Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
55 landskampe har Simone Boye spillet for Danmark, og i en af dem blev hun matchvinder, da hun under EM i 2017 scorede på det afgørende straffespark, da Danmark i semifinalen slog Østrig.
Foto: Tariq Mikkel Khan

55 landskampe har Simone Boye spillet for Danmark, og i en af dem blev hun matchvinder, da hun under EM i 2017 scorede på det afgørende straffespark, da Danmark i semifinalen slog Østrig.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk landsholdsspiller skifter til Bayern München

Caroline Wozniacki er udtaget til landsholdet, Wayne Rooney har været en tur i detentionen og landstræner fyret efter nederlag ved Asian Cup.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Yderligere tre af de over halvanden hundrede danske spillere i udlandet skifter klub. Forsvarsspilleren Tobias Salquist skifter fra belgiske Waasland-Beveren til norske Lillestrøm, Bjørn Paulsen rykker fra Hammarby i Allsvenskan til FC Ingolstadt i den tyske 2. Bundesliga, og så skal forsvarsspilleren Simone Boye efter to år i svenske FC Rosengård fortsætte karrieren i Bayern München. »At skrive under med sådan en klub er virkelig en drøm, der er gået i opfyldelse«, siger den 26-årige landsholdsspiller til Bayern Münchens hjemmeside.

Rugby. For fjerde gang inden for et år har en fransk rugbyspiller mistet livet efter et uheld under an kamp. 23-årige Nathan Soyeux blev det seneste dødsoffer efter at være blevet tacklet hårdt under en kamp mellem to hold af ingeniørstuderende.

Fodbold. 19 mål i denne sæson for Newcastles reservehold har sikret 19-årige Elias Sørensen en forlængelse af kontrakten med den nordengelske klub, så den nu løber til sommeren 2022. Elias Sørensen, der skiftede til England fra HB Køge for to et halvt år siden, har spillet en kamp på henholdsvis U17- og U19-landsholdet, men er som eneste udlandsdansker udtaget til den U21-trup, der senere på måneden skal møde Mexico.

Tennis. Caroline Wozniacki vil, hvis kroppen kan holde til det, tilsyneladende gerne være med til sit fjerde OL. Derfor har superstjernen, trods den sent i 2018 konstaterede gigtsygdom, meldt sig under landsholdets faner i 2019. OL-kvalifikationen er skruet sådan sammen, at hvis man vil til OL i Tokyo i 2020, så skal man også kunne fremvise to deltagelser i landsholdsturneringen Fed Cup i enten 2019 eller 2020. Første Fed Cup-mulighed for Wozniacki er i hendes andet hjemland, Polen, 6.-9. februar. Her er hun udtaget sammen med Karren Barritza, Emilie Francati, Maria Jespersen og 16-årige Clara Tauson, oplyser Dansk Tennis Forbund. »Caroline vil selvfølgelig være en forstærkning af holdet. Derfor vil vi gerne strække os langt for at få hende med. Så vi har i samråd med Carolines team valgt at udtage hende og udskyde den endelige beslutning om deltagelse i Fed Cup«, siger Jens Anker Andersen, der dansk Fed Cup-kaptajn. Caroline Wozniacki er i øjeblikket i Melbourne for at forberede titelforsvaret ved Australian Open, der indledes om en lille uge.

Håndbold. Efter seks år som træner for mændene i Nordsjælland Håndbold stopper Ian Marko Fog efter denne sæson. Også i kvindernes liga sker der ændringer på trænerbænkene, når Mette Meldgaard stopper som assistent for Jesper Jensen hos Team Esbjerg.

Fodbold. Manchester United-legenden Wayne Rooney, der nu huserer i MLS for DC United, kan tilføje endnu et punkt til sit synderegister udenfor banen. 33-årige Rooney kom 16. december i politiets varetægt i Washington, hvor han beruset blev taget med og smidt i detentionen fort at have udløste en døralarm i lufthavnen. »Hr. Rooney blev sigtet for at være fuld i offentligheden og blev fragtet til et detentionscenter i Loudoun, hvor han blev tilbageholdt, indtil han var ædru«, står der i en erklæring fra Metropolitan Washington Airports Authority. En talsmand for Rooney erklærer overfor Press Association, at anholdelsen skete, fordi Rooney var ’desorienteret’ som følge af receptpligtige sovepiller, som han tog om bord på et flyt, samt alkoholindtagelse. Forseelserne kostede Rooney en bøde på 25 dollar samt 91 dollar i sagsomkostninger, rapporterer NBC Sports.

Fodbold. Horsens-anfører Mathias Nielsen fortsætter karrieren hos Randers FC. Spørgsmålet er bare, om han skifter med det samme eller når kontrakten udløber til juni. Der er i hvert fald indgået en treårig aftale fra 1. juli, men skal Horsens og træner Bo Henriksen have lidt penge for defensivspilleren, så er det langt fra utænkeligt, at skiftet allerede sker her i vinterpausen.

Cykling. 23-årige Mads Pedersen (Trek) afskriver sin mulighed for at køre Tour de France i år. Også selv om holdkaptajnen gerne vil have ham med. »Jeg har været inde i billedet, og Richie Porte har sagt til holdet, at han gerne vil have mig med, men Touren ligger ikke så godt til mig i år. Derfor syntes holdledelsen, at det var en bedre idé, at jeg fokuserede på Vuelta a España og derefter på VM«, siger Mads Pedersen til Ritzau. Mads Pedersen chokerede i 2018 ved at blive nummer to i forårsklassikeren Flandern Rundt.

Tennis. To af WTA Tourens mest drevne damer stod ansigt til ansigt i 1. runde af turneringen i Sydney og efter et langt, sejt opgør kunne den tidligere US Open-vinder, 34-årige australier Samantha Stosur, trække sig tilbage med sejr over slovakken Dominika Cibulkova med 6-3, 3-6, 6-4. Det var første gang i et lille halvt år, Stosur vandt en kamp.

Fodbold. Vendsyssel FF har tilknyttet den australske forsvarsspiller Dylan McGowan på en aftale frem til 2021. Dylan McGowan har en fortid i blandt andet Hearts i Skotland sammen med VFF-assistenten Mike Tullberg og har senest spillet i en klub i Sydkorea.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Ekslandsholdsspilleren Mikkel Beckmann går trænervejen og indleder karrieren som assistent for Christian Nielsen i 1. divisionsklubben Lyngby. 35-årige Mikkel Beckmanns aktive karriere startede i netop i barndomsklubben Lyngby, inden angriberen drog videre til Randers FC og FC Nordsjælland og fik 7 A-landskampe og en VM-deltagelse på cv’et i 2010. »Han kender klubben, historien og værdierne indefra. En rigtig Lyngby-dreng, der som helt ung stod på fantribunen og heppede på holdet og endte med at være helten inde på banen som spiller«, siger Christian Nielsen til klubbens hjemmeside.

Amerikansk fodbold. Los Angeles Chargers og Philadelphia Eagles er videre til næste runde af slutspillet i NFL. Los Angeles Chargers vandt 23-17 ude over Baltimore Ravens og møder nu New England Patriots, mens de forsvarende mestre fra Philadelphia Eagles var presset til det yderste, men vandt 16-15 over Chicago Bears. Chicagos kicker Cody Parker havde muligheden for at sikre sit hold sejren få sekunder før tid, men hans spark ramte først den venstre stolpe og dumpede så ned på tværstangen og sprang ud på banen igen. »Jeg har det forfærdeligt. Der er egentlig ikke noget svar på det. Jeg synes, at jeg ramte bolden godt«, siger Cody Parker til NFL’s hjemmeside. Philadelphias næste modstander er New Orleans. De øvrige kvartfinaler hedder Indianapolis-Kansas og Dallas-LA Rams.

Fodbold. Ved Asian Cup i De Forenede Arabiske Emirater var det tilsyneladende ’vind eller forsvind’ for Thailands landstræner. Milovan Rajevac er i hvert fald blevet sat fra bestillingen efter Thailands nederlag på 4-1 til Indien ved de kontinentale mesterskaber.

Fodbold. Real Madrid tabte yderligere terræn i La Liga, da holdet tabte 0-2 på hjemmebane til Real Sociedad, der kom tidligt foran på Bernanbeu på et straffespark og cementerede sejren i slutfasen efter at Lucas Vasquez var blevet udvist. Barcelona sejrede 2-1 i Getafe på mål af Lionel Messi og Luis Suarez og udbyggede dermed forspringet i toppen. Barcelona har 40 point for 18 kampe, mens Atlético Madrid har 35, Sevilla 33, Alaves 31 og Real Madrid 30.

Fodbold. Den franske storklub Marseille blamerede sig i pokalturneringen, da det blev til et nederlag på 2-0 til Andrezieux fra den 4. bedste række. Andrezieux måtte endda spille kampen på neutral bane i St-Etienne, da deres egen arena blev vurderet for lille og usikker til et møde med Frankrigs største og mest populære klub, der dominerede med en boldbesiddelse på 78, men ikke formåede at score mod upåagtede Andrezieux.

Prisregn. De danske sportspræstationer fra det forgangne år blev lørdag hyldet i Herning ved awardshowet Sport 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

  • Jyllands-Posten og DIF’s Årets Sportsnavn: Caroline Wozniacki (tennis).
  • B.T. Guld: Caroline Wozniacki (tennis).
  • Spillerforeningen og Hessel HiRE Årets Mandlige - og Kvindelige Fodboldspiller: Christian Eriksen og Pernille Harder (fodbold).
  • E-Boks, DIF og DR P4’s Danskernes Idrætspris: Lykkeliga (håndbold).
  • Bestsellers Olympiske Håb: Clara Tauson (tennis).
  • Team Danmark og Salling Groups Talentpris: Jan Christiansen (sejlsport).
  • Toyotas Intet Er Umuligt: Lars Eller (ishockey).
  • Ørsted og DIF’s Årets Energibundt: Gitte Paulsen (badminton).
  • Kulturministerens Parasportspris: Anders Berenth (kørestolsfloorball)
  • Tryg Forsikring Årets Forbillede: Jesper Nøddesbo (håndbold).
  • Danske Spil Årets Detalje: Frederik Andersen (ishockey).
  • Hall of Fame: Lotte Friis (svømning).


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden