Roskilde Kommune forhandler i disse dage med Slagelse FH om en overtagelse af klubbens stjernespækkede håndboldhold. Ifølge Roskilde Avis lå en femårig kontrakt til 15 millioner kroner klar til underskrivelse i torsdags, men kammeradvokaten sagde i første omgang nej til konstruktionen. Ifølge aftalen skulle Roskilde Kommune i løbet af fem år betale et beløb, som med bonusordninger kunne komme tæt på 15 millioner kroner over fem år. Roskilde skal rykke op Idéen er, at Anja Andersen og hendes hold skal sikre Roskildes bedste kvindehold overlevelse i 1. division for i næste sæson at rykke op i ligaen. Herefter er målet at vinde det danske mesterskab og efterfølgende Champions League. »Der forhandles om en samarbejdsaftale mellem Slagelse FH og Roskilde Kommune, hvor Roskilde Kommune involverer sig økonomisk. Der forhandles om omfanget af aftalen. Jurister på højeste plan ser på det. Som borgmester synes jeg, at det vil give et stort løft for håndbolden i Roskilde.« »På eliteplan men også i ungdomsarbejdet med håndboldskoler o.s.v. Det vil være et fyrtårn og give et løft for hele Roskildes idrætsliv. Der foregår i forvejen utroligt meget, når det gælder idrætslivet og bredden i Roskilde. Men vi mangler den helt store komet som trækker overskrifter«, siger Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V), som håber på en hurtig afklaring. Flere slagsmål Der har været flere uoverensstemmelser mellem Slagelse FH og Slagelse Kommune lige siden Anja Andersen begyndte opbygningen af sit storhold. Balladen kulminerede for nylig, da håndboldklubben fik forbud mod at hænge nogle bannere op i hallen. Det fik Slagelse til at flytte et par af efterårets ligakampe fra Antvorskovhallen til blandt andet Roskilde. Siden da har der dog været flere forsoningsmøder mellem håndboldklubben og kommunen, og begge parter har givet udtryk for en positiv dialog, og for at samarbejdet fortsætter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager