Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Jeg er beæret, stolt og ydmyg over, at AaB nu peger på mig som permanent cheftræner, og jeg vil gøre alt for at leve op til klubbens tillid, siger Jacob Friis
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

»Jeg er beæret, stolt og ydmyg over, at AaB nu peger på mig som permanent cheftræner, og jeg vil gøre alt for at leve op til klubbens tillid, siger Jacob Friis

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

AaB forfremmer Jacob Friis til permanent cheftræner

Siden 26. november har Jacob Friis haft status som midlertidig cheftræner for AaB, men nu er han forfremmet.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodboldklubben AaB forfremmer Jacob Friis til permanent cheftræner med en forlængelse af kontrakten, der nu som minimum løber resten af sæsonen.

AaB's aftale med Jacob Friis løber dermed foreløbig frem til næste sommer, oplyser AaB sent mandag aften.

»Jeg er beæret, stolt og ydmyg over, at AaB nu peger på mig som permanent cheftræner, og jeg vil gøre alt for at leve op til klubbens tillid«, siger Jacob Friis til klubbens hjemmeside.

Jacob Friis overtog 26. november midlertidigt rollen som cheftræner i AaB, og begge parter ser det som en god løsning, at aftalen i første omgang er forlænget et halvt år.

Jacob Friis, der med sin P-licens har den højest mulige træneruddannelse i Danmark, ser frem til udfordringen.

» Jeg har en tro på, at det vigtigste for mig bliver at bevare mig selv som person, og det er i hvert fald ud fra den recept, at jeg altid har arbejdet som træner«.

»Det er selvfølgelig afgørende, at vi vinder nogle fodboldkampe og derigennem opfylder vores ambitioner og målsætninger«, siger han.

Tror han kan varetage opgaven

Kontraktlængden på blot et halvt år håber han på at forlænge med tiden, hvis det går godt.

» Jeg er ikke i tvivl om, om jeg kan varetage opgaven, men det er vigtigt for mig at mærke efter, om dette skal være min fremtidige rolle, og det har jeg nu nogle måneder til at blive endeligt afklaret med«.

»Optimalt set er de kommende måneder blot begyndelsen på en lang periode som cheftræner i AaB«, siger han.

AaB-sportsdirektør Allan Gaarde kalder Jacob Friis et af landets største trænertalenter

»Tiden er kommet til at give Jacob chancen med det fulde ansvar for vores superligatrup, og vi er enige om, at et halvt år som udgangspunkt er et fornuftigt tidsperspektiv at evaluere på baggrund af«.

»Jacob har arbejdet sig op fra ungdomsrækkerne og kender vores klub og vores kultur indgående«, siger Allan Gaarde.

Næste opgave for Jacob Friis og AaB er ligakampen fredag aften ude mod OB.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden