0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mesterbokseren vil slås for de svage børn: »Vi er nødt til at sige 'du skal træne, for ellers så dør du'. Alene det at skulle sige det til sit barn«

Hun er Danmarks bedste kvindelige bokser. Hun er mor til en dreng med en ekstremt sjælden muskelsygdom. Og hun har kæmpet store kampe mod systemet. Nu vil hun til OL og vinde, så hun kan skabe opmærksomhed omkring dem, der ikke kan kæmpe for sig selv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

»Det er fint nok engang imellem at lægge sig i fosterstilling og græde snot. Men så rejser man sig op dagen efter og arbejder videre«, siger Yvonne Rasmussen, der i flere år satte sin bokserkarriere på pause for at tage sig af sin syge søn.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hun trisser rundt i bare tæer i køkkenet og gør espressoen klar i sirlige porcelænskopper med lyserøde blomster og gulddetaljer. Bagvæggen er grøn, gulvet er sort og hvidt, sommerkjolen er rød, og blodansamlingen under venstre øjenbryn, et levn fra stævnet i Thailand et par dage forinden, er blålilla.

For enden af den korte kjole starter de slanke, men tunge ben, og de muskuløse overarme flyver gennem luften, mens hun fortæller mig om den første gang, hun som ung fynbo fra landet tog til København og fik sig et kulturchok, da en fulderik ramlede ind i hende på gaden og lagde op til ballade.

»Dengang var jeg også bokser, så jeg kunne nemt have pandet hende en, men det havde nok ikke været så smart«, griner Yvonne Bæk Rasmussen højt med sin tunge fynske dialekt. Storbyen var ikke noget for hende. Hun føler sig hjemme i det fynske landidyl, hvor bussen går én gang i timen.

I en relativt lille sportsgren i Danmark er hun en af de største. I et hjørne af landejendommen i Langeskov er adskillige medaljer, som tæller blandt andet EM-sølv og VM-bronze, viklet sammen i én stor bunke på en bardisk, mens trofæerne skinner fra hylderne bagved som en ufuldendt udstilling af Yvonne Rasmussens karriere som bokser.

Som lille pige så hun Tyson og Ali i ringen på tv med sin far, og hun trådte selv ind i den, da hun var 19 år. I dag er hun 38, hustru og mor til to børn, der kræver en del af hendes tid, men hun mangler stadig en medalje i samlingen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter