Der er høj musik og fokuserede blikke. På den ene side hamrer benene afsted i pedalerne, på den anden side trækker armene tunge tag i det imaginære vand. BUM-BUM-BUM-BUM. En konstant og altoverdøvende technobas banker ud af højtalerne, men i stedet for basarm, knæklys og alkohol i lange baner danner de tunge beats rammen om noget helt andet.
»10 minutter!« råber en ung mand i romaskinen til sin makker ved siden af.
Eksplosivt. Så roligt. Så eksplosivt igen, og sveddråber hagler ned på gulvet, hvor de skinner om kap med væg-til-væg-spejlene, der dækker lokalets langsider.
Mens VM i roning er i fuld gang i Florida denne uge, så har roerne hjemme i Danmarks Rocenter i Bagsværd deres egen, rutineprægede technofest omgivet af træningsmaskiner med Bagsværd Sø som kontrastfyldt reallærred. Kroppene hamrer og drypper amok. Man skal lede længe efter nåde i de stædige blik, der er fokuseret indædt på et ukendt punkt foran dem - et punkt, der lige så vel kunne være inde i dem selv. For den 21-årige eliteroer Mathilde Stougård Persson handler det om, at man skal have lyst til at vinde, ellers falder man aldrig for rosporten, mener hun. Det betyder også, at hun skal kræve mere af sig selv, end hun lige umiddelbart tror, hun er i stand til.
