Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nicklas Bendtner har i lidt over en måned spillet for den norske klub Rosenborg i Trondheim. Der er på mange måder en væsentlig forskel til klubber som Arsenal og Juventus, hvor han tidligere har spillet.
Foto: Rune Petter Ness

Nicklas Bendtner har i lidt over en måned spillet for den norske klub Rosenborg i Trondheim. Der er på mange måder en væsentlig forskel til klubber som Arsenal og Juventus, hvor han tidligere har spillet.

Lord Bendtner har fundet ro til fodbold i en by højt mod nord

Hos Rosenborg spiser man frokost med sine fans og taler med pressen i øjenhøjde. Spørgsmålet er, om Nicklas Bendtner kan vænne sig til en rolig tilværelse i en norsk provinsby som Trondheim.

Noget af det første, der slår mig, da jeg river gardinerne til side og med solen i øjnene betragter Trondheim fra 19. etage på Scandic Hotel, er kontrasten til de andre steder, Nicklas Bendtner har spillet.

For kigger man ud over den her by, hvor stjerneangriberen med en fortid i blandt andet Arsenal, Wolfsburg og Juventus for knap en måned siden skrev kontrakt med Rosenborg Ballklub – så er der absolut mere landlig idyl end europæisk storby over det.

For et selvkarakteriseret storbymenneske som Bendtner, der foretrækker London frem for København, er det nærliggende at spekulere over, om det her sted overhovedet kan rumme ham.

Meget af Trondheim består af nydelige parcelhuse og etageejendomme, der ligger spredt rundt omkring på bakkerne i den dal, der fører ned til bykernen.

Ser man bort fra bjergene, så ligner meget af byen – specielt området omkring den imponerende Nidaros Domkirke og den gamle bydels centrale torv – faktisk til forveksling en større dansk provinsby som Odense eller Randers.

Komplet med H&M, gågade og bagerforretning.

Netop sammenligningen med Odense ligger ligefor, da de to byer har omtrent samme indbyggertal. Og derudover er officielle venskabsbyer.

Ligheden stopper dog brat, første gang du betaler 88 norske kroner for en mellemstor fadøl. Nordmændene er til gengæld flinkere, end vi er, og den slags er jo svært at prissætte.

Efter et par års dødvande i en ellers lovende karriere er det her i Trondheim, at Bendtner har besluttet sig for at komme på benene igen - og dermed sat byen på den anden ende.

»Han er jo en international sportsstjerne, så det er vældig stort, at han er kommet hertil. Det er noget, der bliver talt rigtig meget om«, siger Bue, der arbejder i en sportsforretning på Munkegata nede i midtbyen.

Med sit skift har han med ét også rettet Danmarks opmærksomhed mod norsk fodbold for første gang i lang tid.

Verdensmestre på hvert et gadehjørne

Til Rosenborgs træning dribler spillerne rundt, mens solen gradvist sniger sig over kanten på Lerkendal Stadion og sender den tidlige forårskulde, der endnu bider i ører og fingre, på afstand.

Der gjalder konstant højlydte råb på norsk imellem tribunerne som fra roerne på et vikingeskib.

Nede ved banen møder jeg Kjetil Kroksæter, der er mangeårig fodboldskribent på Adresseavisen her i Trondheim. Imens vi kigger på træningen, forsøger han at forklare mig, hvad Rosenborg og Trondheims dna består af.

»Hele regionen er kendt for at producere gode sportsfolk. Både fodboldspillere og skisportsudøvere til eksempelvis langrend. Folk er ambitiøse, og de har en stærk vindermentalitet. Men de er også åbne og venskabelige«, siger Kjetil Kroksæter.

Ud over et stort antal studerende på grund af universitetet har byen derfor også mange sportsfolk boende.

»Vi plejer at sige, at i Trondheim møder du en verdensmester på hvert gadehjørne. Det betyder også, at man som sportsstjerne kan gå i fred på gaden, fordi vi er vant til dem«.

Jeg er nysgerrig efter at vide, hvad Rosenborg så er for en klub. Hvem er det, som har formået at tiltrække en spiller med et cv som Nicklas Bendtners? Jeg minder Kjetil om, at jeg er dansker og derfor intet ved om norsk fodbold.

»Det første, du skal vide, er, at ingen andre hold igennem årene har domineret norsk fodbold så meget som Rosenborg«, siger Kjetil.

Tempoet er langsomt i det centrale Trondheim, der bedst kan beskrives som en større dansk provinsby med bjergudsigt.
Foto: Emil Arenholt Mosekjær

Tempoet er langsomt i det centrale Trondheim, der bedst kan beskrives som en større dansk provinsby med bjergudsigt.

Mellem 1992 og 2004 vandt klubben ikke mindre end 13 sæsoner i streg i den bedste norske række, der indtil for nylig hed Tippeligaen. Samtidig har den igennem tiden været den mest deltagende skandinaviske klub i Champions League.

Og så er det et hold med en imponerende belægningsprocent til ligakampene: gennemsnitlig 19.000 tilskuere på et stadion med plads til 21.000.

Cheftræner Kåre Ingebrigtsen tøver ikke selv med at sige, at de niveaumæssigt er på fuld højde med FCK, hvis man endelig skal sætte det i et dansk perspektiv.

Nicklas Bendtner har endnu ikke givet os anledning til at tro andet, end at han har tænkt sig at bruge sin energi på at spille fodbold

Kjetil fortæller dog, at det først er i løbet af de seneste år, at holdet har genfundet formen, efter at det siden midten af 00’erne havde et par turbulente år.

»Da de fik Kåre Ingebrigtsen som cheftræner i 2014, faldt brikkerne på plads igen, og nu er de tilbage ved rødderne. Nemlig offensiv fodbold med fokus på at score mange mål«, siger Kjetil, mens en dødbold ryger ud og rammer metalbarrieren foran lægterne med et hult drøn.

»Vigtigst af alt er Kåre vendt tilbage til et af holdets vigtigste grundværdier. Nemlig den store åbenhed og tætte kontakt med deres fans, som kan gå direkte ind og spise frokost i klubhuset, hvor holdet også spiser de fleste dage. Det er ikke alle tophold, hvor det er normalt«, fortsætter han.

»Det tætte forhold til fansene er også med til at forklare, hvordan de kan tiltrække så mange af dem til deres kampe«.

Som snart enhver fodboldekspert har slået fast, så er Nicklas Bendtner mere eller mindre den største profil, som Rosenborg nogensinde har haft. Og et så tæt hverdagsforhold til sine fans må være lidt noget andet, end han længe har været vant til.

Jeg spørger Kjetil, om det ikke kan blive problematisk?

»Jo, det kan godt blive en udfordring. I hvert fald hvis ikke han tager den kultur til sig. Heromkring forventes det nemlig, at man er tilgængelig for sine fans og møder dem i øjenhøjde«, siger han.

Den evige jagt på ’Lord Bendtner’

Denne åbenhed er ikke kun begrænset til klubbens fans. Også medierne har Rosenborg et uformelt og jordnært forhold til. Og dem kan Bendtner ikke ligefrem påstås at have været bedste venner med gennem tiden.

Enhver avisredaktør ved nemlig godt, at Bendtners blotte tilstedeværelse i en overskrift giver læsere. Og jo mere sensationel, des bedre, hvilket skaber en uheldig tendens, hvor både danske og britiske medier har jagtet ’Lord Bendtner’ rundt som en hollywoodstjerne for at finde den gode historie.

Da Kjetil spørger mig, hvorfor den danske presse egentlig bliver ved med at sværme om en mand, der i et par år ikke har udrettet de store ting fodboldmæssigt, ved jeg ikke helt, hvad jeg skal svare.

»I Danmark er du jo en historie i dig selv, hvis du er kendt i udlandet. Og så synes de fleste vel også nok, at det ville være smukt, hvis Bendtner stadig kan nå at vende skuden og lave det helt store comeback«, svarer jeg.

Men med sin til tider opsigtsvækkende opførsel i storbyernes natteliv har Bendtner også givet pressen rigeligt at skrive om. Selv om det nok er de færreste unge mænd, hvis image ville have særlig godt af at have et kamera i nakken døgnet rundt.

Jeg priser mig i hvert fald lykkelig for, at jeg ikke bliver forfulgt af fotografer. Specielt ikke i weekenden.

Men Nicklas Bendtner, der bliver knaldet af politiet for at køre spritkørsel ned ad Gammel Strand i forkerte køreretning, er dog som juleaften for enhver avis. Specielt når det koster ham en landsholdsplads. Og så er det også bare pissedumt.

Nicklas Bendtner foran Københavns Byret i 2013. Han var netop blevet idømt en bøde på 842.000 kr og en frakendelse af kørekortet for at køre spritkørsel.
Foto: Jens Dresling

Nicklas Bendtner foran Københavns Byret i 2013. Han var netop blevet idømt en bøde på 842.000 kr og en frakendelse af kørekortet for at køre spritkørsel.

»Altså, han har jo også til tider været en ... kontroversiel person. Har folk heromkring overhovedet tålmodighed til den slags?«, spørger jeg Kjetil om.

Han tøver et øjeblik.

»Jah, det tror jeg faktisk. Vi havde jo også Nicki Bille heroppe i en periode, hvor tingene af og til blev lidt livlige«, siger han med henvisning til den tidligere danske Rosenborg-spiller, der blandt andet en sen nattetime i 2013 blev anholdt og smidt i detentionen af Trondheims politi for gadeuorden.

»Og her er det vigtigt at huske på, at Bendtner bare er en bedre fodboldspiller end ham. Vi er meget tålmodige og accepterende med hensyn til den slags. Det er dog også klart, at det i sidste ende ville blive en belastning, hvis det gik ud over hans præstation på banen«.

»Men jeg ved ikke, om det overhovedet bliver relevant. For efter hvad jeg har set og hørt, så har han ikke andet end taget sin træning seriøst, siden han kom herop. Han er jo også 29 og har fået en søn. Bendtner er blevet voksen«, siger Kjetil Kroksæter.

Journalisterne bliver fodret

Mixed zone er navnet på det sted, hvor journalister efter en kamp eller træning kan få lov til at mødes med spillere og trænere for at interviewe dem. Når du på tv ser en gnaven fodboldspiller, der bliver spurgt om, hvordan han vil vurdere holdets indsats i 3-1 nederlaget, så er det her, det blev optaget.

Det, man ikke ser, er, at der lige uden for kameraet står en kødrand af journalister med hænderne fulde af notesblokke og diktafoner, der alle håber på en luns kød.

Jeg har været heroppe i en måned, og der er ikke gået en dag, uden at jeg har skullet snakke med journalister. Men så længe I stiller gode spørgsmål, så har jeg ikke noget imod det

Jeg har fået af vide af Rosenborgs hjælpsomme presseansvarlige, Harald Pedersen, at jeg efter træningen kan komme til at tale med holdets tre danskere, Nicklas Bendtner, Jacob Rasmussen og Mike Jensen.

Ud over at blive stillet spørgsmål om Bendtner er det ikke meget, de to andre har figureret i medierne. De siger dog begge, at de gerne bærer lidt af læsset for holdkammeraten, hvis det kan hjælpe.

Skulder ved skulder med de norske journalister får jeg mulighed for at veksle et par ord med Kåre Ingebrigtsen, der lægger vægt på betydningen af at have fået en stærk angriber som spydspids.

Ved det uundgåelige spørgsmål om Bendtners kontroversielle fortid virker Kåre Ingebrigtsen som en, der allerede har svaret på det tusind gange.

»Han er voksen, og vi er tålmodige. Han har desuden endnu ikke givet os anledning til at tro andet, end at han har tænkt sig at bruge sin energi på at spille fodbold. Netop det kan han få fred til heroppe, og det tror jeg er til gavn for både os og ham«.

Netop som Kåre Ingebrigtsen har talt færdig, kommer Bendtner ind i rummet og tiltrækker sig straks opmærksomheden fra samtlige journalister, der næsten alle må lægge hovedet tilbage for at se ham i øjnene.

Det er aldrig gået op for mig, hvor høj han egentlig er.

Vi havde fået af vide, at det kun ville blive muligt at interviewe ham som en del af et pressemøde. Men uden at tøve går Bendtner hen og stiller sig foran flokken af sultne journalister, der alle får mulighed for at stille ham et par spørgsmål.

Nicklas Bendtner i topform under EM-kvalifikationskampen imod Norge den 6. september 2011. Her scorede han begge mål i Danmarks 2-0 sejr.
Foto: Jens Dresling

Nicklas Bendtner i topform under EM-kvalifikationskampen imod Norge den 6. september 2011. Her scorede han begge mål i Danmarks 2-0 sejr.

Alle forlydender går på, at han er faldet rigtig godt til på holdet. Samt at han nyder at kunne fokusere på at spille fodbold i fred og ro – når altså han ikke skal tale med os. Det lader til at passe, for han virker afslappet og i godt humør.

»Det er jo klart, at det ikke er London eller Torino«, svarer han, da jeg spørger ind til kontrasten imellem Trondheim og hans tidligere klubber.

»Men det er en hyggelig by, og vi har et rigtig godt fællesskab i klubben. Desuden er der smuk natur lige uden for døren, og det har man jo ikke ligefrem i London«, fortsætter han.

Da jeg spørger ind til, hvordan mediehypen omkring klubskiftet har påvirket ham, trækker han på skuldrene og smiler.

»Nu har jeg været her i en måned, og der er ikke gået en dag, uden at jeg har skullet snakke med jer. Men så længe I stiller gode spørgsmål, så har jeg ikke noget imod det. På grund af mine tidligere episoder, så har der dog også været mange dumme spørgsmål«, siger han.

»Det er alt sammen noget, jeg har lagt bag mig, og som jeg ikke tænker på mere. Og hvis ikke I var så gode til at bringe det op hele tiden, ville det slet ikke være til stede i min bevidsthed«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden

Annonce