Ronaldos storsponsor er bekymret over beskyldninger - Juventus får smæk på børsen

Cristiano Ronaldo er under pres fra flere sider i en sag, hvor han bliver beskyldt for voldtægt. Alessandro Di Marco/AP
Cristiano Ronaldo er under pres fra flere sider i en sag, hvor han bliver beskyldt for voldtægt. Alessandro Di Marco/AP
Lyt til artiklen

Fodbold: Nike er »dybt bekymret« over den beskyldning om voldtægt, som en amerikansk kvinde har rettet mod fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, skriver The Guardian ifølge Ritzau. Ronaldo har en længerevarende sponsoraftale med amerikanske Nike, som ifølge den engelske avis menes at have en værdi på 768 millioner pund. Det svarer til næsten 6,5 milliarder kroner. »Vi er dybt bekymrede over de foruroligende beskyldninger og vil fortsætte med at følge situationen«, lyder det fra Nike. EA Sports, der også har en kontrakt med Ronaldo, følger ligeledes nøje udviklingen i sagen.

Fodbold: Også på det italienske aktiemarked følges udviklingen i Cristiano Ronaldos sag tæt. Fredag faldt Ronaldos klub Juventus' aktie på børsen i Milano med 9,92 procent. På en enkelt dag er Juventsu dermed blevet 120 millioner kroner mindre værd.

»Hun sagde nej og stop flere gange«: Ronaldo alvorligt presset af voldtægtsanklage Cristiano Ronaldo anklages for voldtægt: Hvad er op og ned i sagen?

Fodbold: HB Køge scorede tidligt, men hjemmeholdet Viborg kom stærkt tilbage og sejrede 3-1 i topkampen i 1. division. Lee Rochester var på pletten for gæsterne i 8. minut, mens Jacob Bonde efter pausen nettede nettede med hovedet på hver side af Christian Sivebæks 2-1-scoring. Viborg fører nu rækken med 25 point, mens HB Køge har 23.

Fodbold: Manchester United-manager JoséMourinhos pressemøde fredag blev et kort et af slagsen. 3.22 minutter,rapporterer AP. Et enkelt spørgsmål fra en journalist gad den pressede Mourinhoslet ikke svare på. Manchester United ligger nummer 10 i Premier League indenlørdagens hjemmekamp mod Newcastle.

Det kolde håndtryk: Pogba er symptomet på et sygt Manchester United


Fodbold:AGF-træner David Nielsen har storeforventninger til nyankomne Youssef Toutouh. »Der er ingentvivl om, at han var en af de mest spændende spillere i Superligaen, da han varpå sit bedste, og det er selvfølgelig det, vi håber på at få frem i ham igen«,siger David Nielsen om den offensivt indstillede midtbanemand, hvis kontraktmed FC København udløb i sommerpausen.Først skal Youssef Toutouh dog i form, understreger AGF-bossen, der lørdag skal til Odense for at møde OB.


Badminton: Både Jan Ø. Jørgensen og Line Kjærsfeldt har spillet sig i semifinalen ved Taiwan Open - en turnering på femte niveau internationalt set. Jan Ø. Jørgensen besejrede Chen Chi-Ting fra Taiwan med 21-18 og 21-12, og danskeren møder Riichi Takeshita fra Japan i semifinalen. Line Kjærsfeldt spillede sig videre til semifinalen med en sejr på 21-13, 22-20 Fitriani Fitriani fra Japan.

Fodbold: Riza Durmisi kom galt af sted, da Lazio tabte 1-4 til Eintracht Frankfurt i Europa League. Den danske forsvarsspiller faldt uheldigt ned på sin arm, men efter en nærmere undersøgelse viser det sig, at intet er brækket.

Fodbold: Fjerde runde i landspokalturneringen, Sydbank Pokalen, får noget af en storkamp, når de danske mestre fra FC Midtjylland brager ind i FC København. Mere lodtrækningsheld havde den forsvarende pokalmester, Brøndby, der på udebane skal møde den odenseanske 2. divisionsklub Marienlyst.

Hele lodtrækningen:

  • FC Midtjylland - FC København
  • Hobro - OB
  • AaB - AC Horsens
  • FC Nordsjælland - Vendsyssel
  • Marienlyst - Brøndby
  • Sønderjyske - Esbjerg
  • Kolding - Nykøbing FC/Vejle
  • Næstved - AGF

Motorsport: En uge efter det russiske grandprix er formel 1-feltet atter i aktion - denne gang på Suzuka i Japan. Den førende i VM-serien, Lewis Hamilton, viste storform, da kørerne krydsede klinger i den første frie træning . Mercedes-køreren var et halvt sekund hurtigere end Valtteri Bottas, mens Kevin Magnussen i Haas var to et halvt sekund langsommere som nr. 14. Romain Grosjean i den anden Haas-racer var 8. hurtigst.

Set fra et dansk synspunkt blev det ikke bedre i 2. frie træning - tværtimod. Magnussen blev noteret for 16. bedst tid af de 20 kørere, og han var her 2,7 sekunder langsommere end Hamilton, som atter var bedst. Grosjean var igen nr. 8.

Håndbold: Karina Christiansen og Line Hesseldal er sammen med 11 andre dommerpar udtaget til at dømme ved kvindernes EM-slutrunde i Frankrig i november/december. Det er tredje slutrunde i træk, at Årets Dommerpar skal passe fløjterne ved en stor slutrunde, og sidste år gik de hele vejen, da de dømte VM-finalen mellem Frankrig og Norge.

Fodbold: SønderjyskE har skrevet kontrakt for resten af efterårssæsonen med den britiske målmand Reice Charles-Cook. Reice Charles-Cook har fået sin fodboldopdragelse i Arsenal, men han skulle omkring Coventry City i League One i 2015/2016 for at få fast spilletid. Siden skiftede han til Swindon Town i League Two, hvor det i sidste sæson blev til 25 førsteholdskampe.

Ishockey: Lars Eller og de forsvarende Stanley Cup-vindere fra Washington Capitals måtte indkassere et nederlag i den nordamerikanske NHL-liga, da Pittsburgh Penguins vandt 7-6 efter overtid. Kris Letang blev matchvinder med sit mål et minut og 20 sekunder inde i overtiden.

Fodbold: Norske Sarpsborg 08 er i denne sæson for første gang i klubbens ti år lange levetid med i et europæisk gruppespil. Torsdag nåede nordmændene en ny milepæl, da den første sejr i et europæisk gruppespil blev sikret med en 3-1-triumf hjemme mod Genk i Europa League. Belgierne havde danske Joakim Mæhle i startopstillingen og Marcus Ingvartsen på bænken i hele kampen. Sarpsborgs sejr kom i hus med stor hjælp fra danske Patrick Mortensen, der både åbnede og lukkede scoringen, da han først gjorde det til 1-0 og senere sendte bolden i nettet til slutresultatet.


Henrik Braad Jacobsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her