Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix

Højdespringeren Marija Lasitskene var en af 30 atleter med russisk pas, der deltog ved VM i atletik for et par måneder siden på dispensation. 6 af de 30 russiske atleter vandt medaljer.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er en tragedie«: Rusland græder over fire års udelukkelse

Rusland er udelukket i fire år fra OL- og VM-turneringer, men kan appellere dagens afgørelse.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er bred enighed blandt idrætsledere og interessenter verden over: Den fire år lange udelukkelse af Rusland, som Det Internationale Antidopingagenturs (Wada) bestyrelse enstemmigt besluttede mandag formiddag, er helt på sin plads.

I Rusland var reaktionerne på af en anden karakter.

Her følger reaktioner i kølvandet på udelukkelsen, der blandt andet udelukker nationen Rusland fra OL i Tokyo i 2020 og vinter-OL i 2022.

------------

»Ruslands manglede reaktion gennem årene har haft store konsekvenser for atleter både i og uden for Rusland. Det skal have ekstraordinært hårde konsekvenser, når der bliver snydt og manipuleret i en størrelsesorden, som Rusland har gjort«.

»Vi skal værne om en ansvarlig eliteidræt - både i Danmark og internationalt. Det betyder blandt andet, at vi skal slå meget hårdt ned på doping og i særlig grad beskytte atleter mod statsstyret doping, som vi har set i Rusland«.

Lone Hansen, direktør i Team Danmark

------------

»Jeg er ikke tilfreds med den beslutning, vi har truffet. Men det var så langt, vi kunne gå«.

»Wadas afgørelse betyder, at vi kan opleve flere hundrede russiske udøvere både i Tokyo og i Beijing«.

»Det er ikke nogen straf eller reaktion, som svier på nogen som helst måde«.

Linda Hofstad Helleland, norsk parlamentsmedlem og afgående vicepræsident i Det Internationale Antidopingagentur (Wada)

------------

»Beslutningen fra Wadas eksekutivkomité var forventet. Jeg er ikke overrasket over, at det var enstemmigt. Det billede, som jeg så ved det seneste Wada-møde, var nogenlunde det samme. Så vidt jeg har forstået, var der ingen af eksekutivkomitéens medlemmer, der sagde noget for at støtte Rusland«.

Margarita Pakhnotskaya, næstformand i Det Russiske Antidopingagentur (Rusada).

------------

»Det er en tragedie… Der er ingen chance for at vinde denne sag i retten«.

Jurij Ganus, formanden for Det Russiske Antidopingagentur (Rusada)

------------

»Set med vores briller er det en fin, hård straf, som vi synes, er på sin plads. Vi er glade for, at Wada handler enstemmigt. Alle er enige om at sende et meget stærkt signal til russerne, der dybest set har drevet gæk med os de senere år«,

»Jeg vil skyde på, at russerne appellerer til Den Internationale Sportsdomstol, CAS, så derfor har vi nok ikke hørt det sidste til sagen, men det her er en god start«.

Morten Mølholm Hansen, Adm. direktør i Danmarks Idrætsforbund.

------------

»Det var det eneste mulige udfald, Wadas bestyrelse kunne træffe, for at forsikre atleter og publikum«.

»Når det så er sagt, er det ikke nødvendigvis afslutningen. Hvis Rusada appellerer afgørelsen til Cas, skal det afsluttes hurtigst muligt med henblik på OL og de paralympiske lege i Tokyo«.

Nicole Sapstead, formand for Det Britiske Antidopingagentur (Ukad)

Ritzau/Pol

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden