Marit Bjørgen er nu oppe på 14 olympiske medaljer, og hun har muligheden for at vinde på kvindernes 30 km senere på ugen.
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Marit Bjørgen er nu oppe på 14 olympiske medaljer, og hun har muligheden for at vinde på kvindernes 30 km senere på ugen.

Sport

14 medaljer: Langtidsholdbar nordmand skriver OL-historie

Med bronze i holdsprint er Marit Bjørgen den mest vindende atlet ved vinter-OL nogensinde. 14 medaljer er hun noteret for, og det kan blive til mere, inden legene er slut.

Sport

Norge og Marit Bjørgen tabte slaget, men vandt krigen. Det er facit efter kvindernes holdsprint, hvor de to amerikanske kvinder Jessica Diggins og Kikkan Randall sensationelt slog langrendstormagterne Sverige og netop Norge, men hvor Bjørgen med 3.-pladsen overhalede landsmanden Ole Einar Bjørndalen på evighedstabellen og med 14 stykker metal nu har flest vinterolympiske medaljer af alle.

Feinschmeckere vil diskutere, hvorvidt Bjørndalen historisk set alligevel er en tand bedre end Marit Bjørgen, fordi skiskytten er noteret for 8 guldmedaljer mod langrendsdronningens 7. Men den debat kan 37-årige Marit Bjørgen lukke noget så effektivt, hvis hun søndag fuldender legene med guldet på 30 km.

Og hvorfor skulle veteranen ikke kunne gøre det? Hun vandt på disciplinen ved de seneste lege for 4 år siden i Sotji og blev så sent som sidste år i Lahti verdensmester på distancen.

Intet synes da heller at være umuligt for Marit Bjørgen, der har domineret i langrend, siden hun vandt sin første olympiske medalje for 16 år siden i Salt Lake City.

Og set fra konkurrenternes synspunkt er det irriterende ved Bjørgen, at hun nærmest bliver bedre og bedre med årene. For efter den indledende sølvmedalje ved legene i mormonstaten og yderligere en i Torino 4 år senere blev der for alvor smedet guld i 2010 og 2014 og for så vidt også i Pyeongchang. Her var hun med på den norske stafet, der forleden vandt guld på 4x5 kilometer, og individuelt er det yderligere blevet til en sølv og en bronze i Sydkorea.

Den olympiske guldjentes karriere har været snorlige, når det gælder høsten af medaljer, men der har været kontroversielle episoder i en idrætsgren med notoriske dopingproblemer.

Medicin og overarm

Allerede i sæsonen 2009-10 blev der snakket om nordmanden og hendes brug af astmamedicinen Symbicort, der dengang var på listen over forbudte stoffer i henhold til antidopinglovgivningen. Bjørgen havde ganske vist en såkaldt TUE-tilladelse – udstedt af Det Internationale Skiforbund – til at bruge medikamentet. Det prekære ved situationen var bare, at Marit Bjørgen ikke led af astma.

Den polske langrendsløber og dobbelte olympiske mester Justyna Kowalczyk beskyldte ligefrem konkurrenten for doping under de olympiske lege i Vancouver, hvor Bjørgen vandt 5 medaljer, heraf 3 af guld. Bjørgen fortsatte dog med at bruge Symbicort, og det blev året efter fjernet fra dopinglisten.

Opstandelsen i 2010 var dog intet i forhold til debatten, der opstod for godt et år siden. Dengang var Marit Bjørgen lige vendt tilbage på løjperne efter at have født sit første barn.

Hun vandt i sit comeback, der var et World Cup-løb over 10 km i fri stil. Det var der i sig selv ikke noget odiøst i, men da den nybagte mor efterfølgende blev knipset af en fotograf med blottede overarme, var fanden løs.

Billedet viste nemlig en højre arm så muskuløs, at mange mænd ville være misundelige, og det pirkede igen til mistanken om urent trav i norsk langrend.

Dengang sagde Bjørgens træner, Roar Hjelmeseth, at den muskuløse overarm skyldtes medfødte egenskaber hos atleten, og ’sagen’ døde ret hurtigt igen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og nu står den vitale veteran så som den mest vindende idrætsudøver ved vinter-OL.

»Jeg må ærligt indrømme, at det ikke er noget, jeg har spekuleret over. Det er noget, jeg kan tænke på, når jeg stopper karrieren. Jeg har været privilegeret og haft en lang og fantastisk karriere. Jeg vandt min første medalje i Salt Lake City i 2002, og hvis nogen dengang havde sagt, at jeg ville vinde medalje i Pyeongchang i 2018, havde jeg leet«, siger Marit Bjørgen.

Herrerne til tops

Hvad der ikke lykkedes for Marit Bjørgen og Maiken Caspersen Falla, fuldbragte de norske herrer. Duoen Martin Johnsrud Sundby og Johannes Høsflot Klæbo, olympisk mester i den individuelle sprint, havde rigtig god fart i skiene.

Allerede tidligt løb de sig til et fornuftigt forspring, og hurtigt stod det klart, at de øvrige finalister skulle slås om krummerne. Guldet i holdsprint var norsk – det 12. i alt ved legene i Pyeongchang.

Olympiske atleter fra Rusland vandt sølv, mens Frankrig lige akkurat holdt Sverige bag sig og dermed vandt bronze.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce