Direkte sport i tv
Tirsdag 2. oktober
Skeleton: Amy Williams, der vandt olympisk guld i disciplinen skeleton ved de vinterolympiske lege i Vancouver i 2010, har oplevet, hvor en høj en pris, en idrætskarriere på topplan kan have. Briten stoppede sin karriere i 2012, og siden har hendes krop lidt under de belastninger, den var udsat for, når hun dyrkede højhastighedsdisciplinen. Fire knæoperationer er det blevet til, og det kombineret med tilbagevendende rygproblemer gør, at nu 36-årige Williams har svært ved at gå op og ned af trapper.Derfor har hun måtte sælge sit hus og flytte ind i en bungalow uden trapper, fortæller hun BBC.
»Jeg er gået lidt i stykker«, siger hun blandt andet i interviewet. Det giver sig også udslag i, at en lidt for lang løbetur gør den tidligere guldvinder ude af stand til at gå i en uge.
Fodbold: Arsenals tjekkiske veteranmålmand Peter Cech er ude af spillet i op til en måned med en fiberskade. Det giver chancen til den nuyindkøbte Bernd Leno, der før denne sæson blev købt i Bayer Leverkusen.
Fodbold: Dortmund har forlænget kontrakten med den 18-årige englænder Jadon Sancho, så den nu løber frem til 2022. Det skriver klubben på sin hjemmeside. Den unge kantspiller har en fortid i Manchester Citys ungdomsafdeling og skiftede i 2017 til den bundesliga-klubben. Her er det siden blevet til 19 kampe på førsteholdet, hvori han har lavet to mål.
Tennis: Den tidligere French Open-vinder Jelena Ostapenko fra Letland er i den grad kommet ned på jorden efter sin opstigning til tenniseliten. Denne sæson har budt på en stribe skuffelser, og tirsdag kulminerede det med et usædvanligt grimt nederlag i China Opens 2. runde. Hjemmefavoritten Qiang Wang, der havde modtaget et wildcard til turneringen, viste ingen nåde, da hun først kom oven på mod den 12.-seedede lette og sejrede 6-0, 6-0.
Boksning: Den tidligere verdensmester i supermellemvægt og letsværvægt, tyske Graciano Rocchigiani, er blevet dræbt i en bilulykke i Italien, skriver flere tyske medier. Rocchigiani, der blev 54 år, skrev historie, da han i 1988 blev den tredje professionelle tyske bokser efter Max Schmeling og Eckhard Dagge til at vinde en VM-titel i boksning.
Fodbold: Vahid Halilhodzic er ny træner i den franske klub Nantes. Tidligere tirsdag blev portugiseren Miguel Cardoso fyret på grund af en dårlig sæsonstart, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr i otte kampe. Bosnieren Halilhodzic spillede i perioden 1981-1986 192 kampe for Nantes og scorede 111 mål.
Golf: Den tilskuer, som amerikaneren Brooks Koepka ved et uheld ramte i ansigtet med bolden under weekendens Ryder Cup, mister synet på det ene øje. Arrangørerne af Ryder Cup siger ifølge AP, at de vil hjælpe den 49-årige kvinde så lang tid, det er nødvendigt.
Fodbold: Christian Eriksen er stadig skadet, og den danske landsholdsspiller kommer derfor ikke i aktion for Tottenham i Champions League-kampen mod Barcelona onsdag. Den engelske klub oplyser på twitter, at det er en skade i maven, Christian Eriksen er plaget af. Han sad også ude i weekendens Premier League-kamp mod Huddersfield.
Speed skating: Claudia Pechstein fortsætter sin kamp mod det, hun hævder er justitsmord i forbindelse med en dopingdom, hun afsonede fra 2009-2011. Den nu 46-årige tysker, der fortsat er aktiv, blev i 2009 dopingdømt alene på indicier med baggrund i hendes såkaldte blodpas. Siden har hun sideløbende med sit comeback forsøgt at rense sit navn ved både nationale og særlige domstole, herunder Den Internationale Sportsdomstol (Cas), som Pechstein tirsdag stod ansigt til ansigt med ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Pechstein havde trukket Cas i retten for manglende uafhængighed og objektivitet, da deres dommere er udpeget fra idrættens verden. Men hun led nederlag igen. Cas skal dog betale en erstatning til Pechstein for ikke at have givet hende mulighed for en offentlig høring i forbindelse med hendes appelsag.
I 2010 viste undersøgelser af Pechsteins blod, at hun – som sin far - lider af en sjælden blodabnormitet, der kan have forvoldt de voldsomme udsvinget i hendes blodpas. Pechstein-sagaen har i Tyskland haft enorm bevågenhed. Pechstein er femdobbelt OL-guldvinder og seksdobbelt verdensmester – og så er hun i øvrigt politibetjent.
Fodbold: Den tidligere landsholdsspiller og tv-vært Peter Møller bliver ansat som fodbolddirektør i Dansk Boldspil-Union (DBU). Det meddeler DBU i en pressemeddelelse. Peter Møller skal indgå som sparringspartner for de forskellige landstrænere - både for kvinder og mænd - og samtidigt arbejde med talentudvikling, træneruddannelse og andre dele af udviklingen af dansk fodbold.
»Fodbold er og bliver den største sportsgren - både for spillere og fans. Det har jeg selv oplevet både som spiller og senere som studievært. Jeg glæder mig til at bidrage til den fortsatte udvikling af dansk landsholdsfodbold og dansk fodbold samlet set - og til at arbejde sammen med dygtige kolleger både på og udenfor banen«, siger Peter Møller.
Fodbold: FCK-spilleren Peter Ankersen vil tilbage på landsholdet, som han blev vraget til kort før VM. »Det føler jeg godt, at jeg kan sige nu, for jeg synes også, med respekt for alle de højrebacker, at jeg er den bedste, og jeg fortjener en chance igen«, siger Ankersen til BT. Landstræner Åge Hareide udtager sin trup til kampene mod Irland og Østrig i morgen.
Fodbold: De peruvianske dopingsynder Paolo Guerrero, som sågar blev forsvaret af den danske landsholdsanfører Simon Kjær, har fået stadfæstet sin dopingkarantæne hos en føderal domstol i Schweiz. Paolo Guerrero blev i oktober 2017 testet positiv for kokain efter en VM-kvalifikationskamp for Peru og idømt 6 måneders karantæne af Fifa, inden Den Internationale Sportsdomstol takserede straffen til 14 måneder udenfor. 34-årige Paolo Guerrero havde kort før VM dog held med at få sat karantænen på standby, så han kunne spille ved VM, men nu ser det ud til, at Guerrero, der i august skrev kontrakt med den brasilianske klub Internacional, altså skal afsone resten af karantænen.
Fodbold: Mathias Jensen spillede fra start, da Celtra Vigo mandag aften måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Getafe i La Liga. Den tidligere FC Nordsjælland-anfører blev i sin debut taget ud efter 77 minutter, mens Pione Sisto kom ind i 81. minut.
Fodbold: FC Nordsjællands 19-årige kantspiller Jonathan Amon er for første gang i karrieren udtaget til USA's landshold.
Golf: Amerikaneren Patrick Reed er ud med riven efter det store nederlag til Europa i Ryder Cup. »Hver dag så jeg et skilt med ordene: Efterlad dit ego ved dørtærsklen. Det gør de (europæerne, red.) bedre end os«, siger Patrick Reed til New York Times. Kaptajn Jim Fyruk traf ifølge Reed nogle dårlige beslutninger undervejs. Ikke mindst da han valgte at lade Reed sidde over i to foursome-kampe fredag og lørdag. »For en, der er så succesfuld som mig i Ryder Cup, så synes jeg ikke, at det er klogt at sætte mig på bænken to gange, siger Patrick Reed, der lavede 1 af 3 mulige point, de tre gange han blev sendt på græsset.
Fodbold: Bournemouth fortsatte de fine takter i denne Premeir League-sæson, da det mandag aften på hjemmebane blev til en 2-1-sejr mod Crystal Palace. Sejren blev sikret tre minutter før tid, da Junior Stanislas scorede på straffespark. Bourmnem,outh er nummer 7 med 13 point for 7 kampe.
Håndbold: Esbjerg bliver 29. og 30. december vært for Final 4-stævnet i pokalturneringen for kvinder. Team Esbjerg møder i den ene semifinale Odense Håndbold, mens Nykøbing Falster og Randers HK spiller den anden.
fortsæt med at læse




























