Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FC København var aldrig tæt på at gå videre fra gruppespillet torsdag aften.
Foto: Jens Dresling

FC København var aldrig tæt på at gå videre fra gruppespillet torsdag aften.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FCK var aldrig tæt på at gå videre, da problemerne med at score i Europa atter blev udstillet

Det sidste danske hold røg ud af de europæiske turneringer, da FC København fik en hård medfart og tabte 0-1 til Bordeaux.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det ville faktisk være en stramning at påstå, at håbet levede. For FC København havde torsdag aften ikke på noget tidspunkt de to resultater i hånden, man skulle bruge for at gå videre fra Europa Leagues gruppespil.

En sejr hjemme mod Bordeaux kombineret med et nederlag til Slavia Prag mod et rent FC Zenit-reservehold.

Efter 41 minutter må Slavias rejseplanlægger have begyndt at lede efter flyrejse til lodtrækningen for de første knockoutkampe.

Her havde tjekkerne nemlig reelt lukket eget opgør ved at være foran 2-0 og sendt FC København på europæisk vinterferie.

Dermed har Danmark ikke flere hold tilbage i de europæiske turneringer. Noget, der kan blive kostbart på den lange bane i Superligaens konkurrence med andre mindre lande om at få så mange hold med i de europæiske turneringer som muligt.

Både Andreas Cornelius og Lukas Lerager startede inde for Bordeaux. Lerager spillede en okay kamp på banens midte, mens Cornelius blev taget ud efter en times spil.
Foto: Jens Dresling

Både Andreas Cornelius og Lukas Lerager startede inde for Bordeaux. Lerager spillede en okay kamp på banens midte, mens Cornelius blev taget ud efter en times spil.

Danmark kæmper mod nationer som Grækenland, Schweiz, Kroatien og Tjekkiet om at holde sig inde i top 15 på Det Europæiske Fodboldforbund (Uefas) liste over de stærkeste turneringer. Top 15 eller ej vil nemlig fra 2021 blive forskellen på at få to danske hold med i Champions League-kvalifikationen samt et enkelt i Europa League-kvalifikationen mod kun et enkelt i de to turneringer samlet set.

I modsætning til Danmark har samtlig af de førnævnte nationer stadig hold tilbage i Europa, når der skal spilles knockout-kampe til februar.

FC København røg reelt set ikke ud af Europa Leagues gruppespil torsdag aften. Det skete i hjemmebanekampen mod Slavia Prag tidligere på efteråret, hvor man tabte 0-1. Et ukarakteristisk nederlag for FC København på hjemmebane i Europa mod en jævnbyrdig modstander målt på økonomi og trup.

Kendskabet til resultatet i Slavia Prag gjorde det til en lidt halvkedelig oplevelse at følge opgøret i Parken. Der var ikke noget spil, og kampbilledet var et, man havde set mange gange før.

FC København er gode defensivt, men har store problemer med at score i banens modsatte ende.

Bordeaux-kampen blive den sjette i træk i gruppespillet uden et mål i løbet af opgørets første 30 minutter. Samlet set fik FC København scoret tre i gange i løbet af 540 spilminutter i gruppespillet.

Ståle Solbakken kan se tilbage på et gruppespil, hvor FCK kun scorede tre mål i seks kampe.
Foto: Jens Dresling

Ståle Solbakken kan se tilbage på et gruppespil, hvor FCK kun scorede tre mål i seks kampe.

Uagtet det endelige resultat var det dog FC København, som ville det mest og havde opgørets bedste chancer, da Dame N’Doye sparkede bolden på stolpen i første halvleg, og Robert Skov gjorde det samme i anden halvleg.

Derfor var det en noget hård skæbne, at FC København måtte gå fra banen som taberen og dermed dumpede på gruppens fjerdeplads.

I Bordeauxs stort set eneste farlige angreb endte en flad bold inde i FCK’s straffesparksfelt, hvor Jimmy Briand leverede kampens detalje ved at sparke bolden om eget støtteben og ind bag Stephan Andersen til resultatet 0-1.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden