Når Andreas Christensen i aften trækker den kongeblå trøje med nummer 27 over hovedet til sin karrieres 16. Champions League-kamp, er den unge dansker mere end blot et talent, som grundet en skadesdecimeret trup bliver kastet i ilden mod FC Barcelonas toptunede angrebsmotorer, Lionel Messi og Luis Suárez.
Nej, den 21-årige sjællænder træder ind på Stamford Bridge som et af de sikreste navne på Antonio Contes holdkort.



























