Lyt til artiklen
I løbet af fem fridage omkring påske faldt det hele på plads inde bag Lotte Friis’ næsten altid plirre-smilende øjne: at hun ikke længere gad, orkede og magtede bevæge sig fra bassinkant til bassinkant til bassinkant til bassinkant og tilbage igen og ...
»Lige pludselig var der bare noget, der faldt på plads oppe i mit hoved. Nej, jeg skulle ikke i gang igen. Jeg har hele tiden vidst, at på et eller andet tidspunkt ville det bare sige klik – og det gjorde det«, fortæller Lotte Friis om den sidste af mange store beslutninger, hun har taget i sin enestående svømmekarriere. At kroppen gjorde ondt på den forkerte måde. At den var for slidt. At det var slut.
