Først blev AGF sparket endnu længere ned i krisen. Så nåede spillerne at snuse til, hvordan det vil være at komme ud af den. Inden de til sidst blev sendt helt derned, hvor mørket omslutter så tæt, at det er nødvendigt med en kraftig pære fra et fyrtårn, hvis der skal kastes en smule lys over den håbløse århusianske situation. Ottende Viborgsejr i træk For tredje gang i træk måtte AGF forlade banen efter et nederlag. Denne gang var det Viborg, der med en 3-2-sejr sørgede for, at holde traditionen ved lige, eftersom, det var 8. gang i træk, at de grønblusede tog alle tre point mod århusianerne. Dermed er Viborg fortsat uden pointtab i den nye sæson, mens AGF er isoleret i bunden som det eneste hold, der fortsat ikke er kommet på tavlen. Underholdende 1. halvleg blev en underholdende affære foran de knap 7.000 tilskuere på Atletion med Viborg som det bedste hold. Gjort op i boldbesiddelse stod de to hold sikkert lige, men Viborg var betydeligt mere effektive og direkte, når de havde kontrol over læderkuglen. For i modsætning til AGF nåede gæsterne frem til afslutninger, når de havde bolden. De gav sig udslag i tre forsøg inden for de første kvarter, hvoraf i sær den sidste mulighed var af en størrelse, der kunne have givet Steffen Højer nogle langvarige mareridt, hvis ikke Viborg var endt med alle tre point. Grøde i AGF Nu kom bolden ikke ind, og i stedet begyndte AGF'erne at få lidt mere fodfæste i kampen. Tobias Grahn havde tilsyneladende valgt en dag, hvor han godt 'gad' at gå først - ikke kun i spillet frem ad banen, men også hvad angår fight, og Thomas Lindrup virkede også mere oplagt end set ganske længe. Og da de to langsomt begyndte at få smidt nogle bolde ind i hovedet på Morten Rasmussen - jamen, så levede kampen lige pludselig ganske godt. Sørensen udvist Fortsat var det dog Viborg, som var mest nærgående og efter en god halv times spil havde Steffen Højer pludselig frit løb ned mod Steffen Rasmussens mål. Men Højer tøvede, og i stedet nåede veteranen Jesper Sørensen tilbage. Han traf dog en urimelig urutineret beslutning - nemlig at forsøge at tackle Højer bagfra, hvilket ganske korrekt set fra Politikens stol resulterede i straffespark og udvisning af AGF'eren. Mota sparkede sikkert bolden ind, og så lignede det endnu mere deroute for århusianerne, der er kommet elendigt fra start i denne sæson. Dobbelt Rasmussen Men en slidt kliché i fodboldsproget siger, at 10 mand ofte kæmper bedre end 11. Om det var det, der satte fart i AGF'erne skal være usagt, men fire minutter før pausen pandede Morten Rasmussen AGF tilbage i kampen efter et hjørnespark. Og sørme om ikke AGF også i 2. halvlegs begyndelse tog teten, sådan at hjemmeholdet faktisk havde en periode over 20 minutter, hvor det med rimelighed kan siges, at AGF faktisk var bedst. Det resulterede i en århusiansk føring på 2-1, da Lindrup spillede bolden skråt bagud til Morten Rasmussen, der skovlede bolden igennem tre Viborg-spillere - inklusiv målmand John Alvbåge. Atletion jublede - pludselig var krisens tunge tåger på vej væk over travbanen bag stadion, om end der godt nok var nogle store sorte skyer, der symbolsk trak sig sammen ude over Århus Bugten. Kræfterne slap op Og efterhånden som skyerne blev mørkere og mørkere, kom Viborg mere tilbage, også fordi AGF's kræfter begyndte at slippe op. Det blev 2-2, da den tidligere AGF'er Jesper Andersen tordnede bolden ind bag Steffen Rasmussen, og korthuset væltede, da Steffen Højer fik skovlet bolden ind til 2-3 i minutterne, inden de sorte skyer besluttede sig for at give frit løb for de vandmasser, der havde samlet sig i de øvre luftlag. De sidste minutter mindede mere om vandpolo på den ellers fornemme bane på Atletion, hvor AGF både var oppe og nede, og hvor det endte, som det plejer, når århusianerne spiller mod Viborg.