Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix
Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix

Thomas Delaney spillede en stor kamp for Dortmund. Her presses han af blandt andet Lionel Messi.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Storkamp i Dortmund ender uden mål, mens Liverpool taber ude til Napoli

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Efter en lidt kedelig 1. halvleg fik de 80.000 tilskuere flotte 45 minutter efter pausen, da Dortmund tog imod FC Barcelona i premiererunden af Champions League. Godt nok blev det ikke til mål, men masse af flot spil og danske Thomas Delaney som en af de store skikkelser på hjemmeholdet. Barcelona startede uden Lionel Messi, men han kom ind og spillede den sidste halve time uden dog at kunne få nogen afgørende indflydelse på opgøret.

Dortmund fik en gylden mulighed for at afgøre kampen på straffespark, men hjemmeholdets kaptajn brændte på sin landsmand Marc-André ter Stegen i Barcelonas mål. Julian Brandt havde et kanondrøn på overliggeren, men tættere på kom de ikke, og til sidst var der udpræget tilfredshed med det ene point hos begge hold.

Tilfredse var de forsvarende Champions League-mestre fra Liverpool langt fra, da de måtte rejse hjem fra Napoli med et 2-0-nederlag. Dries Mertens gjorde det til 1-0 på et straffespark, og i tillægstiden øgede spanske Fernando Llorente til 2-0.

Tirsdagens kampe:

  • Gruppe E: Napoli-Liverpool 2-0
  • Salzburg-Genk
  • Gruppe F: Inter-Slavia-Prag 1-1
  • Dortmund-Barcelona 0-0
  • Gruppe G: Lyon-Zenit 1-1
  • Benfica-Leipzig 1-2
  • Gruppe H
  • Ajax-Lille 3-0
  • Chelsea-Valencia 0-1

Fodbold. Lyon var uden Joachim Andersen i startopstillingen, da den franske klub tog imod Zenit Skt. Petersborg i Champions League-premieren og spillede 1-1. Russerne kom overraskende foran 1-0 kort før pausen ved Sardar Azmoun, og Lyon havde mere end svært ved at skabe chancer. Franskmændene fik dog udlignet til slutresultatet, da Memphis Depay omsatte et straffespark i mål fem minutter inde i 2. halvleg.

I Milano skuffede hjemmeholdet Inter ved ligeledes at spille 1-1. Slavia Prag. kom foran ved Peter Olayinka midt i 2. halvleg, og det lignede en tjekkisk sejr, men i overtiden fik hjemmeholdet udlignet ved Nicolo Barella.

  • Olympique Lyon-Zenit Skt. Petersborg 1-1
  • Internazionale-Slavia Prag 1-1

Fodbold. Alt tyder på, at Lionel Messi sæsondebuterer i Champions League tirsdag aften, når Barcelona i Tyskland spiller mod Borussia Dortmund. I hvert fald er han med i truppen og har deltaget i træningen efter at have siddet uden for pga. af en knæskade de fire første runder af La liga. Her har Barcelona blot vundet to af kampene. Det 16-årige stortalent Ansu Fati er også med i truppen, efter han har scoret to gange og leveret en assist i sine foreløbige 116 minutters La Liga-fodbold.

  • Tirsdag aftens kampe
  • Gruppe E: Napoli-Liverpool (21.00), Salzburg-Genk (21.00)
  • Gruppe F: Inter-Slavia Prag (18.55), Dortmund-Barcelona (21.00)
  • Gruppe G: Lyon-Zenit (18.55), Benfica-Leipzig (21.00)
  • Gruppe H: Ajax-Lille (21.00), Chelsea-Valencia (21.00)

Håndbold. København er som den første klub klar til Final 4 i pokalturneringen efter en sejr på 27-23 over Nykøbing F i kvartfinalen. Hollandske Debbie Bont blev topscorer for København med otte mål, mens landsmanden Dione Housheer scorede ti gange for Nykøbings hjemmehold.

Basketball. Bakken Bears fik en fin start i jagten på at nå gruppespillet i Champions League. På udebane vandt Aarhus-holdet med 95-86 over Keravnos, der vandt guld i den cypriotiske liga i sidste sæson. Der er returkamp i Danmark om tre dage. For at nå gruppespillet venter der dog yderligere én kvalifikationsrunde, hvor vinderen af duellen skal op mod Lietkabelis, som i sidste sæson blev nummer fire i Litauens bedste række.

Atletik. 29 russiske atleter deltager ved VM i Qatar senere på måneden, selv om Rusland er udelukket fra international atletik på grund af et statsstyret dopingprogram. Atleterne er godkendt af Det Internationale Atletikforbund og stiller op under neutralt flag. Der er en regerende verdensmester blandt de 29 navne, og det er højdespringeren Mariya Lasitskene.

Fodbold. Indtil der er fundet en permanent løsning til cheftræner-posten i Esbjerg fB, har Claus Nørgård det overordnede ansvar i de kommende kampe med transitions- og assistenttræner Lars Vind ved sin side. For at give truppen optimale forudsætninger i det daglige arbejde tilknyttes EfB’s head of coaching, Lars Lungi Sørensen, superliga-holdet som en assistance til Nørgård og Vind, skriver Esbjerg fB i en pressemeddelelse.

Håndbold. Landsholdsspiller Anne Mette Hansen har forlænget sin kontrakt med den ungarske storklub Györ, så aftalen nu løber til 2023, skriver TV 2. Den 25-årige back har været i Györ siden 2017.

Fodbold. Et af de helt store lokalopgør i tysk fodbold endte sensationelt med en sejr til FC St.Pauli. Kultklubben slog storebror Hamburger SV 2-0 på hjemmebanen Millerntor, og det var første gang i 59 år, St. Pauli tog alle point foran sit eget publikum. St. Paulis sejr betød, at HSV er nr. 2 i 2. Bundesliga - et point efter VfB Stuttgart. St. Pauli er nr. 10.

Tennis. Den tidligere nr. 1 på verdensranglisten, spanske Garbiñe Muguruza, har i den grad en svær sæson. Og endnu en skuffelse blev tilføjet tirsdag, da Muguruza i 1. runde ved Pan Pacific Open i Osaka mødte Su-Wei Hsieh fra Taiwan. I 2. sæt havde spanieren ellers matchbold, men den blev misbrugt, og derefter faldt Muguruzas spil sammen, hvorefter Hsieh vandt 3-6, 7-6, 6-1. Dermed har Muguruza, som også har været skadet i denne sæson, stadig ikke vundet en kamp siden maj ved French Open i Paris.

Ishockey. Det danske kvindelandshold får ny landstræner. Den nu tidligere landstræner Fredrik Glader har fået et job som sportschef i den svenske klub MoDo, og jobbet er ikke foreneligt med rollen som dansk landstræner. Derfor er han blevet nødt til at sige sit job op. Afløseren er dog på plads, da det er lykkedes at hente Peter Elander ind som ny landstræner. Det oplyser Danmarks Ishockey Union (DIU) i en pressemeddelelse.

Fodbold. FC Midtjylland fører Superligaen og har haft stor succes, siden Brian Priske i august overtog trænergerningen hos pokalvinderne med tre sejre i tre kampe. Men efteråret kunne være forløbet anderledes for FCM, hvis Priske i sommer havde sagt ja til at blive cheftræner i AC Horsens. I et interview med Horsens Folkeblad bekræfter træneren, at han forhandlede med klubben. »Jeg forhandlede med AC Horsens om at blive cheftræner i sommer, men jeg endte med at følge min mavefornemmelse og sige nej tak«, siger han til avisen. Havde Priske sagt ja til jobbet i AC Horsens, havde han overtaget posten fra Bo Henriksen, der stadig er ansat i Horsens, hvor han har titlen af manager, så han både er ansvarlig for træningen og for køb og salg af spillere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Badminton. Den tidligere verdensmester og regerende olympiske mester, Carolina Marin, har fået en optimal start på denne uges China Open. I 1. runde stod Marin ellers over for en potentiel vanskelig opgave mod japanske Nozomi Okuhara, men spanieren sejrede i to sæt, 21-16, 21-18. Det var slet ikke Japans dag, da topseedede Akane Yamaguchi også tabte sin 1. runde-kamp, 22-20, 17-21, 22-24, til den useedede russer Evgeniya Kosetskaya. Ved Japan Open i juli vandt Yamaguchi to gange 21-9 over Kosetskaya. Line Kjærsfeldt er også ude efter 1. runde. Danskeren tabte 17-21, 17-21 til Ratchanok Intanon fra Thailand, der er sjetteseedet.

Fodbold. Den Internationale Sportsdomstol (CAS) reducerer Neymars karantæne i Champions League fra tre til to spilledage. Det skriver CAS i en pressemeddelelse.

Cykling. Tilskuerne til VM i landevejscykling må spejde langt efter Tour de France-vinder Egan Bernal. Han var ellers udtaget til det colombianske VM-hold, men han har valgt at sige nej til at køre løbet i England. Det skriver Det Colombianske Cykelforbund på sin hjemmeside. Der følger ikke nogen forklaring med på, hvorfor det 22-årige stjerneskud har sagt nej til at kæmpe om regnbuetrøjen. Den 285 kilometer lange rute er dog ikke specielt kuperet og passer derfor ikke ret godt til Bernal, der er en dygtig klatrer. Hans plads overtages af Carlos Betancur. Det colombianske hold tæller også profiler som blandt andre Nairo Quintana, Fernando Gaviria og Sebastián Henao. Mændenes linjeløb afvikles søndag 29. september.

Vi tænker ikke i sandsynligheder – vi tænker i, hvordan vi skal vinde den næste kamp

Badminton. Det blev til en kort visit ved China Open for den danske stjernespiller Viktor Axelsen. I 1. runde mødte han tirsdag japanske Kanta Tsuneyama, der efter e svag start vandt 10-21, 21-14, 21-16. Axelsens comeback efter en pause på grund af skade blev altså ikke den ønskede succes. Rutinerede Hans-Kristian Vittinghus er også ude af turneringen. I 1. runde mødte danskeren Tzu Wei Wang fra Taiwan, og Wang sejrede 21-16, 21-19. To andre danskere er med i mændenes singlerække i Changzhou: Rasmus Gemke og Anders Antonsen. Også tirsdag blev det til den ventede sejr til verdensmester Kento Momota i opgøret mod det kinesiske ikon Lin Dan, 21-14, 21-14. I double er Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen videre efter en flot 21-19, 21-18-sejr over det 4.-seedede par fra Kina, Cheng Kai Han-Hao Dong Zhou. I næste runde venter et par fra Malaysia.

Fodbold. Dansk Boldspil-Union (DBU) forventer at ansætte en ny administrerende direktør i første kvartal af 2020. Det skriver unionen på sin hjemmeside. Her fremgår det, at stillingen vil blive slået op i de kommende uger. Siden Claus Bretton-Meyer blev fyret i december sidste år, har Kenneth Reeh været konstitueret direktør i DBU.

Fodbold. De to russere Pavel Mamaev og Alexander Kokorin blev tirsdag løsladt efter at have siddet fængslet i næsten et år. Iført sorte hættetrøjer blev de ført fra fængslet ud i sorte biler uden at svare på spørgsmål fra et stort presseopbud. Spillerne blev anholdt sidste år, da de i en brandert overfaldt flere personer heriblandt en embedsmand fra Ruslands Handelsministerium, som blev slået med en stol på en café. Begge spillere har tidligere optrådt på det russiske landshold henholdsvis 15 og 48 gange, skriver Ritzau/AFP.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ved VM i Helsinki 2005 vandt Allyson Felix sin første VM-guldmedalje på 200 meter.

Atletik. Den 33-årige sprinter Allyson Felix, som er en af USA’s store medaljeslugere i de globale mesterskaber, er udtaget til sit niende VM i atletik. Felix, der VM-debuterede som teenager i Paris i 2003, skal optræde på amerikanernes 4x400-hold. Felix har erobret 16 VM-medaljer, heraf 11 af guld. Den forsvarende verdensmester på 100 meter for mænd, 37-årige Justin Gatlin, er ligeledes udtaget til VM, der starter 28. september i Doha.

Carl Recine/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Tyrone Mings (th.) og Anwar El Ghazi var slet ikke gode holdkammerater, da deres hold Aston Villa mandag aften tog imod West Ham i Premier League og spillede 0-0.

Fodbold. Med 0-0 på hjemmebane mod West Ham mandag aften lykkedes det lige akkurat Premier League-oprykker Aston Villa at holde sig over nedrykningsstregen på bedre målscore end Newcastle. Men Aston Villa er fortsat dårligst placerede oprykker på 17.-pladsen, da Norwich og Sheffield United indtager hhv. 13.- og 15.-pladsen. Under opgøret mod West Ham opstod en hidsig diskussion mellem Anwar El Ghazi og Tyrone Mings, hvor El Ghazi stødte sit hoved ind mod Mings’ ansigt. Kampens dommer, Mike Dean, brugte videodommersystemet (VAR) til at gennemse situationen, men valgte ikke at straffe nogen af Villa-spillerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Mandag tabte Silkeborg 0-3 hjemme mod OB i Superligaen, og holdet står foran et svært kampprogram den kommende tid. I næste runde kommer Lyngby på besøg, men derefter hedder menuen FC København, FC Midtjylland og AGF i nævnte rækkefølge. Derfor kunne den kommende søndags Lyngby-kampen ligne den klart bedste mulighed for endelig at få en sejr og ikke ende med at blive hægtet af i bunden. Men sådan ser Kent Nielsen det ikke. »Vi er ikke pisket til at vinde – ikke hvis vi taber til Lyngby og vinder resten (af kampene, red.)«, siger Kent Nielsen. Trods det svære kampprogram og den sløje form maler træneren ikke fanden på væggen. »Vi tænker ikke i sandsynligheder – vi tænker i, hvordan vi skal vinde den næste kamp«, siger han. Ni kampe i streg uden sejr og en sidsteplads i rækken afstedkommer ofte fyringsrygter. Dem tænker Kent Nielsen dog ikke på. »Det er jeg blevet for gammel til. Det er et vilkår, når vi sætter os i det varme sæde«, siger træneren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden