Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

16-årig sat i karantæne for at svine Harry Kane til, dansker i toppen ved kæmpe golfturnering og FCK'er er blandt Europas største talenter

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Det er ikke omkostningsfrit at tale nedsættende om den engelske landsholdsanfører Harry Kane. Det må det kun 16-årige Liverpool-talent Harvey Elliott sande. Teenageren lagde i juni i forbindelse med Champions League-finalen mellem Liverpool og Harry Kanes klub Tottenham en kort video på de sociale medier, og gjorde i videoen grin med Kane og talte nedsættende om angriberen. Det har Det Engelske Fodboldforbund (FA) nu takseret til en karantæne på 14 dage samt en bøde på lige knap 3.000 kroner. Harvey Elliott, der er U17-landsholdsspiller og har undskyldt personligt til superstjernen, skal tillige gennemføre et kursus i såkaldt ansigt til ansigt-opførsel.

Fodbold. Kolding IF hentede sæsonens 7. sejr i 1. division, da Nykøbing FC blev besejret på hjemmebane 3-1. Kolding er nu nummer 3 i rækken med 23 point. Vejle og Fredericia har 24.

Fodbold. Netop Harry Kane og England kan med en sejr fredag aften i EM-kvalifikationskampen i Prag mod Tjekkiet sikre sig en plads i den store paneuropæiske slutrunde i 2020, hvor der blandt andet skal spilles 4 kampe i København og afvikles semifinaler og finale i London. Se resultaterne fra fredagens EM-kvalifikationskampe her, når der er fløjtet af ca. 22.45.

Tennis. Topseedede Kiki Bertens fra Holland tabte i kvartfinalen i WTA-turneringen i Linz i Østrig med 7-6 (1), 6-4 til den kun 15-årige amerikaner Coco Gauff. Kiki Bertens, der er verdens nummer 8, men kun nummer 9 på den liste, der afgør hvilke spillere, der kommer med til WTA-slutspillet i Kina i slutningen af oktober, skal derfor forsøge at skrabe de sidste ranglistepoint sammen i næste uges turnering i Moskva.

Golf. Da Joachim B. Hansen havde færdigspillet anden runde af Italian Open, var den 29-årige dansker 2 slag foran og alene i spidsen for Rolex Series-turneringen, der med sin præmiesum på 7 mio. dollar er af de største på European Tour. Men Joachim B. Hansen, der indledte runden med en bogey og dernæst lavede en eagle på et par-4-hul samt 6 birdies og 2 bogeys, sluttede dagen som nummer 2 i en score på 66 slag. Englænderen Matthew Fitzpatrick er med 132 slag et slag bedre end Joachim B. Hansen, der sidste år vandt to turneringer og sluttede øverst på Challenge Touren. Søren Kjeldsen klarede cuttet som nummer 23, hvorimod Jeff Winther og Thomas Bjørn er færdige.

Rugby. Australien sejrede 27-8 over Georgien ved VM i Japan og er klar til at spille kvartfinale. Her bliver modstanderen formentlig England.

Tennis. 21-årige Stefanos Tsitsipas leverede en stor overraskelse, da grækeren besejrede verdensetteren Novak Djokovic i kvartfinalen af Shanghai Masters. Tsitsipas vandt 3-6, 7-5, 6-3 over serberen, der var forsvarende mester i ATP World Tour Masters 1000-turneringen. »Han fortjente sejren. Han var den bedste på banen. Jeg havde ikke nogen breakbolde gennem to sæt. Han servede godt, så han skal have kredit, men jeg er ikke tilfreds med den måde, jeg spillede på«, sagde Djokovic til AFP. Også Roger Federer blev sendt ud af en af de unge kometer. Den 22-årige tysker Alexander Zverev vandt 6-3, 6-7, 6-3 over 38-årige Federer, som i andet sæt på heroisk vis reddede hele fem matchbolde.

Tennis. I Tianjin Open udkæmpede 8.-seedede Magda Linette og briten Heather Watson en tre timer lang duel, som begge havde svært ved at lukke, inden Watson vandt 7-5, 6-7 (4-7), 7-6 (8-6). Watson misbrugte en matchbold i andet sæt, og i tredje havde polakken fire matchbolde ved stillingen 5-4, efter Watson med to dobbeltfejl var nede med 0-40. I den sidste tiebreak misbrugte Watson en matchbold ved stillingen 6-5, inden hun endelig vandt 8-6.

Svømning. Tobias B. Bjerg svømmede sig i finalen i 100 meter brystsvømning med næsthurtigste tid ved World Cup-stævnet i Berlin. 1.00,41 min. er AGF’erens hurtigste tid i denne sæson, men over et sekund fra den danske rekord, han satte i april. Emilie Beckmann svømmede med 26,12 sek. sin hurtigste 50 meter fri i år, hvilket rakte til en indledende 10.-plads.

Fodbold. Belgien er som første nation klar til næste års EM-slutrunde efter en sejr på 9-0 over San Marino. Belgien har vundet alle sine syv kampe i kvalifikationen, hvor Rusland og Cypern kan tage den anden plads i gruppen. Cypern vandt 2-1 i Kasakhstan, hvor FCK’eren Pieros Sotiriou scorede Cyperns 1-1-mål, men Rusland vandt 4-0 over Skotland og er 8 point foran Cypern med tre kampe tilbage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Nordirland var tæt på overraskende at hente point i Rotterdam, hvor to scoringer i overtiden af Luuk de Jong og Memphis Depay sikrede Holland en 3-1-sejr i den tætte gruppe C i EM-kvalifikationen. Josh Magennis fra Hull bragte Nordirland foran et kvarter før tid, men med 10 minutter tilbage udlignede Memphis Depay og banede vejen for et comeback til Holland, der ikke har deltaget ved en slutrunde siden VM i 2014.

Motorsport. Det har kostet Haas-teamchefen Günther Steiner en bøde på 7.500 euro (ca. 56.000 kr.), at han over radioen kaldte en steward for »dum og idiotisk« under det russiske formel 1-grandprix i Sotji for et par uger siden. Günther Steiner reagerede på, at Kevin Magnussen var blevet idømt en tidsstraf på 5 sekunder. Kevin Magnussen blev fredag nr. 16 i den anden træning forud for det japanske grandprix, hvor kvalifikationen er udskudt til løbsdagen (søndag) pga. det voldsomme uvejr, der også har aflyst kampe ved VM i rugby.

Håndbold. Den hollandske bagspiller Kay Smits har forlænget sin kontrakt med TTH Holstebro, så den nu løber til sommeren 2021. i Aalborg har den svenske målmand Mikael Aggefors har forlænget kontrakten til sommeren 2023.

Ishockey. Frederik Andersen blev skudt i sænk og udskiftet, da Toronto Maple Leafs i NHL blev besejret 7-3 af Tampa Bay Lightning. Lars Eller scorede til 1-0 for Washington Capitals, der dog tabte 6-5 til Nashville Predators på to sene mål.

Fodbold. Ifølge den engelske avis The Guardian er FC Barcelona-spilleren Ansu Fati det mest løfterige talent i årgang 2002, hvor også FCK’eren Mohamed Daramy optræder på listen over de 60 største talenter. Den 17-årige angriber er født i Hvidovre af immigranter fra Sierra Leone og har endnu ikke fået dansk statsborgerskab, men det er ifølge avisen kun et spørgsmål om tid. Danske talenter har tidligere været nævnt på listen, der har omfattet Mikkel Duelund i 2014, Jacob Bruun Larsen i 2015, Jens Odgaard i 2016 og Victor Jensen i 2017. De fire spiller nu alle for klubber uden for Danmarks grænser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Amerikansk fodbold. Tom Brady bidrog med 334 kastede yards til New England Patriots sejr på 35-14-sejr over New York Giants i NFL, og dermed kravlede den 42-årige quarterback op på andenpladsen over alle tiders mest kastende. Tom Brady har nu kastet sammenlagt 72.257 yards og dermed passerer han Peyton Manning, der havde nået 71.940 yards, da han stoppede i 2016. Øverst på listen med 74.845 yards er den 40-årige Drew Brees, der stadig er aktiv for New Orleans Saints, men i øjeblikket er ude med skade i den ene tommelfinger.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden