Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aly Song/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix

28-årige Simona Halep har ikke spillet ret mange kampe siden sin Wimbledon-triumf, men mandag viste hun høj klasse, da det lykkedes hende at nedkæmpe sæsonens store overraskelse, Bianca Andreescu fra Canada, ved WTA Finals i kinesiske Shenzhen.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Canadisk teenager bliver knækket af sit store idol

Følg med i strømmen af nyheder fra ind- og udland.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tennis. I det første møde mellem rumænske Simona Halep og denne sæsons højdespringer, den 19-årige canadier Bianca Andreescu med rumænsk baggrund, kiksede sidstnævnte en matchbold i andet sæt, da spillerne mandag mødtes i WTA Finals’ Purple Group i Shenzhen. Og det meget velspillede opgør sluttede derefter med en 3-6, 7-6, 6-3-sejr til Halep i en kamp, hvor Andreescu, der har netop Halep som sit store idol, flere gange undervejs måtte have behandling for smerter i ryggen. Første kamp mandag i gruppen endte med en lidt overraskende 7-6, 6-4-sejr til ukrainske Elina Svitolina over tjekkiske Karolina Pliskova. I den anden gruppe (Red Group) har Ashleigh Barty og Naomi Osaka vundet deres første kamp over hhv. Belinda Bencic og Petra Kvitova.

Fodbold. Den danske midtbanespiller Anders Christiansen har gjort sit for at holde Malmö FF inde i den svenske mesterskabskamp. Med sit niende mål i sæsonen var han stærkt medvirkende til, at Malmö vandt mandagens topbrag hjemme mod AIK Stockholm med 2-0. I det 78. minut scorede han opgørets første mål, da han var hurtigst over en returbold. Han var blevet skiftet ind blot fem minutter tidligere. Danskerens fuldtræffer tvang gæsterne til at satse, men i stedet for en udligning øgede Arnor Traustason til 2-0 i slutminutterne. Med sejren har Malmö fortsat en mulighed for at blive svensk mester, når sidste spillerunde afvikles på lørdag. Det kræver dog, at Stockholm-klubben Djurgården dummer sig og taber udekampen til IFK Norrköping.

Fodbold. Den franske veteran Franck Ribéry har fået tre kampes karantæne i Serie A, fordi han skubbede en linjedommer, da han sammen med Fiorentina tabte 1-2 til Lazio i søndags. Episoden fandt først sted efter kampen, hvor franskmanden ville vise sin utilfredshed med dommertrioens præstation. I afgørelsen lyder det blandt andet, at Ribéry udviste truende adfærd. Ud over karantænen følger en bøde på 20.000 euro, hvilket svarer til cirka 150.000 kroner.

Fodbold. Spillerne i den bedste spanske række for kvinder gør klar til en tidsubestemt strejke i jagten på fuldtidsprofessionalisme og bedre vilkår. Mandag endte endnu et møde mellem Den Spanske Spillerforeningen (AFE) og klubbernes repræsentant, ACFF, uden en aftale på trods af støtte fra en uvildig mægler. Det skriver nyhedsbureauet dpa. Derfor vil spillerne fra 16. november gå i strejke på ubestemt tid, lyder det fra AFE. I sidste uge lød det, at spillerne allerede fra den kommende weekend ville strejke i to spillerunder, men det er altså udskudt til den anden side af kvindernes kommende landskamppause, til gengæld er strejken uden slutdato. AFE understreger, at strejken kun vil gælde ligakampe, og derfor får den ikke indflydelse på landskampe og europæiske klubkampe.

Atletik. Retssagen mod den tidligere præsident i Det Internationale Atletikforbund (IAAF) Lamine Diack og sønnen Papa Massata Diack begynder 13. januar næste år i Paris. Det meddeler det franske retssystem mandag ifølge AFP. De to senegalesere er blandt andet tiltalt for at have medvirket til organiseret hvidvaskning, bestikkelse og korruption. Sagen er længe blevet efterforsket i Frankrig, fordi de involverede mistænktes for at have brugt landet til at hvidvaske penge. Alene hvidvask kan give op til ti års fængsel i Frankrig. 86-årige Lamine Diack var præsident i IAAF 1999-2015, men hans regeringstid sluttede i kaos med beskyldninger om, at han sammen med sin søn imod betaling prøvede at forhindre en dopingsag mod Rusland.

Fodbold. Jaap Stam træder tilbage som cheftræner for Feyenoord. Det skriver klubben på sin hjemmeside. Klubledelsen ville ellers gerne beholde Stam. Det sker dagen efter, at Nicolai Jørgensens klub tabte 0-4 til ærkerivalen Ajax.

Fodbold. Det får nu økonomisk konsekvens for spillerne og trænerne i Southampton, at holdet tabte med ydmygende 0-9 hjemme til Leicester i den engelske Premier League. Jannik Vestergaard, Pierre-Emile Højbjerg og de øvrige Southampton-spillere vil donere fredagens dagsløn til Saints Foundation. Det oplyser klubben på sin hjemmeside. Der er tale om en fond, der hjælper børn, unge mennesker og voksne med problemer i lokalområdet. Southampton skal tirsdag møde Manchester City i Liga Cuppens fjerde runde.

Darrin Zammit Lupi/Ritzau Scanpix
Foto: Darrin Zammit Lupi/Ritzau Scanpix

Lars Olsen er ny træner i Esbjerg.

Fodbold. Lars Olsen er ny cheftræner hos Esbjerg fB i Superligaen. Han starter dags dato og har kontrakt til sommeren 2022, skriver superligaklubben i en pressemeddelelse. Lars Olsen har siden 2011 været landstræner i Færøerne og har trænererfaring fra Superligaen fra perioder i Randers FC fra 2003-2007 og OB 2007-2010. Som spiller nåede Olsen over 250 kampe for Brøndby og som anfører for landsholdet løftede han 26. juni 1992 EM-pokalen i Göteborg efter den danske 2-0-sejr over Tyskland. Lars Olsen dobbeltjobber frem til midten af november, hvor han takker af som landstræner på Færøerne efter kampene mod Norge og Sverige.

Fodbold. Den rutinerede back Katrine Veje (119 landskampe) er efter en skade tilbage i landsholdstruppen til kampen mod Georgien i EM-kvalifikationen 12. november i Viborg.

Fodbold. Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) gør ikke nok for at bekæmpe racisme. Det siger den tidligere Barcelona- og Manchester City-spiller Yaya Toure ifølge AFP. »Folk i Fifa er ligeglade, for vi har snakket om det, men det fortsætter stadig. Jeg er bekymret«, siger ivorianeren med henvisning til blandt andet landskampen mellem Bulgarien og England for nogle uger siden. Han opfordrer spillere til selv at tage affære og forlade grønsværen, hvis de oplever racisme på banen. »De er nødt til at tage det seriøst. Spillerne er nødt til at lave nogle alvorlige træk, ellers vil det fortsætte«, siger Toure, der nu spiller i Kina hos Qingdao Huanghai.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Baseball. Det er mere reglen end undtagelsen, at kendisser, der overværer store sportskampe i USA, også blive præsenteret for publikum. Og som regel kvitterer det ikke altid lige kritiske amerikanske publikum med klapsalver. Præsident Donald Trump fik dog en noget kølig modtagelse, da han sent søndag sammen med sit entourage var på besøg til World Series’ 5. kampe mellem mellem hjemmeholdet Washington Nationals og Houston Astros. »Spær ham inde« og »Rigsretssag mod Trump« var ifølge avisen Washington Post blandt andet nogle af reaktionerne fra publikum.

Tennis. 38-årige Roger Federer har dagen efter turneringssejren i Swiss Indoors meldt afbud til denne uges Paris Masters. »Jeg må sikre mig, at jeg ikke overbelaster mig selv, da jeg gerne vil spille så længe som muligt«, siger Federer ifølge AP.

Fodbold. Arsenals anfører Granit Xhaka mister muligvis sit hverv. Den schweiziske midtbanespiller gik amok, da han blev skiftet ud søndag i 2-2-mødet med Crystal Palace. En gruppe Arsenal-fans var højlydt rasende på Xhaka, som luntede mod sin udskiftning, og det fik Xhaka at gestikulere kraftigt mod lægterne. Xhaka så på tv-billederne også ud til at bande højlydt, og episoden eskalerede yderligere, da han tog sin trøje af, smed den og strøg forbi manager Unai Emery og direkte ned i spillertunnelen. »Han var forkert på den. Jeg ønsker at være rolig, men helt ærligt så var det en forkert opførsel«, siger manageren og tilføjer: »Lige nu handler det om at forholde sig roligt og tale med ham (Xhaka, red.), og vi bliver nødt til at tale om det internt i klubben«.

Fodbold. Argentineren Mauro Icardi, der havde store problemer uden for banen i Inter, er i den grad blomstret sportsligt op i Paris SG, som har lejet ham af italienerne. Icardi scorede sent søndag to gange i Paris’ 4-0-sejr i Ligue 1-klassikeren over Marseille og er nu noteret for 7 mål i 7 kampe.

Sportsdans. Bjørn Bitsch og Ashli Williamson stopper til november en 17 år lang karriere, der blandt andet har budt på 8 VM-titler. Til TV2 sport siger parret, at det er det helt rigtige tidspunkt at stoppe. »Det er en kombination af, at det føles rigtigt, og at vi har opnået alt det, vi har sat os for. Vi er i vores livs form og er fuldstændig flyvende, og vi kunne godt træne de næste ti år, men vi vil gerne stoppe på toppen og levere den bedste præstation helt til slut«, siger 35-årige Bjørn Bitsch. Parrets sidste turneringer er VM i showdance 2. november og VM i 10 Dans en uge senere.

Golf. Ikonet Tiger Woods sejrede natten til mandag karrierens 82. sejr på PGA-touren, da han var bedst i Zozo Championship i Japan. Den 43-årige amerikaner lagde ligger dermed side om side med Sam Snead på toppen af listen over flest PGA-sejre. Hideki Matsuyama fra Japan var tre slag dårligere end Woods på andenpladsen, mens nordireren Rory McIlroy og Sungjae Im fra Japan delte tredjepladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fodbold. Manchester United må muligvis undvære stjernespilleren Paul Pogba helt frem til december. Det siger manager Ole Gunnar Solskjær efter Manchester Uniteds sejr ude over Norwich. »Jeg er ikke læge, men det er en skade, som skal heles. Anklen snarere end foden«, siger Solskjær ifølge avisen The Independent.

Cykling. For en uge siden måtte en af sæsonens dominerende skikkelser på landevejene, den italienske europamester Elia Viviani, sammen med sin landsmand og kommende holdkammerat på det franske Cofidis-mandskab Simone Consonni tage til takke med sjettepladsen ved EM i parløb, der vandtes af den danske duo Lasse Norman og Michael Mørkøv. Til gengæld satte italienerne alle rivaler på plads i det første af vinterens seksdagesløb, hvor de i finalen på velodromen i London henviste hjemmebanefavoritterne Mark Cavendish og Owain Doull til andenpladsen efter et intenst opgør på point i den afsluttende fase. Viviani-Conosonni scorede 498 mod 486 til englænderne, mens hollænderne Yoeri Havik og Wim Stroetinga og tyskerne Theo Reinhardt og Maximilian Beyer på omgangshøjde noteredes for henholdsvis 470 og 417. Danskerne Marc Hester og Oliver Wulff blev to omgange bagude nr. 6 blandt de 16 par med 350 point.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden