Simon Kjær mener ikke, at a-landsholdet bør takke vikarlandsholdet for at have spillet kampen mod Slovakiet. Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Simon Kjær mener ikke, at a-landsholdet bør takke vikarlandsholdet for at have spillet kampen mod Slovakiet. Foto: Jens Dresling

Sport

Simon Kjær: Vil hellere takke de 990 spillere, der afviste at spille mod Slovakiet, end dem som var del af vikarlandsholdet

Den danske landsholdsanfører er ked af, at der skabes et billede af, at landsholdsspillerne er grådige. »Intet kunne være mere forkert«, siger han.

Sport

Simon Kjær har været citeret for en del de seneste uger i forbindelse med landsholdskonflikten. Men det udelukkende i pressemeddelelser fra Spillerforeningen eller et skriftligt mailsvar til medier.

Efter Wales-kampen tog landsholdets anfører sig ekstra god tid for at levere sine pointer om en konflikt, der fortsat ikke har fundet sin løsning.

Hvordan har du det med at skulle forhandle undervejs i en landsholdsuge?

»Det ville jeg jo helst undgå. Det er der ikke nogen tvivl om. Vi er to parter i den her sag. Derfor må vi tage de tæsk, som vi har fået, sammen. Begge parter skal finde en aftale. Nu er det for sent at ændre på det, som er sket. Det kan vi ikke gøre så meget ved. Det eneste, vi kan gøre, er at sikre en ny aftale, så vi ikke står her igen«.

I kan vel ikke tåle at gentage det her forløb til næste landsholdssamling i oktober?

»Nej, det ville jeg sgu helst være fri for. Jeg har en forventning om, at vi finder en aftale. Det er jeg også helt sikker på, at DBU ønsker«.

Hvorfor er det her så vigtig en kamp for jer spillere at kæmpe?

»For en fodboldspiller er det kollektive altafgørende. Aftalerne omkring det danske landshold har været nogenlunde ens de seneste 25 år. Sådan skal det altid være. Folk, der har været i en trup ved, hvad det betyder at være i et fællesskab. Så nu må vi bruge al tid på at finde en løsning«.

Føler du med det sagt, at DBU prøver at ændre noget fundamentalt på den nye landsholdsaftale i forhold til den seneste?

»Hvad der er sket, det ønsker jeg ikke at stå og rive op i. Det får jeg ikke noget ud af. Jeg får slet ikke noget ud af at stå og kaste med mudder. Det er der ingen af parterne, der gør. Der sker kun det, at journalister og den danske befolkning bliver endnu mere forvirrede over det, som foregår. Vi må se fremad og sætte alt ind på at finde en aftale«.

I 25 år har der været indgået kollektive aftaler for landsholdsspillerne som en samlet gruppe. Oplever du, at det er blevet sværere nu?

»Det er godt spørgsmål. Det må vi sætte os ned og snakke med DBU om og finde løsningen på, så vi aldrig nogensinde kommer til at stå i sådan en situation igen. For det er uholdbart for alle i dansk fodbold. Men de ting må vi nok tage internt«.

Man skal ikke tale i mange minutter med dig for at forstå, hvad det betyder for dig at repræsentere det danske landshold og særligt være anfører. Hvordan var det at vide, at en anden gik forrest ind på banen for Danmark i onsdags?

»I min verden var det aldrig det rigtige landshold. Med min position tror jeg også, at alle er klar over, at jeg ikke bakkede op om det. Det kan godt være, der blev sagt, at de gik ind og gjorde det for Danmark og uden at tage part i konflikten, men det gjorde de jo. Derfor vil jeg hellere sige tak til de 990 personer, som sagde nej til at spille kampen. For det har ikke været nemt at sige nej. En af mine bedste venner spiller i  2. division. Han har også fået tilbuddet. Skulle han se egoistisk på sagen, vidste han godt, at han aldrig får muligheden for at spille på landsholdet. Derfor kan jeg godt sætte mig ind i, at nogen tog af sted. Men det betyder bestemt ikke, at jeg er enig i, at det var det rigtige at gøre«.

Hvor meget forventer du at være en del af de kommende forhandlinger?

»Lige så meget, som jeg har været hele tiden. Jeg har snakket rigtig meget i telefon den seneste uges tid, og det vil jeg gøre igen. Det er ikke det, som jeg helst vil bruge min tid på. Min store dreng spurgte mig allerede for tre uger siden, hvorfor jeg taler så meget i telefon, så kan I forestille jer, hvordan det har været den seneste uge og de seneste tre dage. Vi spillere har vores del af ansvaret, og DBU har deres«.

Men du skal vel møde ind i Sevilla. Du kommer vel ikke til at sidde ved forhandlingsbordet?

»Nej, det kan jeg ikke. I hvert fald ikke hele tiden«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Var du i tvivl om, hvorvidt der kunne blive taget negativt imod jer til kampen?

»Jeg tænkte først over det, da jeg blev spurgt om det på pressemødet inden kampen. Det var ikke en faktor, som jeg kunne gøre noget ved, så det måtte jeg forholde mig til, hvis det skete. Jeg er selvfølgelig glad for, at vi fik en god modtagelse. Jeg var godt klar over, at der havde været et rigtig skidt forløb op til kampen. Jeg har jo kunnet følge al den information, som er blevet sendt ud. Noget har været korrekt, andet har været forkert. Jeg kan sagtens forstå den kritik og de spørgsmålstegn, som der er blevet sat ved sagen«.

Går du op i dit eftermæle, og hvad det kan blive i forbindelse med den her konflikt?

»Jeg forstår godt, hvad folk ville tænke, hvis det her var kommet ud i den ultimative konsekvens. Så var det formentlig også det, som jeg ville være blevet husket for. Men jeg føler også, at jeg kan kigge mig selv i spejlet, når jeg vågner om morgenen. Det her har ikke været sjovt. Jeg har måske brugt lidt mere tid på det her og snakket lidt mere i telefon end de andre. Sådan er det, når man er anfører. Men vi har gjort spillere foretaget hvert træk som en samlet, kollektiv flok«.

Føler du, at I har været dygtige nok til at give omverden et indtryk af, hvad det her drejer sig om, fordi det virker til at være meget svært forståeligt stof for folk?

»Det har vi spillere ikke, og det har DBU ikke. Begge parter har vores del af skylden. Vi må bare tage imod kritikken. Vi er også forpligtet til at finde en løsning. Det er virkelig svært at forklare de her ting nogle gange. Når der foregår så mange ting og bliver givet så meget information, og folk har så mange holdninger, bliver det nogle gange svært at få den helt korrekte information ud«.

Mener du, at I har fået bevæget tingene så meget den seneste stykke tid, at I kan blive enige inden næste samling?

»Det håber jeg inderligt. Ikke mindst for dansk fodbold. Det her er en stor tabersag. Jeg håber, vi kan få styr på tingene«.

Er du om muligt endnu mere personligt investeret i det her, fordi en del af sagens kerne omfatter dig og Christian Eriksen, fordi I har de personlige sponsorater, som I har?

»Nej, overhovedet ikke. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at sidde i en forhandling kun fordi, det ville gavne mig. Det skal gavne kollektivet. Det gør mig ked af det, når der bliver skabt et billede af, at vi er grådige. Intet kunne være mere forkert. Vi er sgu ikke grådige«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skal I være bedre til at synliggøre, hvad I giver til breddefodbolden?

»Det kunne godt være. Men jeg synes heller ikke, vi skal skilte med, at vi giver så meget og så meget. Vi har ikke behov for at pudse vores egen glorier. Vi ved alle godt, hvor vi kommer fra«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce