I efteråret var der 8.899 tilskuere til kvindefodbold i landets bedste række - altså i alt til de 56 kampe, der blev spillet.
I gennemsnit er det 159 pr. kamp, så skulle man måske tro, at behovet for siddetribuner og andre stadionkrav ville være til at overskue. Ikke desto mindre mener DBU, at alle hold i kvindernes elitedivision, der tager hul på slutspillet i weekenden, skal kunne mønstre et stadion med plads til mindst 2.000 tilskuere, hvoraf 200 skal være siddepladser.




























