Ståle Solbakken med roser til mentaltræner efter sejren på kunstgræsset i Farum. Der er nu brug for mange spejle hos FC Midtjylland. 0-0 i bronzekamp i Esbjerg, der er den store positive overraskelse i Superligaen.

Runden Rundt: Intet vil vel passe FCK bedre end at vinde guldet mod Brøndby


Ståle Solbakken stadig kalder regelmæssigt kunstgræsbanen i Farum for en skændsel, men hans FCK-spillere gjorde det godt 2. påskedag og var glade for 3-0-sejren over FCN. Nu bliver de snart mestre for 13. gang i Superligaens historie.
   Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Ståle Solbakken stadig kalder regelmæssigt kunstgræsbanen i Farum for en skændsel, men hans FCK-spillere gjorde det godt 2. påskedag og var glade for 3-0-sejren over FCN. Nu bliver de snart mestre for 13. gang i Superligaens historie. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mon Ståle Solbakken og hans FCK-spillere har bestilt billetter på Right to Dream Park til FCN-FCM-opgøret i Farum på mandag? Hvis FCK’erne slår OB i Parken søndag, og midtjyderne ikke kan vinde over FCN, er det 13. mesterskab til FCK i hus. Måske foretrækker FCK-truppen at være samlet et andet sted og dér gøre klar til at holde en lille fejring. Men det kan godt tænkes, at de egentlig helst vil vente til søndag 5. maj med en stor guldfest på hjemmebane. Det vil passe alle FCK’ere vældig godt at besejre ærkerivalerne fra Brøndby – senest mester i 2005 - i den kamp, hvor førstepladsen endeligt bliver sikret.

FCK-træneren fandt efter 3-0 i Farum anledning til at rose alle omkring holdet, bl.a. Martin Langagergaard, der er tilknyttet truppen som præstations-psykologisk konsulent. Langagergaards primære opgave er at støtte om de psykologiske mekanismer, der er i spil, når et hold skal præstere på meget højt niveau og under stort pres. Vi ved jo, at fodbold ikke kun spilles med fødderne, men også oppe i hovedet. FC København har mange spillere med en stærk vindermentalitet. Og det har udmøntet sig i, at holdet har præsteret stærkt og overbevisende i mesterskabsspillet. Vi så også i Farum, at Stephan Andersen, 37, stadig er en dygtig målmand, og at Pierre Bengtsson kunne gå ind og spille godt overfor FCN-topscorer Andreas Skov Olsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her