Da Junior Seau i 2012 gjorde en ende på sit blot 43 år lange liv, rettede han pistolen mod sit hjerte.
De fleste selvmord med pistol sker ellers ved skud i tindingen eller op gennem munden. På den måde slukkes der øjeblikkelig for bevidstheden - smerten registreres ikke.
Men Junior Seau var aldrig særlig optaget af smerte.
Jeg tror, at vi, der elsker football, må indse, at sporten formentlig gradvis må ændre sig for at mindske volden
Barack Obama
Når man tilbringer 20 sæsoner som superstjerne i amerikansk fodbold - football - vænner man sig til at både give og tage.
Når mænd på 150 kilo eller mere brager ind i hinanden for fuld kraft, nogle gange med hovederne først som næsehorn, synger smerten helt ind i knoglerne.
De største helte i football er dem, der trodser smerten, og meget få kunne tage så meget smerte som Junior Seau.
Som han selv udtrykte det i et interview:
»Man forlader ikke banen, fordi det gør ondt, eller fordi man halter lidt. Man forlader først banen, når man ikke kan stå på benene«.
Det var den indstilling, der gjorde ham til et idol for millioner af amerikanske football-fans. Men det var også den indstilling, der medførte så mange hjernerystelser, at Junior Seau de senere år begyndte at opleve symptomer på kronisk hjerneskade: depression, rystende fingre og snøvlende tale.
For en vinderype som Junior Seau var udsigten til at ende som en hjælpeløs dement ikke til at leve med, så han valgte at dø.
Som sin sidste gerning skød han sig i hjertet. Han valgte for første gang i sit liv at skåne det hoved, han ellers havde kastet forlæns ind i 1.849 tacklinger som professionel i NFL. Hjernen skulle ikke blæses i stumper, men skæres op af læger.
Junior Seau ville have, at eftertiden skulle vide, at det var football, der slog ham ihjel.
Underholdning for milliarder
For mange amerikanere er kampdagen for Super Bowl-finalen i dag årets vigtigste helligdag.
Begivenheden er den suverænt mest sete udsendelse i amerikansk tv - sidste år kiggede 111 millioner amerikanere med.
Super Bowl er helt enkelt det største show i USA, og der er milliarder af kroner på spil. 30 sekunders tv-reklame i løbet af finalen koster 4 mio. dollar - ca. 23 mio. kroner.
Mange firmaer benytter lejligheden til at producere unikke reklamer med svimlende budgetter i håb om, at netop deres reklame vil være den, hele USA taler om over frokosten næste dag.
Det hele skylles ned med rigelig mad og drikke - kun til Thanksgiving indtager amerikanerne mere mad, end de gør under Super Bowl.
Underholdningen i pausen er i år lagt i hænderne på sangerinden Beyoncé, der senest optrådte under Barack Obamas genindsættelse for nylig. Hun får flere seere i dag, end da hun sang for præsidenten.
Sporten hylder en amerikansk kerneværdi, nemlig udholdenhed. Evnen til at komme tilbage, når du er blevet slået omkuld
Mike Pesca, sportsjournalist
Super Bowl er, som en professor ved George Washington Universitetet sagde for nylig i en forelæsning, der ellers handlede om netop præsidentens indsættelse, den største religiøse begivenhed i USA.
Sådan vil det også være i dag, når San Fransisco 49' ers og Baltimore Ravens over fire gange 15 minutter kæmper om at hjembringe det uskønne Vince Lombardi-trofæ, der tildeles vinderen af Super Bowl.
Men i år hviler en skygge over den sport, der mere end nogen anden definerer USA.
Obama er skeptisk
Efter mange års videnskabelig tvivl står det nemlig omsider klart for enhver, at football efterlader sine helte som sårede veteraner, der på få år forvandles fra fysiske pragteksemplarer til demente krøblinger.
Flere undersøgelser har vist, at tidligere spillere i den professionelle footballturnering, NFL, har kortere levealder og markant større selvmordsrate end andre amerikanere. Mange pensionerede spillere slås med stofmisbrug, som ofte ligger i direkte forlængelse af mange års - ulovlig - brug af væksthormon, der får musklerne til at svulme og modstanderne ned at ligge.
Lægerne er ikke længere i tvivl: Football er en dødsensfarlig sport.
Så farlig, at Barack Obama forleden i et interview slog fast, at hvis han selv havde haft en søn, ville han »tænke godt og grundigt over det«, inden han gav ham lov til at spille football.
»Jeg tror, at vi, der elsker football, må indse, at sporten formentlig gradvis må ændre sig for at mindske volden. Det kan måske gøre spillet en smule mindre spændende, men det vil være langt bedre for spillerne. Og vi, der er fans, behøver så måske ikke konsultere vores samvittighed så meget, når vi ser det«, sagde Barack Obama.
På den måde er USA's mest populære sportsgren blevet en del af den samtale, USA har med sig selv om sin voldskultur.
»Football er en fantastisk sport«
Efter drabet på 20 skolebørn i Newtown i december er der for første gang i mange år en reel debat om at regulere adgangen til de mest voldsomme våben.
Det er også første gang, at en amerikansk præsident lige før en Super Bowl har beklaget sin egen begejstring for football.
I et sarkastisk svar sagde træneren for Baltimore Ravens, Joe Harbaugh, at hans egen far også havde forbudt ham at gå ind i politik, da han var ung.
»Football er en fantastisk sport. Den giver unge mennesker og folk som mig selv en mulighed for at vokse som mennesker.
Det er en udfordrende, en barsk og en hård sport. Der er ingen anden sport som football. Det er sådan en sport, som bringer det bedste frem i dig og viser, hvem du er«, sagde John Harbaugh.
En meget amerikansk sport
En af USA's mest erfarne sportsjournalister, Mike Pesca fra radiostationen NPR, forklarer i telefonen fra New Orleans, hvad der er så særligt ved football.
»Sporten hylder en amerikansk kerneværdi, nemlig udholdenhed. Evnen til at komme tilbage, når du er blevet slået omkuld.
Football er tæt forbundet med mandighed - der er også forsvindende få piger, der spiller«, siger han.
Sørg venligst for, at min hjerne bliver afleveret til NFL's hjernebank
David Duerson, NFL-spiller i sit afskedsbrev
Og risikoen for at blive skadet er faktisk noget af det, amerikanerne elsker.
»Det er en del af spillet. Evnen til at spille trods smerte er højt værdsat, og hvis en spiller gør det, opnår han både trænerens og tilskuernes respekt. Derfor er spillerne også ofte deres egen værste fjende, fordi der er en dybt forankret etik om at spille videre, selv om man har smerter«, siger Mike Pesca til Politiken.
Junior Seau i 1995
Alligevel tror han, at tiden kan være ved at løbe ud for football i dets nuværende form.
»Junior Seaus selvmord kan blive vendepunktet. Han var en ekstremt populær spiller, som alle kendte. Han spillede virkelig hårdt og gik altid forrest - ofte med hovedet, hvilket åbenbart blev hans død«, siger Mike Pesca.
Det er Junior Seaus skygge, der hviler over årets Super Bowl.
Døde spillere afleverer deres hjerner
Og sammen med den skyggen fra de flere end 3.000 forhenværende footballspillere, der alle har anlagt sag mod den professionelle liga, NFL, med krav om gigantiske erstatninger, fordi ligaen i mange år undlod at tage risikoen for hjerneskader alvorligt.
Blandt sagsøgerne er også de efterladte til spilleren David Duerson, der 50 år gammel skød sig selv i 2011.
Ligesom Junior Seau rettede han pistolen mod hjertet, og i en note til hans familie stod der:
»Sørg venligst for, at min hjerne bliver afleveret til NFL's hjernebank«.
Tidligere bryder fik nok
NFL har ikke nogen hjernebank. Men David Duersons familie vidste godt, hvad han mente, og hans hjerne blev derfor fløjet til Boston University, hvor et lille center har specialiseret sig i at undersøge hjerner for lidelsen kronisk traumatisk hjerneskade, CTE.
CTE er en form for demens, men den kan ikke diagnosticeres, før hjernen kommer under mikroskop, og derfor kan den i sagens natur heller ikke behandles.
På centret i Boston har lægerne konstateret, at alle tilfælde af CTE er fundet hos mennesker, der har været udsat for gentagne hjernerystelser, typisk soldater eller sportsfolk.
Af 13 afdøde footballspillere, der er blevet undersøgt af lægerne i Boston, havde samtlige CTE.
Blandt initiativtagerne til forskningsprojektet i Boston er en tidligere footballspiller og professionel wrestler ved navn Chris Nowinski.
»Jeg fik en hjernerystelse, mens jeg dyrkede wrestling, men jeg ignorerede den og måtte lide med følgerne i fem år. Derfor begyndte jeg at studere hjernerystelser hos idrætsfolk, og det blev klart for mig, at vi er nødt til at ændre indstilling til slag mod hjernen i sport«, siger Chris Nowinski.
Han peger på det groteske forhold, at trænere i baseball har pligt til at holde tal på, hvor mange kast ungdomsspillerne foretager, sådan at de ikke overbelaster deres albuer - men der er intet krav om at føre regnskab med antallet af slag mod hovedet i football.
Det er i høj grad takket være Chris Nowinskis organisation, Sports Legacy Institute, og en håndfuld meget dedikerede læger ved Boston University, at konsekvensen af footballspilleres hjernerystelser nu anerkendes helt ind i Det Hvide Hus.
Nogle uger efter David Duersons død kunne lægerne på et pressemøde da også slå fast, at Duerson ligesom alle andre footballspillere, der var havnet i Boston, led af kronisk traumatisk hjerneskade.
Men ofrene er ikke kun de topprofessionelle og højtlønnede spillere i NFL.
