0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Odense Kommune skød over målet med sponsorat til Odense Boldklub

Det var et direkte brud på kommunalfuldmagten, da Odense Kommune for to år siden forhøjede sit millionsponsorat med byens superligahold. Miseren er et af flere eksempler på kommuner, der kommer på kant med loven, når de involverer sig i elitesport.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Odense Kommune forhøjede i 2015 sit sponsorat med OB til 1,4 mio. kroner om året, men sikrede sig ikke, at det fik modydelserne svarende til beløbet. Her er det OB på hjemmebane mod FCK.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De lokker med slagtilbud og priser fra 10.000 kroner. Under overskriften ’Fyns største og stærkeste erhvervsnetværk’ proklamerer Odense Boldklub (OB), at sponsorater kan tilpasses nøjagtigt til kundens behov.

Her kan de gavmilde investorer fra det private erhvervsliv blandt andet mødes med embedsmænd og lokalpolitikere fra Odense Kommune, som har købt sig ind i det eksklusive fællesskab af indflydelsesrige erhvervsfolk for 1,4 millioner kroner om året.

Men kommunens bidrag til den lokale superligaklub er »formentlig på kant med en hel stribe love og regler«. Det vurdere kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

Eliteidrætsloven tillader ikke, at kommuner må »yde økonomisk støtte til eliteidræt«, hvis »der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed«. Som er tilfældet med Odense Boldklub. Til gengæld må kommuner gerne indgå sponsoraftaler med eliteidrætsklubberne, hvis de kan påvise, at borgerne får noget for deres skattekroner, der svarer til beløbet i aftalen.

En kommune må ikke subsidiere

en professionel sportsklub, for det vil være ulovligt

Og det kunne Odense Kommune ikke, da den i 2015 forhøjede sit millionsponsorat af byens bedste fodboldhold med 437.500 kroner og dermed nåede op på et samlet sponsorbidrag på 1,4 millioner kroner om året.

Kommunen kendte ganske enkelt ikke værdien af de ydelser – typisk reklamebannere eller adgang til netværksmøder – der blev købt for pengene, inden den nye aftale blev indgået.

»Hvilket rettelig bør ske forud for en aftaleindgåelse«, erkender kommunens chef for transformation og strategi, Michael Bruhn Frederiksen, i en mail til Politiken og kalder miseren »en formel fejl«.

Støtte lyder skørt

Den fejl kommer ikke bag på kommunalforsker Roger Buch. Han forklarer, at eksemplet med Odense falder ind i et velkendt mønster, hvor »kommuner på en lang række områder gør en masse ting, som er på kant med loven, når det kommer til sponsorater af eliteidrætten«.

Derfor nøjes han ikke med at kalde kommunens manøvre en fejl, men »et direkte brud på kommunalfuldmagten«, der giver kommunerne lov til at påtage sig opgaver, som den ikke er juridisk forpligtet til.

»Kommunen skal tage sig af folkeskolen, den skal tage sig af socialpolitikken, men sponsorater med eliteidrætten er ikke noget kommunen skal, og derfor kan man kun gøre det, hvis borgerne får reel værdi for pengene«, siger Roger Buch.

Typisk foretager kommuner en værdiansættelse forud for en sponsoraftale. Det betyder, at de ydelser, som købes gennem aftalen – eksempelvis bandereklamer, logo på spillertøj eller fribilletter – bliver prissat, så kommunen kan godtgøre, at prisen for sponsoratet er den rigtige.

Det var den prisvurdering, som Odense Kommune ikke foretog inden forhøjelsen af OB-sponsoratet i 2015.

Men ifølge Michael Bruhn Frederiksen betyder det ikke, at kommunen ikke har været i stand til at vurdere værdien efterfølgende.

Han oplyser, at Odense Kommune for forhøjelsen på 437.500 kroner om året får 2.000 billetter per sæson til OB’s hjemmekampe, 25 billetter per år til koncerter og events samt gratis brug af mødelokale på TreFor Park, Odense Stadion.

Hvordan kommer det borgerne til gavn, at kommunen sender sine medarbejdere til alle mulige fodboldkampe

»Det er jo ikke, fordi disse ydelser er meget komplekse at fastlægge en markedsværdi på. Det er jo varer, som virksomheden sælger på det fri marked. Så værdien tænker jeg reelt ikke, der kan sættes spørgsmålstegn ved«, svarer Michael Bruhn Frederiksen på mail.

Kommunalforsker Roger Buch mener imidlertid, at det er meget svært at se, hvordan fribilletter kan bruges som argument for at poste ekstra penge ind i sponsoraftaler med eliteidrætten.

»For hvordan kommer det borgerne til gavn, at kommunen sender sine medarbejdere til alle mulige fodboldkampe«, spørger han.

»Når man kigger på det udefra, kan det kun fremstå, som om kommunerne prøver at se, hvordan de på forskellig vis kan hjælpe de lokale eliteidrætsklubber. Og en indsats med det formål er grundlæggende i strid med alle mulige regler«, siger Roger Buch.

At der skulle være tale om hjælp til den midtfynske superligaklub, afviser Michael Bruhn Frederiksen. Han mener, at »det ville være skørt, hvis en kommune måtte støtte et aktieselskab«.

»Det er jo en kommerciel virksomhed, der skal genere overskud til sine aktionærer. Det, synes jeg, er fornuftigt, at vi som kommune ikke kan støtte. Vi skal ikke støtte et privat kapitalforetagende. Men vi kan handle med dem, ligesom vi handler med købmanden og alle mulig andre«, siger han.

Køb sparsommeligt ind

Samarbejdsaftalen mellem Odense Kommune og Odense Boldklub er blot et ud af mindst 54 sponsorater, som danske kommuner har indgået med topidrætten. Derudover har en stribe kommunale selskaber ligeledes sponsoraftaler med eliteidrætsklubber.

Tilsammen betyder det, at der på landsplan bliver postet mindst 30 millioner kommunale kroner i professionelle tophold. Det viser Politikens gennemgang af sponsorater for de 62 bedste danske hold i fodbold, ishockey samt håndbold.

For at den type aftaler er i overensstemmelse med loven, skal kommunen have reklame, netværk eller andre ydelser af en tilsvarende værdi retur. Og »det kan være svært præcist at dokumentere«, siger professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

»Det kan være vanskeligt at gennemskue, om modydelserne er reelle og de kommunale penge værd, eller om det mere er en skjult form for støtte«, siger han.

Samtidig fortæller Sten Bønsing, at to ting gør sig gældende, når man skal forsøge at forklare, hvorfor kommuner med jævne mellemrum kommer til at træde over grænsen for, hvor meget de må involvere sig i elitesporten.

»Det ene er, at det er en adfærd, der er helt almindelig, indarbejdet og lovlig i den private sektor. Derfor smitter det af, men man glemmer så, at den altså ikke går inden for det offentlige, hvor reglerne er anderledes. Den anden grund er, at begge parter i aftalen nok er godt tilfredse med den, så ingen føler sig snydt og finder grund til at klage over det«, siger Sten Bønsing.

Netop derfor skal kommunerne være særligt varsomme, når de tegner store sponsoraftaler med professionelle topklubber, hvis de vil undgå at komme på kant med loven.

Annonce

Det siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

»En kommune må ikke subsidiere en professionel sportsklub, for det vil være ulovligt. Derfor må de ikke betale overpris for sponsoratet. Men en kommune må gerne brande sig selv, og der passer idrætten fint ind, fordi den når langt ud. Så er spørgsmålet bare, om man har købt passende sparsommeligt ind«, siger Per Nikolaj Bukh.

Set fra hans stol vidner det store antal sponsorater dog om, at det ikke blot handler om markedsføring af kommunen, når der indgås aftaler med idrætsklubberne. I bund og grund tror han, at det er et udtryk for støtte.

»Men kan man bevise, at det er hovedformålet? Ikke nødvendigvis, for de strenger sig jo an for at holde sig inden for de formelle juridiske rammer, og så længe de gør det, er der næppe noget at komme efter«, siger Per Nikolaj Bukh.

Også i Aalborg har kommunen indgået samarbejdsaftaler med byens ligahold. Her fordelte man sidste år en pengepose med godt 1 million kroner mellem kommunens tre store ligahold i henholdsvis ishockey, håndbold og fodbold.

Og ifølge kommunaldirektør Christian Roslev er der ikke noget odiøst i det. Han understreger, at aftalerne med sportsklubberne har hjulpet kommunen til at kommunikere vigtige budskaber ud til aalborgenserne.

»Det er forskelligt, hvad vi benytter vores eksponering til. Op til valgkampen brugte vi blandt andet vores eksponeringsmuligheder til at gøre opmærksom på kampagnen ’Brug din stemme’. Sådan noget er vi jo som kommune meget interesseret i at få udbredt for at få valgdeltagelsen op«, siger han, og tilføjer:

»Selvfølgelig indgår samarbejdsaftalerne som en indtægt i klubbens forretning ligesom alle mulige andre indtægter – for eksempel sponsorater med byens virksomheder – men det er jo ikke motivet bag aftalen«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter