Korea stillede i olympisk sammenhæng op i eget navn for første gang i 1948 ved både sommer- og vinter-OL, og landet har med årene udviklet sig til en sportslig stormagt med pæne placeringer i nationskonkurrencen som det konkrete resultat.
Masser af medaljer er det også blevet til for sydkoreanske atleter, og selv om vintersport måske ikke er et første, der falder en ind, når talen falder på det asiatiske land, er det gennem tiderne blevet til i alt 53 medaljer på sneen og isen.
Det rækker til en samlet 15.-plads på alle tiders rangliste.
Værterne vil bruge OL til at vise sig frem som et moderne landMedaljehøsten på 53 lyder ikke i sig selv imponerende, men med til billedet hører, at en sydkoreaner for første gang vandt medalje ved vinter-OL i 1992 i Albertville, og siden legene i Frankrig er det stort set udelukkende gået fremad. I Vancouver peakede Sydkorea med 14 medaljer, hvoraf de 6 var af guld, og derfor gjorde en nedtur for fire år siden i Sotji ondt på det ambitiøse land.
Medaljehøsten blev med i alt 8 – heraf tre af guld – næsten halveret i forhold til Vancouver, og alle sejl er sat til for at genvinde det tabte på hjemmebane.
»Sydkorea går meget op i fodbold og baseball. De kan konkurrere på højt niveau inden for mange sportsgrene, og jeg tror, de kommer til at begå sig fint ved OL. Sport fylder meget i Sydkorea«, siger Andreas Bøje Forsby, forsker med speciale i blandt andet Asien ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
Historisk OL-åbning sender stærkt budskab om fredDa Sydkorea havde værtskabet for sommer-OL i 1988, blev det til en 4.-plads i nationskonkurrencen, og det er naturligvis håbet, at noget lignende kan ske i Pyeongchang.
Hidtil har Sydkorea primært vundet medaljer i speedskating på den korte bane. Hele 42 af landets 53 vinterolympiske medaljer er vundet i denne sportsgren, mens det er blevet til ni i speedskating på den lange bane.
Sydkoreas sidste to medaljer – en af guld og en af sølv – er vundet af kunstskøjteløberen Kim Yuna, der stoppede karrieren efter legene i Sotji.
»Ja, desværre har hun stoppet sin karriere, så nu venter vi på en ny stjerne«, siger Sydkoreas ambassadør i Danmark, Jai-chul Choi.
Stjerner i en række sportsgrene har Sydkorea ellers nok af. Det gælder blandt andre en af tidens største – fodboldspilleren Heung-min Son fra Tottenham Hotspurs.
Også i golf på kvindesiden, hvor Sydkorea har fire spillere blandt de ti bedste på verdensranglisten, i bordtennis, badminton, bueskydning og i en række kampsportsgrene har landet atleter i verdensklasse.
Åbningsceremoni: Det store show er afgørende for olympiske leges succes eller fiasko»Sydkorea er i høj grad en sportsnation, og det er noget, de går meget op i. De havde VM i fodbold i 2002, hvor de nåede langt, og fodbold er en stor sport. Derudover er der sportsgrene vi ikke har så stor opmærksomhed omkring derhjemme som for eksempel baseball. Det er en kæmpe tilskuermagnet, og alle de store virksomheder sponserer deres eget baseball-hold«, fortæller Danmarks ambassadør i Sydkorea, Thomas Lehmann.
Der er således god grund til at holde øje med de sydkoreanske atleter på is, løjper og pister, når de har et entusiastisk hjemmepublikum i ryggen.
fortsæt med at læse




























