Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Adam Peaty interesserer sig ikke for anden- eller tredjepladser, men det går også rigtig godt med at hjemføre førstepladser.
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Adam Peaty interesserer sig ikke for anden- eller tredjepladser, men det går også rigtig godt med at hjemføre førstepladser.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sej brite holder fast i vild guldstime ved VM

Danske klubber kan vente hård europæisk modstand, og Anne-Marie Rindom blander sig i medaljestriden ved Laser Radial-klassens VM i Japan.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

VM-svømning. Der er Adam Peaty, og så er der alle de andre, når det gælder 100 meter brystsvømning. Mandag tog briten sin tredje VM-guldmedalje i træk i disciplinen, da han vandt finalen på langbane i sydkoreanske Gwangju. Dermed fulgte han op på sine sejre ved VM i både 2015 og 2017. Briten er ligeledes forsvarende olympisk mester i 100 meter bryst. Ved de tre seneste europamesterskaber på langbane har Peaty også taget guld på den distance. Peaty har fået en fremragende start på dette års VM, der blev indledt søndag. Her satte han verdensrekord, da han som den første nogensinde tilbagelagde de 100 meter på under 57 sekunder i tiden 56.88 sekunder.

Cykling. Jesper Hansen blev vraget til årets Tour de France, men den 28-årige danske bjergrytter skal i stedet deltage i Vuelta a Espana. Det oplyser Cofidis, der er Jesper Hansens arbejdsgiver. Det er tredje gang i karrieren, at Jesper Hansen skal deltage i Vueltaen. Årets Vuelta afvikles i august og september.

Fodbold. Vejen til gruppespillet blev bestemt ikke lettere for FC København, da der mandag blev trukket lod til 3. runde af kvalifikationen til Champions League. Op af bowlen kom nemlig det serbiske storhold Røde Stjerne, der tilbage i 1991 vandt turneringen, som dengang hed Europa Cup for mesterhold. Mødet med serberne er dog betinget af, at københavnerne kan slå The New Saints fra Wales, mens Røde Stjerne skal overkomme HJK fra Finland.

Sejlsport. Efter en uheldsramt start de første dage har europamester Anne-Marie Rindom kæmpet sig tilbage og er nu for alvor med i guldkampen ved Laser Radial-klassens VM i Japan. Rindom blev mandag noteret for placeringer som nr. 12 og nr. 4 i de to sejladser. Dermed avancerer hun fra tiende til femtepladsen i den samlede stilling, og hun er blot få point fra podiepladserne. Samtidig havde den hidtil klart førende ved VM – Josefin Olsson fra Sverige – en katastrofal dag uden at blive noteret for gennemførte sejladser, hvilket åbner guldkampen på vid gab.

Fodbold. FC Midtjylland får skotsk eller luxembourgsk modstand, når holdet træder ind i 3 runde af Europa League-kvalifikationen. Det står klart efter lodtrækningen hos Uefa i Nyon mandag, hvor det blev bestemt, at FCM skal møde vinderen af to opgør mellem Rangers og Progres Niederkorn. Ved samme lodtrækning blev det også klarlagt, hvem Esbjerg og Brøndby skal møde, hvis de danske klubber besejrer henholdsvis hviderussiske Shakhtyor Soligorsk og polske Lechia Gdansk. Vestjyderne kan få enten italiensk eller ungarsk modstand i form af Torino eller Debrecen, mens Brøndby potentielt skal op imod portugisiske Braga.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tennis. Sidste uges WTA-titel i Bukarest til 20-årige Elena Rybakina fra Kasakhstan, hendes første, sender hende mandag for første gang ind i top-100 og helt frem som nr. 65 på verdensranglisten. Rybakina, der for nylig i Båstad besejrede Clara Tauson, har i denne sæson også været fremme i WTA-semifinalen i s’Hertogenbosch og står noteret for tre ITF-titler.

Tennis. Der er i denne uge gode muligheder for revancheopgør, når WTA og ATP Touren ruller videre med samlet fem turneringer. Sidste uges Newport-vinder John Isner kan i Atlantas 2. runde møde finalemodstanderen fra Newport, Alexander Bublik fra Kasakhstan. Franske Fiona Ferro, der tog titlen i Lausanne med finalesejr over landsmanden Alizé Cornet, kan måske se frem til en ny duel i en Palermo-semifinale, mens rumænske Patricia Maria Tig i lettiske Jurmala skal gå helt til endnu en finale efter finalepladsen i Bukarest, hvis hun igen skal stå over for Elena Rybakina fra Kasakhstan. Ugens største turnering spilles i Hamburg, hvor ATP-turneringen bl.a. byder på de tre top-10-profiler Dominic Thiem (4), Alexander Zverev (5) og Fabio Fognini (10).

VM-svømning. Heller ikke Mie Ø. Nielsen formåede at rette op på en skidt dansk start på langbane-VM i Sydkorea. I 100 meter rygcrawl rakte hendes tid 1.00,99 min. blot til en 19. plads i indledende heat og dermed 33 hundrededele fra den 16. plads, der havde givet adgang til semifinalerne. Tiden var samtidig mere end to sekunder fra hendes egen danske rekord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Hollandske Ajax Amsterdam har købt midterforsvareren Edson Álvarez i den mexicanske klub Club América. Den 21-årige spiller mangler dog lige lægetjekket, før kontrakten, der løber til 2024, er endeligt på plads. Edson Álvarez har 28 landskampe på sit cv for Mexico. Ajax har netop solgt den forgangne sæsons anfører og forsvarsgeneral Matthijs de Ligt til Juventus.

Tennis. Den tidligere Wimbledon-vinder i double Peter McNamara er død i en alder af 64 år efter at have lidt af prostatakræft. Det skriver flere internationale nyhedsbureauer. Australieren vandt Wimbledon i både 1980 og 1982 med makkeren Paul McNamee. Duoen vandt også Australian Open i 1979. I single blev det fem turneringssejre med finalegevinster mod bl.a. Jimmy Connors og Ivan Lendl, mens det bedste resultat i en grand slam-turnering kom, da han nåede semifinalen i Australian Open i 1980. Senest var McNamara træner for den kinesiske WTA-profil Qiang Wang, ranglistens nr. 14.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden