Vores livsstil sætter folkesundheden under et konstant stigende pres. Mulighederne for at løse i hvert fald en del af den tilstands store udfordringer ligger i bogstaveligste forstand i hænderne på og for fødderne af idrætten, som derfor også har en forpligtelse til at forfølge det potentiale.
Det mener Charlotte Bach Thomassen, der i dag holder sin første årsberetning som formand for DGI. Det gør hun med idrætsorganisationens 1.637.655 andre medlemmer i ryggen, så der er tyngde bag intentionen om at tage stadig større samfundsansvar.
»Når idrætten har nøglen til at lukke porten op til i hvert fald en del af folkesundhedens udfordringer, så har vi også forpligtelsen til at bruge den nøgle. Og vi har en meget umiddelbar, naturlig og praktisk metode at kunne gå til den opgave på. Du kan komme ned og spille fodbold, lave en familieaktivitet eller gå en tur i naturen, uden at det skal foregå i en eller anden myndighedsstruktur, en særlig skole eller under et forskningsprojekt. I idrætten gør vi det bare«, siger hun.
»Vi har i foreningerne i virkeligheden også nøglen til at binde social, mental og fysisk sundhed sammen, så idrætten kan og vil tage den form for samfundsansvar. Jeg vil ikke påstå, at alle foreninger står parat til at varetage den rolle. Men rigtig mange er klar til at tage et særligt ansvar, arbejde med nye målgrupper og udvikle aktiviteter, så barren er så meget lavere, at de kan byde flere inden for. Det, synes jeg, er enormt flot«, siger Charlotte Bach Thomassen og trækker samtidig en klar grænse for idrættens muligheder og forpligtelser.
