Premier Leagues rigdom er et skinnende spejl af et dysfunktionelt engelsk samfund, hvor meget få har sygt meget og rigtig mange sygt lidt. Dette er tredje del af den professionelle fodboldspiller Anders Lindegaard og journalist Christian Mohr Boisens essay om England, fodbold og penge.

Kapitel 3: Hvis de underprivilegerede indser elendigheden, har de også magten til at ændre det


Antallet af hjemløse i de store engelske byer er enormt og afspejler et samfund, hvor de rige blivere rigere, mens dem kun har lidt bliver flere.
   Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Antallet af hjemløse i de store engelske byer er enormt og afspejler et samfund, hvor de rige blivere rigere, mens dem kun har lidt bliver flere. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Jeg var selv en del af overklassen. Jeg tjente mange penge og boede bag en mur med aflåst port og kameraer. Fodbold er en kæmpe industri i England, og både ejere og spillere i Premier League tjener astronomiske summer. Spillerne bosætter sig i de små rigmandsenklaver og sender deres børn i de dyreste skoler. Og så underholder de masserne i weekenden, på stadion og i tv.

Som Premier League-spiller lever man i en boble. Man bliver hjulpet i hoved og røv. Og man bliver beskyttet af klubben. Men man er der også for at arbejde. Og arbejdet er højintensivt og krævende. Det er big business, og der skal leveres, ellers skippes man ud. Således forstår jeg godt de tårnhøje lønninger i Premier League. Samtidig med, at det er verdens bedste job at spille fodbold på øverste niveau, er det også vanvittig hårdt både fysisk, praktisk, mentalt og socialt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her