Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Soccer Football - La Liga Santander - Real Madrid v Real Betis - Santiago Bernabeu, Madrid, Spain - May 19, 2019 Real Madrid coach Zinedine Zidane gestures REUTERS/Juan Medina
Foto: Juan Medina/Ritzau Scanpix

Soccer Football - La Liga Santander - Real Madrid v Real Betis - Santiago Bernabeu, Madrid, Spain - May 19, 2019 Real Madrid coach Zinedine Zidane gestures REUTERS/Juan Medina

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Real Madrid slutter sin værste sæson i 17 år med nederlag

Dansk sejr i årets første speedway-grandprix og solid føring til Koepka i Major.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Real Madrid går på sommerferie efter storklubbens værste sæson i 17 år. Holdet sluttede La Liga af med at tabe hjemmekampen til Real Betis med 2-0, og slutter derfor på rækkens 3. plads med 68 point. Det er den laveste pointscore siden sæsonen 2001-2002, hvor totalen blev 66 point. Real Madrid har i sæsonens løb haft tre trænere startende med Julen Lopetegui, derefter Santiago Solari og sluttende med den tidligere storspiller Zinedine Zidane. Franskmanden, der tidligere også har haft succes som træner i Real kunne dog ikke løfte klubben ud af krisen.

Håndbold. Efter blot et halvt år i den franske klub Nantes er danske Allan Heine blevet nomineret til årets træner i Frankrig. Heine, der sidste efterår fyret i Viborg, har ført Nantes frem til kampen om bronze i den bedste kvindeliga. Den tabte Nantes til Brest Bretagne, men det har ikke haft indflydelse på nomineringen. Den danske træner er oppe imod Metz-træneren Emmanuel Mayonnade og Marjan Kolev fra Nice.

Tennis. Rafael Nadal var i perioder helt ustyrlig, da han for 9. gang i karrieren vandt grusturneringen i Rom med en sejr i tre sæt over Novak Djokovic. Spanieren ydmygede i 1. sæt verdensetteren med et såkaldt æg (6-0), og selv om serberen kom tilbage og vandt andet sæt 6-4, var Nadal nådesløs i det afgørende sæt som han vandt 6-1. Sejren faldt på et særdeles tørt sted for Rafael Nadal, idet det var den første turneringstriumf i år.

Motorsport. Nicolai Kjærgaard blev nr. 2 i anden afdeling af Euro Formula Open på Pau-banen i den franske by af samme navn efter holdkammeraten Billy Monger. I 1. afdeling måtte danskeren udgå, og da resultaterne for tre uger siden på Paul Ricard-banen i Le Castellet ikke udmøntede sig i point, er Nicolai Kjærgaard samlet nr. 9 i kampen om mesterskabet.

Ishockey. USA slog Tyskland 3-1 ved VM i Slovakiet og topper dermed gruppe A, der også omfatter Danmark. Kampen var meget lige i de to første perioder, der sluttede henholdsvis 1-1 og 0-0, men i 3. og sidste periode satte amerikanerne sig på alle tre point med yderligere to scoringer signeret Dylan Larkin og Jack Eichel. Danmark møder mandag Canada.

Fodbold. Paderborn tabte i sidste runde af 2. Bundesliga ude 3-2 til Dynamo Dresden, men da Union Berlin samtidig spillede 2-2 mod VfL Bochum, bliver det øl-byen, der rykker op i Bundesligaen sammen med 1. FC Köln. Paderborn slutter på rækkens 2. plads et point bedre end Union Berlin, der skal spille to playoff-kamp mod VfB Stuttgart om en plads i næste sæsons bundesliga. Paderborn var i 2013-2014 for hidtil eneste gang i klubbens historie oppe i Bundesligaen. Ud af den næstbedste række rykker traditionsklubberne FC Magdeburg og MSV Duisburg.

Fodbold. Genoa, der har danske Lukas Lerager i truppen, blev sendt ned under nedrykningsstregen i den italienske Serie A, da Empoli hjemme slog Torino 4-1. Med en kamp tilbage har Genoa et point op til Empoli, mens Udinese med Jens Stryger Larsen også kan blive involveret i nedrykningdramaet. Udinese har tre point ned til Genoa.

Tennis. Tjekken Karolina Pliskova vandt WTA-turneringen Italian Open i Rom med en sejr over briten Johanna Konta i finalen. Cifrene lød 6-3 og 6-4. Turneringen i den italienske hovedstand var sidste opvarming inden grand slam-turneringer French Open, og Pliskova har dermed spillet sig ind i feltet af favoritter til grusklassikeren.

Speedway. Sæsonens første grandprix blev kørt i Polen, og det endte overraskende med en dansk sejr. Både Leon Madsen og Niels-Kristian Iversen nåede frem til finalen, og her var de oppe mod svenske Fredrik Lindgren og det polske hjemmebanehåb Patryk Dudek. Lindgren tog føringen, men da han fejlede, gik Leon Madsen forbi og holdt føringen til mål. Iversen blev nr. 4.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Golf. Amerikaneren Brooks Koepka har fortsat et solidt forspring på 7 slag i kampen om sejren ved majorturneringen US PGA Championship. Koepka gik 3. runde i banens par og er sammenlagt 12 slag under. De to danske finaledeltagere, Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen gik de 18 huller i henholdsvis par og et slag over par. Dermed er Lucas Bjerregaard samlet på en delt 16. plads, mens Thorbjørn Olesen er delt nr. 48.

Basketball. Golden State Warriors, der er forsvarende mestre i den nordamerikansek NBA-liga, nærmer sig årets finale. Holdet vandt også den 3. semifinale over Portland Trail Blazers - denne gang med 110-99. Warriors fører 3-0 i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe, og californierne er altså blot en enkelt sejr fra finalen.

Fodbold. Benfica vandt lørdag for 37. gang mesterskabet i Portugal. Det blev en realitet med en 4-1-sejr over Santa Clara fra midten af tabellen. Lissabon-klubben slutter to point foran arvefjenden FC Porto, der slog landets tredje store hold, Sporting, med 2-1.

Badminton. Indonesien åbnede søndag gruppespillet ved Sudirman Cup med en 4-1-sejr over England. De to lande udgør sammen med Danmark gruppe B ved Sudirman Cup, der også er kendt som VM for blandede hold. Danmark åbner turneringen mandag mod England. Gruppens to bedste hold går videre til knockoutfasen.

Amerikansk fodbold. Den defensive linjemand Chris Long stopper i NFL efter 11 sæsoner. Det skriver den dobbelte Super Bowl-vinder på Twitter ifølge Ritzau. 208 centimeter høje Chris Long vandt Super Bowl med New England Patriots i februar 2017, og året efter vandt han Super Bowl med Philadelphia Eagles. Tidligere spillede han otte sæsoner for St. Louis Rams.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Håndbold. TTH Holstebro må rejse hjem fra Kiel uden medaljer. I kampen om bronze ved EHF Cuppens final four i byen ved Østersøen tabte det danske mandskab 28-26 til FC Porto. Hjemmeholdet THW Kiel med de danske verdensmestre Niklas og Magnus Landin på holdet vandt finalen 26-22 over Füchse Berlin med Hans Lindberg, Johan Koch og Jacob Holm.

Fodbold. Lyons kvinder vandt for 4. år i træk Champions League, da holdet i finalen knuste Barcelona med 4-1. Norske Ada Hegerberg fra med tre mål franskmændenes helt store spiller i finalen, der blev afviklet i Budapest.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden