Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sygdom holder Niklas Landin ude af dansk EM-trup

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Håndbold. Håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget 15 af de spillere, der lørdag tager hul på EM med åbningskampen mod Island, og her er målmandsstjernen Niklas Landin ikke iblandt. Dansk Håndbold Forbund (DHF) har offentliggjort truppen på sin hjemmeside. I et opslag på Twitter skriver forbundet desuden, at Landin døjer med sygdom. Han kan dog blive indlemmet i den danske trup lørdag, hvor spiller nummer 16 offentliggøres. DHF skriver, at landstræneren inden klokken 9 lørdag morgen skal vælge den sidste spiller til truppen. Truppen består fredag aften kun af en målmand, som er Jannick Green.

Håndbold. Ved EM-turneringen kom der fredag aften gang i gruppe D og F som Danmarks gruppe E parres med i mellemrunden. Og i gruppe D leverede Portugal, der er med ved en slutrunde for første gang i 14 år, en sensation af de helt store. Portugiserne besejrede i Trondheim nemlig det mest vindende hold det seneste kvarte århundrede, Frankrig, med 28-25 (12-11). Frankrig skal nu ud i en knald eller fald-kamp mod Norge søndag. I gruppe F slog Slovenien Polen 26-23.

EM-overblik med live, stillinger og statistik

Fodbold. Den 30-årige landsholdsanfører Simon Kjær meldes på vej til AC Milan. Det er Ekstra Bladet, der mener at vide, at Kjær, der er ejet af Sevilla, men uden succes har været udlejet til Atalanta i den italienske Serie A det seneste halve år, skal spille sig i EM-form i den skrantende storklub. AC Milan har i dette transfervindue også skrevet kontrakt med svenske Zlatan Ibrahimovic.

Atletik. Verdens stærkeste nation på mellem- og langdistanceløb er på ramt af en dopingsag. Den tidligere verdensrekordholder og OL-bronzevinder i mændenes maraton, kenyaneren Wilson Kipsang Kiprotich, er suspenderet for brud på antidopingregulativerne. Det oplyser Athletics Integrity Unit i en kortfattet meddelelse. Det er de såkaldte whereaboutsregler samt manipulation, der har sendt den 37-årige i skammekrogen. Wilson Kipsang Kiprotich har tidligere i karrieren vundet maratonklassikerne i London og New York og hans personlige bedste tid på 2.03,13 timer er alletiders 6. bedste. Over kenyanske atleter de seneste fem år blevet dømt for at have brudt antidopingreglerne.

Olympisk. Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) er efter fem års fravær igen en del af Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Fifa-præsident Gianni Infantino blev fredag valgt som IOC-medlem - 63 stemte for optagelsen, mens 13 stemte imod optagelsen af chefen for det tidligere så korruptionsplagede forbund. Også formanden for Den Japanske Olympiske Komité, Yasuhiro Yamashita, samt præsidenten for Det Internationale Tennisforbund (ITF), David Haggerty, er nye medlemmer – med henholdsvis én og fire stemmer mod sig.

Badminton. Viktor Axelsen skulle fredag forsøge at komme videre fra kvartfinalen i Malaysia Masters, da han mødte den rutinerede kineser Chen Long. Danskerens åbning var forrygende, da han overlegent tog første sæt 21-11. Chen Long kom dog flot tilbage og snuppede andet sæt 21-12, og i afgørende sæt var der hård kamp om initiativet. Det slap Axelsen bedst fra og tog sejren hjem med 22-20 efter en meget intens og nervebetonet slutfase. Lørdag er semifinalerne derfor: Kento Momota (Japan)-Lee Zii Jie (Malaysia) og Ka Long Angus (Hongkong)-Viktor Axelsen (Danmark).

Fodbold. Danske fans får kun de belgiske verdensstjerner at se ved EM 2020, når holdet skal i kamp mod Danmark i Parken 18. juni. Det belgiske forbund har nemlig besluttet, at verdensranglistens nummer et skal have basislejr på hjemligt græs i nærheden af Bruxelles lufthavn, hvorfra man hurtigt kan hoppe i fly til København og Sankt Petersborg, hvor Belgien skal spille mod Rusland og Finland.

Tennis. Franske Jonathan Kanar har erkendt at have deltaget i og fået udbetalt 1.500 euro i forbindelse med matchfixing ved en Futures-turnering i Zimbabwe i 2017. Det har ført til en udelukkelse på fire et halvt år, meddeler Tennis Integrity Unit. 25-årige Kanar er nummer 1.494 på verdensranglisten, men har tidligere ligget som nummer 427.

Olympisk. Det har i de senere år været svært at finde værter til vinter-OL, men Salt Lake City, Sapporo og Barcelona har mod på at prøve i 2030, 2034. Det meddeler Den Internationale Olympiske Komité(IOC), der i disse dage er samlet i Lausanne i Schweiz.

Golf. Jeff Winther faldt tilbage, og Rasmus Højgaard klarede ikke cutgrænsen i European Tour-turneringen i Johannesburg i Sydafrika. Jeff Winther er bedst placerede dansker som nummer 30, mens Joachim B. Hansener nummer 59. Rasmus Højgaard leverede fem bogeys og en dobbelt bogey og er sammen med brormand Nicolai Højgaard, Benjamin Poke, Morten Ørum Madsen og Martin Simonsen færdig i turneringen. Finske Tapio Pulkkanen fører.

Tennis. Caroline Wozniacki og Serena Williams er klar til finalen i double i WTA-turneringen ASB Classic i Auckland efter en sejr på 7-6 (11-9), 6-2 over belgierne Kirsten Flipkens og Alison Van Uytvanck. Parret skal i titelkampen møde enten de unge amerikanere Cori Gauff-Catherine McNally eller dette pars lidt mere rutinerede landsmænd Taylor Townsend-Asia Muhammad. Efter sejren blev Wozniacki-Williams spurgt, hvad de vil sige til at mødes i singlefinalen samme dag, som de skal spille doublefinale. Begge er nået frem til semifinale i singlerækken. »Jeg har prøvet det før med min søster Venus, og vi er stadig rigtig tætte venner, så det regner jeg også med, at Caroline og jeg vil være, uanset hvem der måtte vinde i en eventuel singlefinale«, kom det fra Serena Williams.

Skiskydning. Marte Olsbu Røiseland fra Norge ramte som en af ganske få plet på samtlige skud og sikrede sig via den stabilitet sejren på kvindernes 7,5 km ved World Cuppen i tyske Oberhof. Værtsnationens Denise Herrmann havde én forbier og blev 2’er med et minus på 33 sekunder til Røiseland. På mændenes 10 km skød franske Martin Fourcade fejlfrit og var 25 sekunder foran landsmanden Emilien Jacquelin.

Fodbold. Superligaklubben Hobro og stopperen Frans Dhia Putros har forhandlet om en ny aftale, men er ikke nået til enighed, hvorfor parterne nu skilles.

Annonce

Fodbold. Den tyrkiske landsholdsangriber Cenk Tosun skifter fra en Premier League-klub til en anden. Det er Crystal Palace, der overtager Tosun fra Everton på en lejeaftale for resten af denne sæson.

Badminton. Kenneth Jonassen forlængede fredag sin aftale som dansk badmintonlandstræner, så samarbejdet løber frem til OL i 2024. Det oplyser Badminton Danmark på sin hjemmeside. Jonassen har sagt ja til at fortsætte i jobbet i endnu en OL-periode, og han forbliver dermed på posten frem til OL i 2024, fortæller Badminton Danmark-sportschef Jens Meibom. »Jeg er meget glad for, at Kenneth har sagt ja til at fortsætte samarbejdet. Han har gjort det fremragende både som herresingletræner og som cheflandstræner i den indeværende periode med flotte resultater, der taler for sig selv«, siger Meibom.

Tennis. Caroline Wozniacki er videre til semifinalen i WTA-turneringen ASB Classic i Auckland i New Zealand. Tidligt fredag morgen dansk tid blev tyskeren Julia Görges besejret 6-1, 6-4 af danskeren, der har bebudet, at hun stopper karrieren efter Australian Open senere i januar. Efter kampen blev Wozniacki spurgt, om hun ville tage imod en invitation til turneringen i Auckland i 2021. »Hvis Serena (Williams, red.) gerne vil spille double«, svarede Caroline Wozniacki med et grin. Danskeren er også med i double i årets turnering sammen med Serena Williams, hvor parret senere fredag spiller semifinale. I semifinalen venter nu den 25-årige amerikaner Jessica Pegula, der slog Alizé Cornet med 6-0, 3-2, da franskmanden trak sig. Pegula er nr. 82 i verden og har ikke tidligere spillet mod Wozniacki. Den anden semifinale står mellem Serena Williams, der vandt 6-4, 6-3 over en anden tysker, Laura Siegemund, og amerikanske Amanda Anisimova, der i en tæt kamp besejrede canadiske Eugenie Bouchard.

Håndbold. Onsdag stoppede Dansk Håndbold Forbund (DHF) samarbejdet med kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen, og det blev som altid affyringsrampe til spekulationer om, hvem der skal overtage. Flere eksperter har allerede peget på Team Esbjergs mestertræner, den tidligere landsholdsspiller Jesper Jensen, som den oplagte kandidat. Den tidligere playmaker er dog på kontrakt hos vestjyderne frem til 2022, men i Esbjerg ved man også godt, at et landstrænerjob er særdeles attraktivt for enhver træner. »Nu er det ikke mig, der er træner, men jeg vil tro, at det er en drøm, de fleste trænere ville gå med«, siger Esbjerg-direktør Hans Christian Warrer. Han ønsker ikke at stå i vejen for Jesper Jensen, hvis træneren bliver tilbudt et landstrænerjob, men han er samtidig heller ikke glad ved tanken om at skulle miste sin succestræner.

Tennis. Frederik Løchte Nielsen og Tim Pütz havde vundet 10 kampe i træk i double inden fredagens semifinale i ATP-turneringen i Doha. Men den 11. sejr i træk og en finaleplads udeblev, da Luke Bambridge og Santiago Gonzales vandt semifinalen 2-6, 6-2, 10-4. Kampen skulle egentlig være afviklet torsdag, men på grund af regn nåede den ikke at blive færdigspillet.

Tennis. Serbiens store stjerne Novak Djokovic måtte tidligt fredag slås med alt, hvad han havde, da han sikrede Serbien en plads i semifinalen ved den nye holdturnering ATP Cup i Sydney. I et opgør med det canadiske stortalent Denis Shapovalov lignede det i tredje sæt et nederlag til Djokovic, men han lykkedes med at skaffe en tiebreak, og han løftede sit niveau til allersidst, hvilket blev afgørende for 4-6, 6-1, 7-6-sejren. Serbien vandt samlet 3-0 og skal lørdag møde Rusland i semifinalen. Her får Djokovic også hænderne fulde, for han står til at møde Daniil Medvedev, der i 2019 to gange besejrede den berømte serber.

Waleed Ali/Ritzau Scanpix
Foto: Waleed Ali/Ritzau Scanpix

Lionel Messi mener, Barcelona var bedste hold i Super Cup-semifinalen, men Atlético vandt altså 3-2.

Fodbold. FC Barcelona havde kurs mod et El Clásico-opgør i den spanske Super Cup-finale, men et par kostbare fejl i slutfasen af semifinalen betød, at Atlético Madrid i stedet blev klar til Madrid-derby. Diego Simeones tropper sejrede med 3-2, men Barcelona-stjernen Lionel Messi mener, at Barcelona i ligeså høj grad tabte kampen selv. »Det er ærgerligt, fordi vi mistede koncentrationen i et øjeblik og lavede nogle børnefejl. Vi skulle have lukket kampen«, siger Messi ifølge AFP. Barcelona førte 2-1, da der resterede mindre end ti minutter af kampen og havde endda fået to mål annulleret efter gennemsyn fra VAR-rummet.

Olympisk. De tusindvis af sportsfolk, som deltager ved de olympiske lege i Tokyo til sommer og de efterfølgende paralympiske lege, kan lægge sig til at sove med god miljøsamvittighed. Atleterne skal nemlig sove i senge lavet af materialer, der kan genbruges. Det oplyste de japanske arrangører af de to store sportsstævner torsdag ved en fremvisning af den by, som deltagerne skal bo i til sommer. Det skriver nyhedsbureauet AP. Rammerne til sengene i OL-byen er således lavet af robust pap, som vil blive genanvendt som papir, når atleterne har forladt den japanske hovedstad. Og selv de tungeste atleter skal ikke frygte, at sengen braser sammen under dem. »Disse senge kan klare op til 200 kilo. De er stærkere end senge lavet af træ«, forklarede Takashi Kitajima, der har ansvaret for OL-byen, under rundvisningen torsdag.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden