Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Oscar del Pozo/Ritzau Scanpix
Foto: Oscar del Pozo/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo havde anmodet om ikke at skulle møde personligt op ved dagens retsmøde i Madrid. En anmodning, der blev afvist.

Ronaldo indrømmer skattefusk og accepterer bøde på 140 mio. kr. samt betinget fængselsdom

Efter hårdnakket at have benægtet skattefusk i et par år accepterede en af verdens største sportsstjerner i dag sin dom.

Sport

Skattesagen mod en af verdens bedste fodboldspillere, Cristiano Ronaldo, er afsluttet.

Tirsdag formiddag erklærede han sig skyldig i skattefusk og accepterede en bøde på cirka 140 mio. kr. samt en betinget fængselsstraf ved retten i Madrid.

Skattesagen mod Cristiano Ronaldo udspringer af Football Leaks-artikler fra 2016, hvor Spiegel i samarbejde med ti andre europæiske medier i netværket European Investigative Collaborations, herunder Politiken, kunne afsløre fodboldstjernens snyderi.

Dokumenterne fra Football Leaks beviste, hvordan Ronaldos personlige sponsorindtægter i perioden mellem 2009 til 2014 via et selskab i Irland flød ud til et skuffeselskab på De Britiske Jomfruøer.

I retssagen i Madrid havde den spanske statsanklager anklaget Ronaldo for at have skjult sine sponsorindtægter for de spanske skattemyndigheder i perioden mellem 2011-2014.

Ingen økonomiske vejledere blev dømt i sagen på grund af Ronaldo-lejrens aftale med de spanske myndigheder. Det selv om Ronaldo næppe har stået for at oprette skuffeselskaber og foretage skatteundragelsen på egen hånd.

Cristiano Ronaldo har de seneste to år flere gange både personligt og via talsmænd afvist anklagerne i sagen mod ham, inden han i dag accepterede sin dom.

»Jeg er kun her, fordi mit navn er Cristiano Ronaldo«, har han udtalt ved et tidligere retsmøde.

Ronaldo havde anmodet om at deltage i dagens retsmøde via en videoforbindelse fra sin nuværende bopæl i Italien, hvilket retten i Madrid afviste.

Udfaldet af dommen var forventet, da Ronaldo og de spanske myndigheder var blevet enige om en aftale med netop 140 mio. kr. i bøde og en betinget dom i sommeren 2018, men sagen blev først formelt lukket tirsdag med en dommerunderskrift.

Med dommen til Cristiano Ronalo tilslutter han sig duoen Lionel Messi og brasilianske Neymar, der foruden at være rigtig gode fodboldspillere ligesom Ronaldo selv også har været involveret i skattesager.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden