En positiv dopingprøve kommer aldrig belejligt og slet ikke tre. Når det så tilmed er russiske idrætsudøvere, der bliver snuppet med fingrene nede i honningkrukken på et tidspunkt, hvor den internationale idrætsverden overvåger hvert et skridt, den store nation foretager, bliver fokus forstærket.
Ikke desto mindre er Rusland igen havnet i en kedelig suppedas, efter at Det Europæiske Håndboldforbund offentliggjorde, at tre russiske piger i forbindelse med U19-EM denne sommer har afleveret positive dopingprøver.




























