Optakt: Debutant uden overvældende følelser prøver kræfter med nyt storhold

Det var stort for Panamas spillere at spille VM-debuten mod Belgien.  Victor R. Caivano/AP
Det var stort for Panamas spillere at spille VM-debuten mod Belgien. Victor R. Caivano/AP
Lyt til artiklen

For første gang i 12 år åbnede England en VM-slutrunde med en sejr.

Den kom mod Tunesien, som englænderne i store perioder af opgøret pressede langt ned mod eget mål.

15 skudchancer, 9 af dem på mål, producerede England, men måtte vente til overtiden, før kaptajn Harry Kane scorede det meget forløsende sejrsmål til 2-1.

Fantastiske Harry Kane sikrer Englands forløsning med to mål

Et lignende kampforløb er ikke utænkeligt, når England møder Panama.

VM-debutanten stod flot imod i første halvleg mod Belgien, men måtte efter pausen give op og se tre mål gå ind.

Panama-træner behøver nok ikke købe vodka: Belgien skulle kun bruge en halvleg til at udspille VM-debutant

Ingen forventer noget af Panama, især ikke mod England, og kan derfor spille fuldstændig frit.

Og nu også uden overvældende følelser. Det var flot og rørende at overvære spillerne synge, græde og rive i hinandens trøjer til tonerne af nationalmelodien i opgøret mod belgierne.

Mod England er debutfølelserne rystet ud af kroppene.

»Vi ved allerede, hvordan det er. Vi har allerede spillet vores første kamp, allerede kommet ud med alle følelserne«, siger Gabriel Gomez til AP.

Med sine 34 år er Gomez en af mange spillere i Panamas trup, der oplever at få VM-debut i en sen alder. Også målmand Jaime Penedo, 36, Luis Tejada, 36, og Blas Perez, 37, debuterer i Rusland og skal klokken 14 forsøge at skabe den store overraskelse mod de engelske storfavoritter.

Thomas Mielcke

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her