Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Leukæmiramt træner sad på bænken, Cort skifter hold, Mbappé er skadet og store danske andenpladser

Nicki Pedersen styrter og brækker hånd samt flere ribben.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Selv om Sinisa Mihajlovic er ramt af leukæmi og i en måned har været i hospitalsbehandling, sad den 50-årige serber søndag aften på trænerbænken, da Bologna spillede 1-1 på udebane mod Verona. »Han havde godt nok lovet os, at han ville være der, men da vi så ham på holdets hotel, kunne vi næsten ikke tro det«, siger midtbanespilleren Andrea Poli ifølge nyhedsbureauet AP. Mihajlovic tiltrådte i januar som afløser for Filippe Inzaghi og førte holdet fra en truende nedrykning til en 10.-plads, og Bologna beholdt ham i jobbet, da han tidligere på sommeren meddelte, at han var blevet ramt af leukæmi.

Cykling. Magnus Cort Nielsen skifter næste sæson efter to år hos Astana til det amerikanske WorldTour-hold EF Education First. En meget klog rytter i komplekse taktiske situationer, siger direktør Jonathan Vaughters om holdets 26-årige nyerhvervelse, der sidste år vandt en etape i Tour de France, i 2016 vandt to etaper i Vuelta a España og i år har vundet en etape i Parios-Nice.

Fodbold. Real Madrid må i den nærmeste fremtid undvære den 28-årige colombianer James Rodriguez, der i weekendens 1-1-kamp mod Real Valladolid blev skadet i den ene læg.

Håndbold. Efter mindre end fem måneders ansættelse er Per Rasmussen stoppet som direktør i Århus Håndbold. »De forudsætninger, som vi i fællesskab satte op, har ikke kunnet indfris«, siger bestyrelsesformand Jørgen Noes til stiften.dk.

Basketball. USA kom hurtigt tilbage på vinderkurs efter det overraskende nederlag på 98-94 til Australien i weekenden. I endnu en opvarmningskamp til det forestående VM slog amerikanerne naboerne fra Canada klart med 84-68. Jaylen Brown blev med 19 point bedste skytte for USA, der er uden de allerstørste NBA-navne som LeBron James, James Harden, Paul George og Stephen Curry.

Fodbold. Kylian Mbappé må holde en måneds pause efter at have pådraget sig en lårskade i kamp for Paris Saint-Germain mod Toulouse søndag. Det oplyser den franske klub ifølge AFP. I samme kamp blev angriberen Edinson Cavano også skadet. Han er ude af spillet i tre uger.

Golf. Selv om Nicole Broch Larsen gik en udmærket sidste runde i LPGA-turneringen CP Women’s Open i Canada, kunne hun ikke holde trit med den forrygende sydkoreaner Jin Young Ko, og danskeren sluttede dermed på 2.-pladsen. Nicole Broch Larsen gik de sidste 18 huller i 3 slag under par, men Ko var flyvende og præsterede en runde i 8 slag under par og vandt med et forspring på 5 slag. 2.-pladsen var danskerens bedste resultat på den nordamerikanske tour og indbragte 208.000 dollars (ca. 1,4 millioner kroner). 2.-pladsen sendte Nicole Broch Larsen 81 pladser frem på verdensranglisten, hvor hun nu er nummer 91.

Motocross. Med en 8.- og en 6.-plads i de to VM-løb i svenske Uddevalla er Thomas Kjer Olsen sikker på at vinde sølv i VM-serien MX 2-klassen. Og det selv om der endnu mangler to afdelinger i henholdsvis Tyrkiet og Kina. Spanske Jorge Prado er sikker på at tage guldet.

Håndbold. Dansk Håndbold Forbund har fyret udviklingschef Steen Jørgensen, der har stået i spidsen for at udvikle en strategi for breddehåndebolden i landets næststørste specialforbund. Indtil en ny udviklingschef er ansat, har generalsekretær Morten Stig Christensen ansvaret på området. »Steen Jørgensen blev ansat til at stå i spidsen for at udvikle en strategi for breddehåndbolden, der skal udbredes hen over de kommende fem år ... Men nu, hvor strategien ligger klar, er det direktionens vurdering, at der skal ansættes en udviklingschef med en anden profil, som kan eksekvere på strategien«, siger Morten Stig Christensen til DHF’s hjemmeside.

Motorsport. Christina Nielsen vandt 10-timersløbet på Suzuka-banen i Japan. Sammen med Dominik Baumann og Adrian Henry D’Silva stillede danskeren op i Pro-Am-klassen for Strakka Racing, og efter at være startet i 4. position kørte den 27-årige Christina Nielsen og teamkolleger sig frem til 1.-pladsen.

Motorsport. Jan Magnussen og hans medkører Antonio Garcia kørte sig til en 3.-plads i GT-klassen på Virginia International i en af deling af det amerikanske IMSA-mesterskab. Podieplaceringen betyder, at den danske veteran og hans makker, der kører for Corvette Racing, rykker frem på 3. pladsen i den samlede stilling i GT-klassen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Speedway. Veteranen Nicki Pedersen kom uheldigt af sted under et løb i den polske liga, da han i første heat ramlede sammen med australieren Jack Holder. Ifølge Jyllands-Posten har den 42-årige dansker brækket sin ene hånd og 3-4 ribben.

Kajak. Mens Emma Aastrand Jørgensen i forbindelse med VM i Ungarn kvalificerede sig til næste års OL i henholdsvis 200 og 500 meter enerkajak, så gik det knap så godt for den tidligere olympiske sølvvinder og verdensmester René Holten Poulsen. Hverken på 1.000 meter eller i toerkajakken sammen med Morten Graversen lykkedes det at indløse OL-billetten, men danskeren får endnu en chance ved en kvalifikationsstævne i maj næste år.

Tennis. Milos Raonic, der er nr. 22 på verdensranglisten, har meldt fra til US Open med en skade. Canadieren var i 2016 i finalen i Wimbledon.

Fodbold. Janni Arnth, der netop er skiftet fra Arsenal til Fiorentina, har pådraget sig en skade, og hun har derfor meldt afbud til de to landskampe mod Malta og Israel. Landstræner Lars Søndergaard har i stedet udtaget Karen Holmgaard fra Fortuna Hjørring. Kampen mod Malta 29. august i Viborg gælder kvalifikationen til EM.

Fodbold. Christian Eriksen var for anden gang i tre kampen på bænken i Premier League, da Tottenham søndag tabte 1-0 hjemme til Newcastle. Nu siger London-holdets manager Mauricio Pochettino til BBC, at han ikke ved, om den danske landsholdsspiller stadig er i klubben, når Tottenham spiller næste gang i den kommende weekend. Eriksens kontrakt med Tottenham udløber næste år, og det har gennem længere tid været forventningen, at han blev solgt denne sommer. Transfervinduet i blandt andet Spanien og Italien lukker 2. september.

Fodbold. Barcelona kom bagud 1-0 på hjemmebane i La Liga-kampen mod Valladolid, men på blandt andet to mål af nyerhvervelsen Antoine Griezmann sikrede catalanerne sig sæsonens første sejr. Den blev på 5-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Golf. Rory McIlroy blev omkring 100 millioner kr. rigere, da han vandt sæsonfinalen på den nordamerikanske PGA Tour. McIlroy gik sidste runde på East Lake i Atlanta i 4 slag under par og endte i 18 slag under par med 4 slag ned til amerikanske Xander Schauffele. Pengepræmien er den største i golfhistorien.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden