Alt så fint ud fra start i Ellingtons løb. Hesten havde varmet fint op og blev spillet til næstfavorit til odds 3,8. Thomas fik ham godt placeret i tredje par udvendigt, mens favoritten Fister Follo var låst fast i inderbanen. Men efter en hurtig start blev tempoet taget helt ud af løbet af familien Jensen med de to førende heste. Søn Casper i inderbanen med Enjoy DR2, far Kaj udvendigt med Chip Cowboyland. På sidste langside var det derfor tid til angreb. Lars Lykke med Fire HK signalerede angreb i ryg på Ellington, og Thomas måtte sende Ellington af sted først for ikke at sidde fast. Det gik sådan set godt nok, men nu kunne spidshestene løbe rigtig stærkt, og efter et tredje spor i topfart gennem svinget stod det klart, at Ellington ikke havde sin normale finish. Det kunne man se ved, at Fire HK kunne speede forbi ham bagfra, og det plejer jo ikke at ske. Tredjepladsen (bag Fire HK og Chip Cowboyland) var i sigte, da Ellington 100 meter før mål rullede over i pasgang og kort efter galoperede. En mindre ømhed "Jeg var noget skuffet, og jeg fik en mistanke og fik bekræftet, at han havde en mindre ømhed i sine forknæ, da jeg lavede en såkaldt bøjeprøve på benene mandag morgen. Ellers var han vildt frisk igen i folden, og det var umuligt at se, at hesten havde været ude i væddeløb dagen inden. Nu tager vi ham til dyrlæge onsdag, og jeg er næsten sikker på, at han skal have en behandling i knæene. Det har han fået før, men det ligger lang tid tilbage, og det positive er, at der ikke er den ringeste anmærkning på bagbenet, hvor han havde sin gaffelbåndsskade", siger Thomas Fischer. To løb om tre og fire uger Planerne er, at Ellington bliver behandlet, og at han derefter sigter mod start i to løb med en uges mellemrum om tre og fire uger. Måske bliver det bare til et af dem, men det er jo meningen, at han skal starte lidt oftere end vi har set de sidste par måneder. Lad os betragte galoppen som et uheld. Det sker jo, når hestene presses til grænsen. Det kan i hvert fald ikke chokere dem, der har været på Vincennes-banen i Paris og mange gange har hørt den meget karakteristiske højttaler-lyd, når en af feltets heste galoperer og diskvalificeres. PS. Kipketer er fin og normal og har tilsyneladende ikke ømme hove mere. I næste uge skal han ind til hurtigtræning i Lunden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager