Direkte sport i tv
TV 2 Sport
02.00 Basketball: Minnesota-Brooklyn
TV3 Sport
20.00 Dart: VM
01.05 Ishockey: Pittsburgh-Ottawa
TV3 Max
20.45 Fodbold: Derby-Charlton
Eurosport 1
15.00 Cykelcross: Ethias Cross
Håndbold. Søndagens pokalfinale mod Herning-Ikast blev den sidste kamp for Odense med tidligere landstræner Jan Pytlick i spidsen. Dagen efter det sviende nederlag på 25-33 meddeler den ambitiøse fynske klub, at Pytlick, der har været træner i Odense siden 2016, er færdig i jobbet. Odense har i de seneste to-tre år hentet en lang række danske og udenlandske topspillere til klubben, men investeringen har endnu ikke givet det ventede udbytte i form af trofæer. Tværtimod har klubben tabt to pokalfinaler og en DM-finale i de seneste to år, og det koster nu Pytlick jobbet. Assisterende træner Karen Brødsgaard bliver cheftræner i tæt samarbejde med Pytlicks anden assistent Kristian Danielsen.
BLÅ BOG
Jan Pytlick
Fodbold. West Ham har fundet afløseren for Manuel Pellegrini. Det bliver David Moyes, som får jobbet som ny manager i London-klubben. David Moyes har fået en 18 måneder lang aftale, oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside. 56-årige David Moyes var også manager i West Ham fra november 2017 til maj 2018, ligesom han har stået i spidsen for blandt andre Everton og Manchester United. West Ham ligger aktuelt lige over nedrykningsstregen i Premier League.
Fodbold. Den tidligere superligatræner Thomas Nørgaard tiltræder som træner i B93 i 2. division 1. januar. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. Parterne har indgået en kontrakt frem til sommeren i 2022. Thomas Nørgaard var assisterende træner i Lyngby, da David Nielsen var cheftræner i klubben. Han tog over som cheftræner, da David Nielsen skiftede til AGF i 2017. Thomas Nørgaard rykkede ud af Superligaen i 2018 med Lyngby og mistede efterfølgende jobbet.
Fodbold. David Beckhams nystartede amerikanske klub Inter Miami fik mandag sin første træner, da klubben ansatte 44-årige Diego Alonso fra Uruguay. Alonso har haft stor succes som træner for bl.a. de mexicanske klubber Monterrey (senest) og Pachuca, som han begge har vundet Concacaf Champions League med. Diego Alonso får ikke lang tid til at bygge holdet op, for træningen starter i januar, 1. marts er der debut i den amerikanske liga MLS, og 14. marts spilles første hjemmekamp på den nybyggede hjemmebane i Fort Lauderdale mod LA Galaxy.
Fodbold. Den brasilianske midtbanespiller Arthur er ude med en skade i den ene lyske, og han forventes at være kampklar efter tre ugers pause. Det meddeler FC Barcelona mandag. Her nævner klubben også, at målmanden Marc-André ter Stegen er ude med en knæskade, men det oplyses ikke, hvornår den tyske målmand forventes at være klar igen.
Fodbold. Vejle Boldklub har udlejet 19-årige Adama Fofana samt 21-årige João ’Vitinho’ Souza til den finske klub Helsinki IFK. De er begge lejet ud for resten af 2019-2020-sæsonen. Vejle overvintrer på førstepladsen i 1. division med tre point ned til FC Fredericia. Viborg FF er nr. 3 med 33 point efter de første 18 runder.
Håndbold. Højrefløjen Johan Hansen fra Bjerringbro-Silkeborg skal med landsholdet til Golden League i Frankrig i stedet for veteranen Lasse Svan, der plejer en skade. Svan er dog stadig en del af truppen til EM i januar.
Fodbold. Den amerikanske milliardær Dan Friedkin forhandler om et køb af Roma. Det bekræfter Serie A-klubben mandag ifølge Ritzau i en pressemeddelelse. Bekræftelsen kommer, efter at der ifølge AFP har været rygter om, at forretningsmanden øjeblikkeligt overtager aktiemajoriteten i klubben fra landsmanden James Pallotta. Angiveligt er der tale om aftale til en værdi af op mod 780 millioner euro, hvilket svarer til 5,8 milliarder kroner.
Tennis. Årets Fund 2019 får udfordring på et højere niveau hurtigere end ventet straks i det nye år. Egentlig var det meningen, at 16-årige Holger Rune skulle tage hul på seniorkarrieren med en Future-turnering i Tyrkiet, men han har netop modtaget wildcard til en ATP Challenger-turnering – det er næsthøjeste niveau – i Noumea, hovedstaden i Ny Kaledonien. Turneringen begynder 6. januar og har en samlet præmiesum på 81.000 dollar i modsætning til de 15.000, der er på højkant i Tyrkiet. Der er langt til østaten ud for Australien, så der bliver gjort en indsats for at få Holger Rune med i endnu en turnering på de kanter, når nu den lange rejse er gjort.
Skihop. Japaneren Ryoyu Kobayashi fik en optimal start på sit titelforsvar i firebakketurneringen. Søndag aften vandt han den første afdeling i Oberstdorf i Tyskland foran tyskeren Karl Geiger. Næste afdeling afvikles 1. januar i den traditionelle skihopkonkurrence i Garmisch-Partenkirchen, før turneringen fortsætter i Innsbruck og slutter i Bischofshofen 6. januar.
Fodbold. VfB Stuttgart har ansat Pellegrino Matarazzo som ny træner efter fyringen af Tim Walter forleden. Matarazzo kommer fra en stilling som assisterende træner i bundesligaklubben Hoffenheim. Stuttgart er aktuelt på 3. pladsen i 2. Bundesliga.
Håndbold. Den svenske landsholdsfløj Olivia Mellegård skiftede i sommer til København Håndbold på det, der blev offentliggjort som en treårig aftale. Samarbejdet kunne dog være blevet afbrudt før tid, men den mulighed er nu fjernet fra svenskerens kontrakt. På sin hjemmeside skriver København Håndbold ifølge Ritzau, at en option er fjernet, så Mellegård nu er på fast kontrakt i klubben frem til sommeren 2022.
Amerikansk fodbold. San Francisco 49ers sikrede sig natten til mandag dansk tid en førsteseedning i slutspillet i NFL efter en dramatisk sejr over Seattle Seahawks på hjemmebane. Med sejren på 26-21 skal 49ers nu udelukkende spille hjemmebanekampe i slutspillet frem mod Super Bowl. I første runde i slutspillet mødes de fire dårligst seedede i AFC og NFC. Den spilles 4. og 5. januar.
AFC:
New England Patriots (3)-Tennessee Titans (6)
Houston Texans (4)-Buffalo Bills (5)
NFC:
New Orleans Saints (3)-Minnesota Vikings (6)
Philadelphia Eagles (4)-Seattle Seahawks (5)
Tennis. Kei Nishikori har meldt fra til både den nye holdturnering ATP Cup og grand slam-turneringen Australian Open. Verdens nr. 13 døjer med en albueskade, og han har ikke spillet siden US Open i august.
Fodbold. Midtbanestjernen Paul Pogba var ikke med i Manchester Uniteds 2-0-sejr over Burnley i lørdags, men klubben forventer at gøre brug af ham i udekampen mod Arsenal nytårsdag. Det siger United-manager Ole Gunnar Solskjær ifølge nyhedsbureauet Reuters. Paul Pogba havde smerter i sin ene ankel efter kampen mod Newcastle 26. december og var ikke klar til at spille igen allerede to dage senere. 26-årige Pogba har døjet med ankelproblemer i flere måneder og har blot spillet syv ligakampe i denne sæson.
Dart. Fallon Sherrock kommer til Danmark i 2020. Det skriver TV3 Sport ifølge Ritzau. Den kvindelige dartsensation er blevet inviteret til de sidste fem World Series of Darts-stævner i sæsonen. Et af dem er Nordic Darts Masters, der afvikles i Forum i København 12. og 13. juni. Sherrock blev med en sejr over Ted Evetts i første runde 18. december den første kvinde til at vinde en kamp ved PDC World Darts Championship. I runden efter slog hun 11.-seedede Mensur Suljovic ud.
Amerikansk fodbold. Baltimore Ravens har slået en 41 år gammel holdrekord i NFL. Holdet med quarterback Lamar Jackson i spidsen har slået holdrekorden for flest yards løbet i grundspillet. I løbet af kampen mod Pittsburgh Steelers søndag aften i sidste runde af grundspillet overtog Ravens rekorden fra New England Patriots, der i 1978 løb for 3.165 yards i sæsonen. Det antal blev passeret, da Ravens’ running back Gus Edwards, der fik en større rolle grundet Mark Ingrams skade, løb for ni yards tidligt i anden periode. Ravens, der søndag spillede med en lang række reserver, løb for 223 yards i sejren over Steelers. Dermed lyder den rekorden nu på 3.296 yards.
Ishockey. Rødovre Mighty Bulls stillede op til udekampen mod Rungsted Seier Capital uden tilskuere. Det var straffen for den ballade, som tilskuere lavede i Rødovres hjemmekamp mod Rungsted fredag aften. I fredagens kamp i Metal Ligaen vandt Rungsted 2-0, og søndag var forskellen på de to hold endnu mere tydelig. Rungsted vandt over lokalrivalen med cifrene 4-0.
fortsæt med at læse



























