Kampen om hvem der i fremtiden skal nyde godt af Steven Gerrards ydelser, er begyndt. Den 25-årige engelske landsholdsspillers klub Liverpool har takket pænt nej til Chelseas første bud på 32 millioner engelske pund - ca. 350 millioner kroner. Steven Gerrard forlod i går eftermiddags Liverpools træningsanlæg efter at hans forhandlinger med klubben om en kontraktforlængelse til sommeren 2009, endnu engang brød sammen. Vil presse prisen op Udviklingen i England observeres i Madrid, hvor kongeklubben Real ligeledes har tilkendegivet, at de er interesserede i at hente midtbanespilleren. Reals sportsdirektør Arrigo Sacchi sagde mandag til BBC, at de dog ikke vil foretage sig noget før Steven Gerrard officielt har meddelt, at han vil væk fra Liverpool. »Vi træder først ind i kampen når Gerrard siger at han vil væk«, sagde Sacchi. BBC antyder endvidere at Gerrard i øjeblikket tjener ca. 650.000 kroner om ugen og at Real Madrid er villige til at betale ham det dobbelte, mens Chelsea 'kun' vil betale den alsidige midtbanemand ca. en million om ugen. Bliver næppe i Liverpool En tredje fremtidsmulighed for Gerrard er, at han alligevel forlænger med Liverpool, men det er næppe sandsynligt. Da Gerrard i går forlod klubbens anlæg, var det fjerde gang siden januar at kontraktforhandlingerne brød sammen. Men i kampen om Gerrards fremtidige ydelser har Liverpool dog et par trumfer i forhold til Real Madrid og Chelsea. Steven Gerrard er født og opvokset i Liverpool-området og har spillet i klubben siden han fik en lærlingekontrakt til et par hundrede pund om ugen i 1998. Og den loyalitet som Gerrard gennem årene har udvist er Liverpool ifølge BBC, parat til at honorere med en kontrakt til 1,1 mio. kroner om ugen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager