Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Massimo Pinca/Ritzau Scanpix
Foto: Massimo Pinca/Ritzau Scanpix

To hug med venstrebenet fra Paulo Dybala sikrede Juventus en 2-1-sejr i Champions League.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lutter favoritsejre på festlig aften med 30 mål i Champions League

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Christian Eriksen tilbragte hele kampen på Tottenhams bænk og en skadet Simon Kjær var slet ikke i Atalantas trup på en målrig aften i Champions League, hvor det blev til syv favoritsejre og en uafgjort takket være en gigantisk brøler af en målmand.

Efter tre kampe uden sejr fik Tottenham rejst sig med en 5-0-sejr over Røde Stjerne med både Harry Kane og Heung-Min Son som dobbelte målscorere. Sergio Aguëro scorede de to første og Raheem Sterling scorede hattrick på 11 minutter i 2. halvleg, da Manchester City vendte 0-1 til 5-1 over Atalanta, der endnu ikke har brugt Simon Kjær i Champions League. Også Kylian Mbappé scorede tre gange trods blot 38 minutters spilletid i Paris SG’s 5-0-sejr ude over Club Brugge. Argentineren Paulo Dybala scorede to gange på to minutter med sit bragende venstreben, da Juventus med stort besvær vendte 0-1 til 2-1 over Lokomotiv Moskva, og så scorede Robert Lewandowski to gange for Bayern München, der også var bagud, inden det blev 3-2 ude over Olympiacos.

Eneste kamp uden en vinder var Shakhtar Donetsk, der spillede 2-2 med Dinamo Zagreb, blandt andet takket være hjemmeholdets 35-årige målmand, Andriy Pyatov. Helt motiveret rev han schweizeren Mario Gavranovic omkuld under i forbindelse med et hjørnespark, hvilket udløste et straffespark, som Mislav Orsic omsatte til en 2-1-føring med sin 4. scoring i turneringen. Shakhtar fik dog uafgjort takket være en pragtfuld aflevering fra brasilianeren Alan Patrick til den indskiftede Dodo, der scorede.

Gruppe A

Galatasaray-Real Madrid 0-1
0-1 Toni Kroos (18. minut)

Club Brugge-Paris SG 0-5
0-1 Mauro Icardi (7. minut). 0-2 Kylian Mbappé (61. minut). 0-3 Mauro Icardi (63. minut). 0-4 Kylian Mbappé (79. minut). 0-5 Kylian Mbappé (83. minut)

Gruppe B

Olympiakos-Bayern München 2-3
1-0 Youseff El Arabi (23. minut). 1-1 Robert Lewandowski (34. minut). 1-2 Robert Lewandowski (62. minut). 1-3 Corentin Tolisso (75. minut). 2-3 Guilherme (79. minut)

Tottenham-Røde Stjerne 5-0
1-0 Harry Kane (9. minut). 2-0 Heung-Min Son (16. minut). 3-0 Heung-Min Son (44. minut). 4-0 Erik Lamela (57. minut). 5-0 Harry Kane (72. minut)

Gruppe C

Shakhtar Donetsk-Dinamo Zagreb 2-2
1-0 Yevheniy Konoplyanka (16. minut). 1-1 Dani Olmo (25. minut). 1-2 Mislav Orsic (60. minut/str.). 2-2 Dodo (75. minut). Tilskuere: 21.526

Manchester City-Atalanta 5-1
0-1 Ruslan Malinovsky (28. minut/str.). 1-1 Sergio Agüero (34. minut). 2-1 Sergio Agüero (38. minut/str.). 3-1 Raheem Sterling (58. minut). 4-1 Raheem Sterling (64. minut). 5-1 Raheem Sterling (69. minut). Udvisning: Phil Foden, Man. City (83.)

Gruppe D

Atlético Madrid-Leverkusen 1-0

1-0 Alvaro Morata (78. minut). Tilskuere: 56.776

Juventus-Lokomotiv Moskva 2-1
0-1 Aleksej Mirantjuk (30. minut). 1-1 Paulo Dybala (77. minut). 2-1 Paulo Dybala (79. minut).

Badminton. Efter tre turneringssejre i træk i Kina, Sydkorea og Danmark er den suveræne verdensmester Kento Momota topseedet i French Open, hvor japaneren står til at møde Hans-Kristian Vittinghus, hvis han onsdag overkommer Wang Tzu Wei (nummer 25 på verdensranglisten) i 1. runde. 32-årige Vittinghus (29) overraskede ved at besejre den thailandske VM-semifinalist Kantaphon Wangcharoen (12) 21-10, 21-15. Onsdag spiller Rasmus Gemke (20) mod kineseren Chen Long (4), Jan Ø. Jørgensen (22) møder indoneseren Jonatan Christie (7), mens Anders Antonsen (5) og Viktor Axelsen (6) er storfavoritter i deres første kamp. For Mia Blichfeldt (13) er turneringen derimod overstået med et nederlag på 21-11, 16-21, 21-15 til russeren til Evgeniya Kosetskaya (31).

Fodbold. Genoa har fået en dårlig start på denne sæson i Serie A, og efter weekendens nederlag på 5-1 til Parma er træner Aurelio Andreazzoli blevet fyret. Genoa med Lasse Schöne, Lukas Lerager og Peter Ankersen i truppen ligger næstsidst i italiensk fodbolds bedste række med fem point efter otte kampe. Sent tirsdag meddelte Genoa, at trænerposten overtages af den 36-årige brasilianskfødte italiener Thiago Motta, der selv spillede i klubben en enkelt sæson for ti år siden, men ellers har været i Barcelona, Atlético Madrid, Inter og Paris SG med blandt andet 2 Champions League-triumfer (med Barcelona i 2006 og Inter i 2010) og 8 nationale mesterskaber som udbytte.

Fodbold. Efter over seks år på posten er Allan Gaarde blevet fritstillet som sportsdirektør i superligaklubben AaB. 44-årige Gaarde tiltrådte i AaB, hvor han også spillede en del af sin aktive karriere, i juni 2013. I første omgang fordeles Allan Gaardes opgaver imellem administrerende direktør Thomas Bælum og cheftræner Jacob Friis. »Efter drøftelser mellem bestyrelsen og direktionen omkring den fremtidige struktur i vores sportslige afdeling er vi imidlertid enige om, at revurdere vores sportslige setup. Bestyrelsen vil snarest sætte sig sammen og beslutte den fremtidige struktur«, siger AaB’s bestyrelsesformand Torben Fristrup i en pressemeddelelse.

Cykling. Belgiske Quick-Step er for 8. sæson det mest vindende hold på World Touren. I alt står holdet noteret for 68 sejre, og det er 16 mere end nr. 2 på listen, Jumbo-Visma. Det tyske Bora-hold slutter sæsonen med 49 sejre. Danskerne Michael Mørkøv (1) og Kasper Asgreen (3) bidrog til Quick-Steps 1. plads.

Fodbold. 1-1 på hjemmebane mod Vittsjö GIK sikrede FC Rosengård det svenske mesterskab for kvinder for 11. gang, da næstsidste runde i Damallsvenskan blev spillet i søndags. Sanne Troelsgaard og 19-årige Sofie Svava spillede hele kampen for Rosengård, der havde Mie Leth Jans på bænken. FC Rosengård er 4 point foran Kopparberg/Göteborg FC inden sidste runde på lørdag, der bliver afgørende for, om Djurgården eller Limhamn Bunkeflo med 20-årige Marie Møller Thomsen i truppen skal følge med Kungsbacka ud af rækken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Håndbold. Danmark må undvære verdensmester Simon Hald ved EM-slutrunden i januar. Stregspilleren har pådraget sig en korsbåndsskade, da Flensburg-Handewitt i søndags tabte til Aalborg i Champions League. Det er en særdeles alvorlig knæskade, og derfor er Simon Halds muligheder for at blive spilleklar til de olympiske lege i Tokyo næste år formentlig også særdeles spinkle.

Cykling. Asbjørn Kragh Andersen blev nummer seks i tirsdagens 6. og sidste etape i Tour of Guangxi. Med 150 meter tilbage var den 27-årige danske Sunweb-rytter forrest, men han blev hentet på opløbsstrækningen, der blev afgjort i en massespurt. I stedet blev det en triumf for tyskeren Pascal Ackerman, der vandt sin anden etape i World Tour-løbet. Samlet vinder blev spanieren Enric Mas.

Basketball. Zion Williamson er ude i seks til otte uger efter en operation i knæet, og dermed må han vente med at få debut i den nordamerikanske NBA-liga. I den årlige draft op til denne sæson blev 19-årige Zion Williamson valgt som den første spiller af New Orleans Pelicans.

Fodbold. Syv Liverpool-spillere er blandt de nominerede til årets Ballon d’Or, der er betegnelsen for verdens bedste spiller. Den britiske klub vandt i år Champions League og blev nr. 2 i Premier League, så det er ikke uventet spillere fra denne klub, der dominerer. De nominerede Liverpool-spillere er Sadio Mané, Trent Alexander-Arnold, Alisson Becker, Georginio Wijnaldum, Virgil van Dijk, Roberto Firmino og Mohamed Salah. Der er ingen danske spillere blandt de nominerede. Sidste år vandt kroatiske Luka Modric fra Real Madrid prisen, der i år uddeles 2. december.

Udover Liverpool-spillerne er følgende nominerede: Sergio Agüero (Manchester City), Frenkie de Jong (Barcelona), Hugo Lloris (Tottenham), Dusan Tadic (Ajax), Kylian Mbappé (PSG), Donny van de Beek (Ajax), Pierre-Emerick Aubameyang (Arsenal), Marc-Andre ter Stegen (Barcelona), Cristiano Ronaldo (Juventus), Matthijs de Ligt (Juventus), Karim Benzema (Real Madrid), Bernardo Silva (Manchester City), Son Heung-min (Tottenham), Robert Lewandowski (Bayern München), Lionel Messi (Barcelona), Riyad Mahrez (Manchester City), Kevin De Bruyne (Manchester City), Kalidou Koulibaly (Napoli), Antoine Griezmann (Barcelona), Eden Hazard (Real Madrid), Marquinhos (PSG), Raheem Sterling (Manchester City) og Joao Felix (Atlético Madrid).

Amerikansk fodbold. De forsvarende Super Bowl-vindere fra New England Patriots har fået en flyvende start på sæsonen. Senest blev det til en knusende 33-0-sejr over New York Jets, og Patriots har dermed vundet samtlige holdets 7 kampe i den nye sæson.

Cykling. Det danske talentudviklingshold ColoQuick har skrevet kontrakt med Oliver Wulff Frederiksen og Andreas Brandt Aidel.

Fodbold. Med blot to point ligger Leganes sidst i spanske La Liga, og klubben har derfor nu fyret træner Mauricio Pellegrino. Argentineren kom til Leganes sidste år efter at han var blevet fyret i Southampton. Leganes har den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite i truppen. Reserveholdstrænerne Luis Cembranos og Carlos Martinez overtager midlertidigt styringen med det kriseramte hold.

Håndbold. Viborg-spilleren Line Haugsted er netop blevet udtaget til VM i Japan senere på året, men der er nu opstået problemer med den skulder, hun blev opereret for i sommer, skriver TV 2. Derfor spillede hun ikke mandagens ligakamp mod Horsens, men bagspilleren satser på at være klar igen til weekenden, hvor Viborg møder Randers. Landstræner Klavs Bruun Jørgensen siger til TV 2, at han følger situationen nøje.

Rugby. Et kontroversielt billede koster nu dommer Jaco Peyper muligheden for at dømme en VM-semifinale. Efter kvartfinalen mellem Wales og Frankrig lod den sydafrikanske dommer sig fotografere med en gruppe walisiske fans, og på billedet har Peyper plantet sin ene albue i ansigtet på en waliser. Det ses som et hint til kvartfinalen, hvor dommerens udviste en franskmand for en høj albue. World Rugby skriver i en udtalelse ifølge BBC, at biledet var upassende og at dommeren har undskyldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ishockey. Danskermødet i den nordamerikanske NHL-liga mellem Toronto Maple Leafs med Frederiks Andersen og Oliver Bjorkstrands Columbus Blues Jackets faldt ud tiol sidstnævntes fordel. Columbus vandt nemlig opgøret 4-3 efter forlænget spilletid, og dermed fik Frederik Andersen ikke nogen gaver i sin NHL-kamp nr. 200.

Håndbold. Frederik Børm skifter efter denne sæson fra Sønderjyske til Aarhus. Den 31-årige stregspiller har indgået en toårig kontrakt med Aarhus. Højrefløj Nikolai Vinther rejser den anden vej og har skrevet en treårig kontrakt med Sønderjyske fra næste sæson.

Fodbold. Med en sejr i udekampen mod Sheffield United kunne Arsenal have spillet sig op på 3.-pladsen i Premier League, men det blev der ikke noget af, for hjemmeholdet vandt 1-0. Lys Mousset blev matchvinder med sit mål efter en halv times spil.

Fodbold. Hamburger SV holder kursen mod oprykning til Bundesligaen. Klubben fra hansestaden spillede 1-1 ude mod Arminia Bielefeld og er nu nr. 1 i 2. Bundesliga med et enkelt points forspring til VfB Stuttgart.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden