Jeg beskrev fodboldens udvikling internationalt set i min første klumme før VM med hovedpointen, at den offensive del af spillet igen er den dominerende faktor for succes (over tid) efter en årrække med ’undgå-fodbold-mentalitet’ illustreret ved Jose Mourinho som den store sejrherre i denne periode.
Den offensive tendens har vi, trods turneringsstrukturen og VMs kompakte program, fået bekræftet ved dette VM. De hold, der kan og vil mest offensivt og med bolden, har også fået de bedste resultater - overordnet set. Jeg har både objektivt og subjektivt analyseret VM’s 64 kampe, spil og resultater, og der tegner sig et klart billede af den offensive dominans. Der er scoret mange mål (169 mål i alt / 2,64 per kamp, hvilket er på højde med de mest scorende VM-slutrunder de seneste 20 år), det har kunnet betale sig at have bolden modsat ikke at have bolden, selvom dette billede, helt som forventet, skiftede i de afgørende knockout-kampe, hvor holdene er mere forsigtige samt stilen simpel og kortsigtet resultatpræget. Eksempelvis Frankrig i finalen.
