Direkte sport i tv
Onsdag, 19. september
TV 2 Sport
6.00 Badminton: China Open
18.30 Speedway: Hold-DM - finale
TV3+
21.00 Fodbold: Real Madrid-Roma
TV3 Sport
14.00 Fodbold: U19 - Benfica-Bayern M.
16.00 Fodbold: U19 - Real Madrid-Roma
18.55 Fodbold: Ajax-AEK Athen
21.00 Fodbold: Young Boys-Manchester U.
TV3 Max
18.55 Fodbold: Shakhtar Do.-Hoffenheim
21.00 Fodbold: Valencia-Juventus
Eurosport 1
15.00 Cykling: Giro di Toscana
21.30 Ridebanespringning: VM
Fodbold: Lionel Messi var tilbage i storform, da han med tre scoringer var arkitekten bag FC Barcelonas 4-0-sejr i Champions League mod PSV Eindhoven. Messis hattrick var hans 8. i mesterligasammenhæng og han sidder dermed alene på rekorden, som han før de tre pletskud delte med Cristiano Ronaldo. Portugiseren træder ind i Champions League i aften med sin nye klub Juventus. Lionel Messi scorede sit første CL-hattrick i foråret 2010 mod Arsenal, mens alle tiders mest scorede i Champions League, Ronaldo, først blev hattrickskytte i efteråret 2012.
Fodbold: HB Køge er tilbage på førstepladsen i 1. division efter en sikker 4-0-sejr hjemme over Fremad Amager. Martin Koch brillerede med et hattrick, inden Jakob Johansson sørgede for kampens sidste mål. Med sejren er HB Køge tre point foran Viborg i toppen af rækken, mens Fremad Amager er næstsidst.
Håndbold: Aalborg har fortsat maksimumpoint i Herre Håndbold Ligaen, efter at nordjyderne hentede en sikker 37-26-sejr over de danske mestre fra Skjern onsdag aften. Det er Aalborgs fjerde sejr i lige så mange kampe, og det bringer holdet op på siden af TTH Holstebro i toppen af tabellen. Gæsterne var foran 6-5, men derefter tog hjemmeholdet over og skød sig til en føring på 19-14 ved pausen, efter en første halvleg hvor ti forskellige Aalborg-spillere kom på måltavlen. (Ritzau)
Fodbold: Liverpool-forsvareren Dejan Lovren bliver anklaget for at have begået mened i en korruptionssag mod tidligere topledere i klubben Dinamo Zagreb - heriblandt den tidligere direktør Zdravko Mamic. Anklageren mener, at Lovren løj i sin forklaring om fordeling af transferpenge mellem ham og Mamic. Tidligere på året blev også Real Madrid-spilleren Luka Modric sigtet for at have afgivet falsk vidneforklaring i sagen.
Fodbold: Nils Nielsen, der sidste år førte Danmarks kvindelandshold frem til EM-finalen i Holland, tiltræder 1. december som landstræner for de schweiziskekvinder, skriver Det Schweiziske Fodboldforbund (SFV) på sin hjemmeside. 46-årige Nils Nilsen stoppede som dansk landstræner under tre uger efter den tabte EM-finale. Senest har han været assistenttræner for Kinas U19-landshold, som blev trænet af Peter Bonde.
Fodbold: Emil Berggreen er tilbage på træningsbanen med holdkammeraterne i Mainz 05 efter en længerevarende skade, skriver den tyske klub på sin hjemmeside. Den danske angriber spillede senest i Bundesligaen 7. april.
Ishockey: Efter tre år i den finske klub Pelicans skifter landsholdsbacken Stefan Lassen til den svenske 2. divisionsklub Almtuna IS.
Håndbold: Landstræner Klavs Bruun Jørgensen samler sit landshold i Aarhus mandag 24. september frem mod Golden League, hvor Danmark møder Frankrig, Polen og Norge. Til samlingen blev 16 spillere udtaget for to uger siden, og nu har landstræneren udtaget Louise Burgaard som 17. spiller i truppen.
Tennis: US Open-vinderen Naomi Osaka (seedet 3) viste også i sin første optræden ved WTA-turneringen Toray Pan Pacific Open i den japanske hovedstad Tokyo skræmmende styrke. Den 20-årige japaner pulveriserede i 2. runde den ellers normalt så robuste Dominika Cibulkova 6-2, 6-1 på bare en time og fik nærmest taget til at lettet i Tachikawa Arena. Nu venter vinderen af opgøret mellem Anett Kontaveit og Barbora Strycova, inden en eventuel semifinale mod Caroline Wozniacki. Danskeren spiller torsdag ca. 10.30 mod italienske Camila Giorgi. Woznaicki vandt turneringen både i 2016 og 2017. I 2016 var finalemodstanderen i øvrigt verdens nummer 66. Hun hed dengang Naomi Osaka.
Tennis: Rafael Nadal fra Spanien har problemer med det ene knæ og har derfor meldt afbud til de kommende turneringer China Open i Beijing og Masters 1.000 i Shanghai.
Fodbold: Europa League-mødet i Wien mellem Rapid og de russiske gæster fra Spartak Moskva bliver afviklet uden moskovitternes anfører Denis Glushakov og Andrei Yeshchenko. Duoen er ifølge AP udeladt af truppen, da de på det sociale medie Instagram har liket en kendt russisk skuespillers kritik af Spartak-træner Massimo Carrera. Mange Spartak Moskva-fans er utilfredse, efter at klubben røg ud af Champions League-kvalifikationen og i stedet må nøjes med kampe mod klubber som Rapid Wien og skotske Rangers, når nu Moskva-rivalerne fra Lokomotiv Moskva og CSKA Moskva spiller med i mesterligaen.
Olympisk: Et vinter-OL i det nordlige Italien med konkurrencer i både Torino og Milano-området samt de omkringliggende bjerge har lange udsigter. Den italienske regering trak tirsdag nemlig sin støtte til 2026-projektet og økonomien er dermed ikke eksisterende. Sapporo i Japan havde også planer om at søge værtskab, men meddelte mandag, at regionen er hårdt presset økonomisk som følge af et jordskælv, og derfor satser de nu i stedet på 2030. 2026 bliver derfor enten i Stockholm, Calgary eller Erzurum i Tyrkiet. Afgørelsen træffes om et år.
Fodbold: 56-årige Jaroslav Silhavy, der har en fortid i blandt andet Dukla Prag og Slavia Prag, er ny landstræner i Tjekket. Han overtager efter Karel Jarolim, som blev fyret efter et stort 5-1-nederlag til Rusland i sidste uge.
Badminton: 1. runde blev endestationen for Mia Blichfeldt ved China Open. Den forsvarende verdensmester fra Spanien, Carolina Marín, var suveræn og sejrede 21-13, 21-13. I herresingle måtte Anders Antonsen også forlade China Open efter bare en kamp. Den 21-årige pressede dog koreaneren Lee Hyun-il ud i tre sæt, men forgæves, da det sluttede 21-18, 19-21, 18-21. Rasmus Gemke var til gengæld chanceløs mod inderen Kidambi Srikanth - 9-21, 9-21 sluttede det. Herredoublen Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen er ligeledes færdige efter tre sæt mod Berry Angriawan og Hardianto Hardianto - 20-22, 21-11, 16-21.
.
fortsæt med at læse




























