Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Parti mellem Jonas Buhl Bjerre og Magnus Carlsen. Den norske skakkonge Magnus Carlsen deltager ved Energi Danmark Champions Battle 2019 i Cirkusbygningen, København, onsdag den 22. maj 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Parti mellem Jonas Buhl Bjerre og Magnus Carlsen. Den norske skakkonge Magnus Carlsen deltager ved Energi Danmark Champions Battle 2019 i Cirkusbygningen, København, onsdag den 22. maj 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skakfænomen vinder 24 gange og slår vicedanmarksmester

Det lykkedes ingen af Magnus Carlsens udfordrere at vinde over skakgeniet ved et arrangement i København.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

24 ud af 24 partier. På halvanden time.

Det norske skakgeni Magnus Carlsen var ikke overraskende nådesløs, da han onsdag aften bankede 24 håbefulde personer i en omgang simultanskak ved et arrangement i Cirkusbygningen i København.

»Der var mange stærke spillere, så det var ikke let. Men jeg har en del erfaring, siger han fra scenen efter opvisningen.

Den 28-årige var i Danmark for at deltage i skakshowet Energi Danmark Champions Battle, hvor han efter at have slået de 24 spillere besejrede den 14-årige dansker Jonas Buhl Bjerre.

»Jeg håber, at vi får nogle interessante kampe i aften, sagde Magnus Carlsen fra scenen, før han vandrede rundt og satte modstanderne under pres ved de lange borde, der tilsammen dannede en hestesko.

Magnus Carlsen har siddet tungt på den internationale skaktrone, siden han i 2013 vandt verdensmesterskabet for første gang. Han har forsvaret titlen lige siden og har desuden vundet VM fire gange i lynskak og to gange i hurtigskak.

Carlsen havde varmet op til onsdagens strabadser ved at besøge Zoologisk Have, Tivoli og spille streetbasketball i den danske hovedstad.

Men selv om nordmandens forberedelser ikke kun havde handlet om skak, havde han absolut ingen intentioner om at gøre det let for sine modstandere onsdag, understregede hans danske træner, Peter Heine Nielsen.

»Jeg har aldrig oplevet, at han ikke forsøgte at vinde. Og det er ligegyldigt om vi spiller skak, kort eller basket. Han er en enorm fighter, sagde Peter Heine Nielsen.

Modstanderne var af en lidt anden kaliber, end Carlsen er vant til. Folk i alle aldre tog kampen op med skakmastodonten – selv den otteårige pige Sara. Hun holdt knap en time, før hun måtte kapitulere.

Nordmanden brugte typisk mellem tre og fem sekunder på at beslutte sig for sine træk. En efter en måtte deltagerne se nederlaget i øjnene og modtage det faste norske håndtryk som symbol på, at de havde mødt deres overmand.

Heller ikke det 14-årige talent Jonas Buhl Bjerre fik gaver foræret af Magnus Carlsen i deres showkamp.

Carlsen imponerede med sit hurtige spil mod spilleren fra Skanderborg Skakklub og vandt to ud af to partier.

Bjerre, der regnes for at være et af de største danske skaktalenter nogensinde, blev i april nummer to ved DM i skak, da han tabte i omkamp til stormesteren Allan Stig Rasmussen.

Men mod Carlsen blev han slået to gange på lidt over en time.

På forhånd havde Carlsens træner da også forsikret, at Carlsen ville gå målrettet efter at slå Jonas Buhl Bjerre.

»Du kunne godt finde nogen, der ikke var Carlsen eller Garry Kasparov, som ville tænke, at det bare var en opvisningsmatch i Danmark. Men tag ikke fejl: Når han spiller, prøver han at vinde, sagde Peter Heine Nielsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden