Anders Antonsen har sikret sig en billet til VM-finalen, hvor han i morgen møder japanske Kento Momota.
Det var tydeligt, hvem publikum holdt med. ”Let’s go Anders, let’s go”, lød det i hele St. Jakobshalle. Og da navnene blev råbt op, inden kamp skulle begynde, var det også danskeren, der fik de højeste tilråb.
Anders Antonsen startede ud med stor tålmodighed, og han fik sin defensiv op at stå, således den angrebslystne Kantaphon Wangcharoen ikke kunne komme igennem. Som i kampen mod Chen Long, så var det de maskerede slag, der påvirkede modstanderen mest. I baghåndshjørnet brugte han flere gange et lidt blødere nedadgående slag mod thailænderens forhåndsside, som viste sig at være klogt.
Henimod opholdet i første sæt fik Kantaphon Wangcharoen dog gang i sit angreb. Blandet med et par dårlige beslutninger fra danskerens side, så udlignede thailænderen til 10-10 efter at have været bagud med 10-5.
Efter hver enkelt duel blev Anders Antonsen vejledt af cheflandstræner Kenneth Jonassen. Det var, som om de snakkede om at variere angrebet noget mere, for det var lige præcis det, Anders Antonsen begyndte på. Og det virkede. Bløde, hårde, høje, stejle, kryds, lige og kropssmash blev implementeret, og thailænderen kunne ikke længere læse slagene.
Det betød en føring på 18-13 til danskeren, som vandt sættet 21-15 til stor begejstring for publikum.
Klasseforskel
I opholdet mellem første og andet sæt var det en frustreret Kantaphon Wangcharoen, der gik på banen. Store gestikulationer må have betydet, at der blev talt med store bogstaver. Men lige lidt hjalp det. Anders Antonsen virkede til at være i fuld kontrol, og man kunne ikke på nogen måde se, at det var en VM-semifinale, han var i færd med at spille.
Kantaphon Wangcharoen modtog behandling for en rift på fingeren kort før opholdet, som danskeren førte med 11-4. Herfra var der slet ingen tvivl om resultatet, som endte 21-15, 21-10. Nu kan Anders Antonsen se frem mod en VM-finale mod sidste års verdensmester, Kento Momota.
