0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om OL i Tokyo 2021

Gamle idrætsanlæg forhindrer at flere motionerer

Der er brug for at modernisere og renovere idrætsanlæg landet over, lyder det fra store idrætsorganisationer.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nedslidte omklædningsrum og umoderne håndboldhaller.

Utidssvarende idrætsfaciliteter er et problem i mange kommuner. Hvis det skal lykkes at få flere til at dyrke sport, er det nødvendigt at renovere og modernisere idrætsanlæg over hele landet.

Det konkluderer Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) ifølge Jyllands-Posten på baggrund af en undersøgelse, som organisationerne har foretaget blandt landets kommuner.

Af de 48 kommuner, der har deltaget, svarer 34, at der vil komme flere idrætsaktive borgere, hvis idrættens fysiske rammer bliver forbedret.

Der er to hovedudfordringer med idrætsanlæggene i kommunerne, forklarer næstformand i DIF Thomas Bach.

»Dels er der et renoverings- og vedligeholdelsesefterslæb. Mange haller og faciliteter er bygget for en del år siden og er i dag ikke i en stand, så de er attraktive for folk at være i«.

»Desuden er mange af faciliteterne endimensionale. De kan kun bruges til en eller to idrætsformer, men slet ikke til den måde, som danskerne gerne vil dyrke idræt i dag«, siger Thomas Bach til Ritzau.

Han påpeger, at ordentlige faciliteter, der giver borgerne mulighed for at bevæge sig, er en vigtig del af kommunernes tilbud - ligesom skoler, daginstitutioner og plejehjem er det.

»Det at have et aktivt liv og at skabe livskvalitet, som man gør med idræt, ser vi som en del af kernevelfærden«, siger Thomas Bach.

Statslig pulje med midler

Kommunerne vil også gerne sætte flere penge af til idræt, men de støder på anlægsloftet, siger de. Det er den sum penge, som kommunerne - efter aftale med regeringen - maksimalt må bruge på bygninger og anden infrastruktur.

»I kommunerne har vi et klart ønske om at kunne øge investeringerne, for der er en lang række behov«, siger Rebild-borgmester Leon Sebbelin (R), formand for kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

Når der skal prioriteres mellem skoler, veje, ældre og andet, ender idrætsfaciliteter ofte nederst på listen.

»Vi synes, at anlægsloftet har været snærende de senere år, så vi har skullet være meget skarpe i prioriteringen«, siger Leon Sebbelin.

Bedre idrætsrammer kræver imidlertid ikke kun kommunale, men også statslige midler, mener DIF og DGI. De foreslår derfor, at der etableres en statslig pulje til blandt andet faciliteter, som kan have flere funktioner.

Puljen skal bruges til at udnytte kvadratmeterne bedre og skabe rum, som ikke kun er målrettet idrætten, men også andre kultur- og borgertilbud.

ritzau

Annonce

Læs mere