Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Esbjergs Sune Hjulmand (tv.) i duel med Frederikshavns Evan Jasper i tredje kvartfinalekamp tirsdag aften. Denne gang kunne Esbjerg dog ikke overraske favoritterne.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Isfavoritter får oprejsning og skaber fornyet kvartfinalespænding

Grim skilsmisse i dansk badminton, svensk OL-guldvinder i skiskydning tog også VM-guld, og Viktor Axelsen melder fra til Swiss Open.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ishockey: Sønderjyske og Frederikshavn havde kniven tæt på struben tirsdag aften, men begge klubber stod for presset og skabte ny spænding i DM-kvartfinalerne. Hjemme i Vojens tog sønderjyderne en sikker sejr på 5-2 over Rødovre, der overraskende var foran 2-0 i kvartfinaleserien inden kampen. Også Frederikshavn havde noget skuffende tabt de første to kvartfinaleopgør til Esbjerg, som man ellers slog i samtlige fem indbyrdes opgør i grundspillet. Men i tredje kvartfinaleduel slog vendelboerne igen med 4-0 hjemme i Scanel Hockey Arena. Aalborg vandt 2-0 over Herning.

Badminton: Skilsmissen mellem Carsten Mogensen og Mathias Boe, der i en årrække har udgjort Danmarks mest succesfulde double hos mændene, har udviklet sig til en kamp på ord. I søndags sagde Mathias Boe til DR, at han ikke mente, at Mogensen var kommet sig 100 procent over den livstruende hjerneblødning, han fik i 2016. Udtalelsen har dog ikke hold i virkeligheden, siger Carsten Mogensen tirsdag til B.T. »Jeg ved ikke, hvornår han er blevet overlæge, for jeg er kommet mig helt over det. Lægerne har erklæret mig rask, og min hjerne fejler intet. Ja, jeg har været svimmel. Men brækker man en fod, skal man efterfølgende genoptræne. Jeg har været tæt på at dø, og selvfølgelig har der været nogle udfordringer. Men hans udtalelse skuffer mig. Det må jeg ærligt indrømme«, siger Carsten Mogensen til B.T.

Håndbold: Tirsdag aftens opgør i mændenes liga mellem Århus Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg i Aarhus endte for 11. gang på stribe med en sejr til Bjerringbro-Silkeborg. Og det skete endda med de meget overbevisende cifre 33-22. Brødrene Øris fra gæsternes hold blev kampens to mest scorende – Nikolaj og Mads noterede 7 og 6 mål.

Cykling: På 3. etape af Paris-Nice var det tirsdag igen sprinterne, der dominerede ved målstregen efter 200 km fra Cepoy til Moulins/Yzeure. Og sejren gik denne gang til irske Sam Bennett (Bora/hansgrohe), som holdt australske Caleb Ewan (Lotto Soudal) og hollandske Fabio Jakobsen (Deceuninck/Quick Step) bag sig. Hollandske Dylan Groenewegen (Team Jumbo-Visma) har stadig førertrøjen.

Jessica Gow/Ritzau Scanpix
Foto: Jessica Gow/Ritzau Scanpix

Svenske Hanna Öberg viste stor stabilitet under skydningen tirsdag eftermiddag i Östersund. Det gav VM-guld.

Skiskydning: Svenske Hanna Öberg indfriede tirsdag alle forventninger, da hun ved VM på hjemmebane i Östersund sejrede i kvindernes 15 km individuelle konkurrence. På de næste podiepladser kom italienske Lisa Vittozzi og franske Justine Braisaz efter en tæt afslutning mellem fire-fem deltagere bag den svenske vinder. Öberg vandt også OL-guld på distancen sidste år i Pyeonchang.

Fodbold: Spillerne i Wolfsburg skal have ny træner til sommer. Klubben meddeler på sin hjemmeside, at cheftræner Bruno Labbadia og hans assistenter stopper ved afslutningen af denne sæson. 53-årige Labbadia kom til Wolfsburg i februar sidste år som afløser for Martin Schmidt. Klubben er aktuelt på en syvendeplads i Bundesligaen.

Fodbold: Sidste år blev Manchester Citys tidligere talentspejder Barry Bennell idømt 31 års fængsel for seksuelt misbrug af børn i perioden 1979-91. Nu har den engelske storklub oprettet en klageordning for ofre. Den omfatter kompensation og undskyldning til spillere, der blev seksuelt misbrugt i løbet af deres tid i klubbens ungdomsafdeling. Det skriver Manchester City på sin hjemmeside. Udover dommen til Bennell er der rejst alvorlige anklager mod en anden mand, efter at City’s egen gennemgang af sagen har ledt til, at ni personer har anklaget en tidligere træner i ungdomsafdelingen for seksuelt misbrug, herunder voldtægt. Det fandt sted i 60’erne, og det er ofre for disse to mænd, som klageordningen henvender sig til.

Håndbold: Randers HK må sige farvel til klubbens administrerende direktør, Per Rasmussen, 1. april. Han bytter kvindehåndbold ud med mandehåndbold og tiltræder i stedet som kommerciel direktør i Århus Håndbold. Det oplyste de to håndboldklubber tirsdag.

Bordtennis: Jonathan Groth har fået ny doublemakker. Patrick Franziska er blevet en del af en ren tysk OL-satsning, og derfor skal Groth i fremtiden spille sammen med englænderen Liam Pitchford. Den nye dansk-engelske konstellation spiller sin første store turnering sammen i slutningen af marts, når World Touren kommer til Qatar. De skal også spille sammen ved VM i Ungarn i slutningen af april. 25-årige Liam Pitchford er velkendt i dansk bordtennis. Fra 2009 til 2010 spillede han for BTK i Aarhus, og han er i dag bosiddende i København.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Badminton: Denne uges World Tour-turnering Swiss Open bliver uden deltagelse af Viktor Axelsen. Den danske stjerne har trukket sig, da han ikke føler sig helt frisk og har brug for mere restitution efter All England. Det skriver han i et opslag på sin Instagram-profil tirsdag eftermiddag. »Jeg vil lade jer vide, at jeg desværre har trukket mig fra Swiss Open i denne uge. Selv om jeg ville have elsket at spille i Basel, fortæller min krop mig, at jeg skal prioritere at blive 100 procent frisk igen«, skriver Viktor Axelsen blandt andet.

Cykling: Warren Barguil pådrog sig et dobbelt brud på en nakkehvirvel, da han mandag styrtede under 2. etape af Paris-Nice. Bruddet vurderes dog ikke som alvorligt, oplyser Barguils hold, Arkea-Samsic. Også Rigoberto Urán (Education First) var uheldig på 2. etape. Han brækkede kravebenet og måtte opereres, men slipper for varige mén. Det siger Uran til cyclingnews.com.

Fodbold: Afløseren for Niels Frederiksen som U21-landstræner skal være på plads inden juni, oplyser DBU’s talentchef til Ritzau. I netop den måned skal det unge nationalmandskab spille EM, men efter slutrunden skal en ny mand overtage styringen med de unge talenter, da Niels Frederiksen stopper i jobbet. I Dansk Boldspil-Union (DBU) er man i fuld gang med at afsøge forskellige afløser-muligheder, men endnu er der ikke noget på plads, fortæller unionens talentchef, Flemming Berg, der arbejder med en nogenlunde fastsat deadline: »Inden 1. juni. Der skal vi helst være på plads. Det vil jeg sige. Vi spiller først vigtige kampe med det nye kuld i september«, siger Flemming Berg.

Formel 1: Motorsport handler om at køre hurtigt, og nu er der endnu større grund til at gøre netop det. Formel 1 genindfører fra denne sæsons første løb i den kommende weekend reglen om, at den hurtigste omgang vil udløse et bonuspoint. Den bonus var sidst i brug i motorsportens kongeklasse fra 1950 til 1959. Pointet vil dog kun blive uddelt, hvis køreren med den hurtigste omgang slutter i top-10 i det pågældende løb. »Hvor mange gange har vi ikke hørt kørerne spørge i radioen, hvem der havde den hurtigste omgang? Nu vil det ikke længere være et spørgsmål om rekorder og prestige, men der vil være en konkret motivation, som vil gøre den sidste del af løbet endnu mere interessant«, siger Formel 1’s administrerende direktør, Ross Brawn.

Brydning: To stjålne madrasser giver store bekymringer forud for et af Europas største brydestævner. Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster havde investeret 200.000 kroner i de to kæmpestore madrasser på 12 gange 12 meter, men de når aldrig at komme i brug, for de blev stjålet for to uger siden. Selv om brydeklubben egentlig ikke har økonomien til det, har den valgt at købe nye madrasser til stævnet, der afholdes fredag og lørdag. »Det er en kæmpe risiko, vi tager ved at købe madrasserne, for det er penge, vi ikke har, men vi var nødt til at købe dem, da vi får nationer ind fra hele verden«, siger sportschef Thor Hyllegaard til ritzau og oplyser, at »sagen ligger hos politiet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold: Det Engelske Fodboldforbund (FA) har igangsat en undersøgelse af den tidligere engelske landsholdsspiller Peter Beardsley. Sidste uge forlod han officielt sit job som U23-træner for Newcastle United efter beskyldninger om at have mobbet en akademispiller. »Vi kan bekræfte, at FA undersøger de beskyldninger, der er mod Peter Beardsley«, skriver FA i en meddelelse. Den 58-årige englænder er lidt af et koryfæ i netop Newcastle, hvor han spillede med stor succes i to omgange i 80’erne og 90’erne, ligesom han var et navn i Liverpool. Beardsley har været suspenderet fra klubben siden januar sidste år. Dengang nægtede han alle beskyldninger om mobning.

Tennis: Clara Tauson fik en perfekt start på ITF-turneringen i Shenzhen, Kina. I 1. runde besejrede hun En Shou Lian fra Taiwan med 6-1,6-2. I 2. runde venter den rutinerede slovak Jana Cepelova, der har været nr. 50 på WTA-ranglisten. Turneringen er vigtig for danskeren, for her har hun mulighed for at optjene point til netop WTA’s rangliste, som danskeren ikke er på lige nu, fordi hun først nu er ved at tage skridtet fra junior til professionel senior. Tauson er med i turneringen i Kina på et wildcard, fordi hun tidligere på året vandt juniorernes Australian Open og lige nu er nr. 1 på juniorranglisten.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden