Det var dagen derpå, da Thomas Gravesen i går slog øjnene op på det luksuriøse femstjernede hotel i den centrale del af den spanske hovedstad, hvor Real Madrids ledelse foreløbig har installeret den danske landsholdsspiller. Dag 1 efter lyndebuten på Estadio Santiago Bernabeu, hvor cirka 65.000 tilskuere brølede deres stemmer hæse, da danskeren cirka halvvejs gennem anden halvleg blev skiftet ind til sin første kamp for de kongelige. »Jamen, det var helt fantastisk, og jeg var da mærket af situationen. Altså de begyndte jo allerede at brøle, da jeg løb ud til opvarmningen. I kan tro, at man kan - at jeg som spiller kan mærke den slags. Og det gjorde mig meget stolt og meget glad«, siger en storsmilende Gravesen. Vi sidder i lobbyen på det mondæne hotel. Klædt i en blå sweater og et par helt almindelige cowboybukser tager Gravesen i mod den udsendte danske presse og ligner for første gang siden ankomsten til Madrid en mand, som rent faktisk slapper af, og som er helt glad for at få besøg af en flok landsmænd, som gerne vil høre, hvordan de sidste fire-fem dage er forløbet for den nye Real Madrid-spiller. »Hvordan skal vi gøre det? Hvis jeg nu sætter mig her, kan I så alle sammen høre?«, siger han og placerer sig i en stol med ryggen ud mod hotellets have, inden han begynder at fortælle. Slut med at sove »Jeg hørte om det første gang i starten af januar, men det var igennem en anden agent end John Sivebæk (Gravesens agent, red.) , og der tænkte jeg, at det må du må hellere lade John styre, så du ikke skal rende og tænke for meget over det. Men da så den direkte kontakt kom fra Real Madrid, tænkte jeg: hvad fanden? Jeg havde svært ved at sove, for det var trods alt noget mere, end det jeg havde drømt om. Og da så John pludselig ringede og sagde, at nu var der altså forhandlinger - så var det da helt slut med at sove«, fortæller Thomas Gravesen på den vejlensiske dialekt, der har fulgt ham lige siden, han forlod sin barndomsklub for efterhånden adskillige år siden. »Det er stort det her. Jeg har i hvert fald ikke været andre steder, hvor det er større. I ved godt, at jeg synes meget godt om landsholdet - og de to ting, som står størst for mig er EM og VM, men min debutkamp for Real Madrid fylder altså også meget«, siger han. Som Gravesen sidder der i stolen i hjørnet af hotellet, er der umiddelbart ikke noget, som er forandret ved den danske landsholdsspiller. Det er godt nok lidt svært at få øje på 'bulderbassen fra Vejle', for han minder mest af alt om en lille dreng, som fortsat tvivler på, om det nu rent faktisk er en drøm, han er med i, eller om han har åbne øjne og befinder sig i en virkelig verden. Han taler om privatchaufføren, der stod og ventede på ham, da han var klar til at forlade lejligheden i Liverpool. Om privatflyet. Kortegen ind til hospitalet. Om presseopbuddet. Om lægetjekket med fire kamerahold, tre fotografer og 25 læger, og virker i det hele taget lidt overvældet af det hele. »Det er meget, meget professionelt anlagt. Du når jo ikke engang at tage din fodboldstøvler af, så er de gjort rene. Skal du have en bil, så får du en bil. Skal du have en telefon, så får du en telefon - og lejligheder, jamen der er allerede kørt en tre-fire lejligheder i stilling til mig, selv om jeg kun har været her i fire dage«, siger han. Hvordan har du det med, at det nu er Zidane, Figo og Ronaldo, du skal spille bolden hen til?

»Ja, hvad skal jeg sige? Det er også meget specielt for mig. Jeg har jo kun drømt om at komme til at spille med eliten af verdens bedste fodboldspillere. Men altså jeg bliver nødt til at være professionel. Som John har sagt, er det er en opgave, og det er et hold som alle andre - lige bortset fra at det er verdens bedste hold - og her skal jeg forhåbentligt passe ind«. »Jeg har selvfølgelig stor respekt for dem. Og i omklædningsrummet er det ikke mig, der fører samtalerne - og det kommer jeg heller ikke til. Selvfølgelig snakker de til mig, og jeg snakker til dem, og generelt føler jeg, at vi bliver behandlet ens, men I ved godt, hvad jeg mener, når jeg siger, at det ikke er mig, der er i centrum«, siger Gravesen og understreger, at en af vejene til at blive integreret på Real Madrids stjernespækkede mandskab er gennem det spanske sprog, og derfor skal han have lært det i en fart. »Jesper (Grønkjær, som netop er skiftet til Atletico Madrid, red.) har hyret en dansk lærer, så nu skal vi til at gå i skole sammen«, griner han. »Men sådan må det være, for jeg skal have lært sproget. Jeg ved godt, at både manageren og måske ti af spillerne taler engelsk, men tonen i omklædningsrummet er spansk, og hvis jeg skal integreres, skal jeg kunne være med der«, siger han og fortæller, at han af samme grund meget bevidst forsøger at knytte sig til nogle af de spanske spillere, så han hurtigere kan komme efter det med sproget. Det bliver sagt, at du allerede har lært nogle ord?

»Jamen, jeg er ligesom en papegøje. Når først nogen siger noget, forsøger jeg at sluge det, for jeg er virkelig overbevist om, at sproget skal læres hurtigt. Jeg er jo selv en type, som taler meget på banen, og uanset hvilket hold, du spiller på, er det vigtigt, at man kan kommunikere med hinanden. Derfor beder jeg også de spanske spillere, som kan engelsk, om at tale til mig på spansk, for på den måde lærer jeg, at det hedder botas, når de peger på et par fodboldstøvler«, siger Gravesen Du har jo altid været en ledertype både i Vejle, i England og i Tyskland. I Everton var du et af samlingspunkterne både på banen og i omklædningsrummet. Kan du bare lægge det fra dig?

»Det ved jeg ikke. Jeg tager det stille og roligt og går ikke med træskostøvler den første dag. Det er rigtigt nok, at jeg altid har været en ledertype, men der er jo heller ingen grund til, at jeg larmer og tramper og siger, at jeg er den bedste i verden. Jeg er godt klar over, at jeg er en arbejder, som er kommet til den her klub, og at jeg skal give mig 110 procent hver gang jeg er i kamp«. Hvad skal der ske i de kommende dage?

»Jamen, der er som sagt et par lejligheder kørt i stilling, som jeg skal se på, og så skal jeg have snakket med Jesper (Grønkjær, red.), så jeg kan finde ud af, hvor han bor henne. Jeg skal have købt en bil og købt en telefon - og oprettet en bankkonto. Så skal jeg have hentet min computer og mit billardbord, så jeg kan tæve Jesper. Og så skal jeg have hentet noget kluns, for den her trøje er godt nok ved at være noget beskidt«, siger han og griner. »De har spurgt, om jeg vil hjem til Liverpool i dag eller i morgen, men det har jeg sagt nej til. Jeg vil spille, så jeg tager de to kampe (i morgen og på søndag, red.) med, og så håber jeg, at jeg kan komme hjem i næste uge. Klubben kunne sikkert sagtens ordne det for mig, men min person vil gerne lige over at lukke af - det er trods alt kun de få ting jeg ejer, så det skal gøres ordentligt«.