Tidligere University of Arkansas-elev og amerikansk fodboldspiller Hjalte Froholdt trak – som en af de få – overskrifter i den danske sportspresse, da han i foråret blev hentet til New England Patriots.

Ellers er det ikke meget, vi hører til de danske sportsudøvere på den anden side af Atlanten. Ikke desto mindre er mindst 252 atleter fra Danmark en del af det det amerikanske collegesportssystem.

Det viser statistikker fra organisationerne National Collegiate Athletic Association (NCAA) og National Association of Intercollegiate Athletics (NAIA), som er de største organisationer bag collegesport i USA. 175 af danskerne er en del af NCAA, mens NAIA har registreret 77 nye danske atleter i løbet af de seneste fire år.

Blandt den største organisation NCAA’s danske medlemmer er blandt andet 42 mandlige fodboldspillere, mens 13 spillere er registreret på kvindesiden. 18 kvinder og 15 mænd spiller basketball i regi af NCAA. 24 danskere spiller golf, lige mange mænd og kvinder. 21 spiller tennis, 17 svømmer.

I USA er en stor del talentudviklingssystemet forankret i universiteterne, hvorfra der rekrutteres til de professionelle ligaer. Ifølge NCAA ender to procent af alle collegeatleter som professionelle sportsudøvere.

Som collegeatlet læser man en fireårig bachelorgrad, enten delvist eller fuldt betalt af et stipendium, samtidig med at man dyrker elitesport og konkurrer mod andre studerende. Skolerne står for alle former for træning og turneringer.

Professionelt springbræt

De danske sportsudøvere udgør kun en lille del af de internationale atleter. I alt er cirka 20.000 af NCAA’s i alt flere end 500.000 medlemmer rekrutteret fra udlandet.

Derreck Calkins er ph.d. i undervisning og lederskab med speciale i international rekruttering til collegesport ved University of Nevada. Han forklarer, at nogle internationale atleter bruger collegesportssystemet som et ekstra springbræt til at gå den professionelle rute, hvis ikke det er lykkedes i hjemlandet.

»Mange atleter har måske ikke klaret det til at kunne leve af deres sport, men vil gerne fortsætte med at spille, samtidig med at de går i skole. En god mulighed er at komme til USA. Det er en mulighed for forhåbentlig at blive bedre og måske konkurrere professionelt, efter de fire år er gået«, siger Derreck Calkins.

Samtidig oplever atleterne mange gange, at faciliteter og turneringssystemer foregår på et højt niveau og er mere forenelige med at gå i skole end det, de kender fra deres hjemland.

»I USA får atleterne det hele på samme sted. En uddannelse, skole, gode trænere. Den konstellation kan du ikke finde nogen andre steder i verden. Jeg vil ikke sige, at systemet er det bedste i verden, men det er rigtig godt«, siger Evelyn Jara-Pazmino, ph.d. i sports management ved University of South Carolina.

Atleter modnes i udlandet

Lone Hansen, direktør i Team Danmark, betragter dog ikke collegesport som en alternativ talentmaskine. Den bedste løsning for danske atleter findes i Danmark, men luftforandringer kan i perioder være gode, siger hun.

»Jeg tænker ikke, at det kan udkonkurrere vores tilbud herhjemme. Vi har et rigtig godt talentudviklingssystem i Danmark. Men det er en fordel, at atleter har flere muligheder for at få forskellige erfaringer, og det kan være på college i USA, hvor niveauet er højt og udfordrende«, siger Lone Hansen.

Nogle danske atleter kan dog finde et større miljø omkring deres sport uden for Danmark, medgiver hun.

»For en tennisspiller kan det muligvis være gavnligt med sådan et ophold, fordi der nogle steder er et større setup uden for Danmark«, siger Lone Hansen.

Dansk Idrætsforbund har ingen generel holdning til, hvad det betyder for dansk idræt, at atleter forlader dansk talentudvikling til fordel for en amerikansk version. Men:

»Der er helt sikkert gode eksempler på, at atleter er blevet hærdet og styrket af træningsophold i USA. Samtidig er der nok også eksempler på, at atleter er blevet skuffede, skadede eller på anden vis har haft dårlige oplevelser«, skriver formand Niels Nygaard i en mail.

fortsæt med at læse

Stort interview med Danmarks nye NFL-spiller:

»Havde jeg tænkt for meget på oddsene for at nå hertil, da jeg startede i Svendborg, havde jeg tabt allerede dengang«