EM-håndbold. Et nederlag til Ungarn, og Danmark er ude. Så stort er presset på Nikolaj Jacobsens landsholdstropper ved EM-slutrunden før kampen mod Ungarn mandag aften. En sejr på 34-23 til Island over Rusland kort forinden betyder nemlig, at to ungarske point vil sende Island og Ungarn videre til mellemrunden. I så fald vil begge nationer have 4 point før den sidste runde i det indledende gruppespil, mens Danmark og Rusland vil være uden point og ikke have andet end æren at spille for i den sidste gruppekamp onsdag. Danmark kan i teorien også gå videre med uafgjort mod Ungarn og sejr over Rusland, men så får danskerne med garanti ikke point med over i mellemrunden.
Fodbold. Simon Kjær skal i resten af denne sæson spille for AC Milan, der bliver den danske landsholdsanfører ottende udenlandske klub, siden han i 2008 forlod FC Midtjylland som 19-årig, meddeler Sevilla på twitter. Simon Kjær er på kontrakt hos Sevilla, der udlejede ham til Atalanta, men nu i stedet sender ham til AC Milan, hvor han bliver holdkammerat med bl.a. svenskeren Zlatan Ibrahimovic. AC Milan har med lejeaftalen sikret sig en købsoption på den 30-årige forsvarsspiller, der har optrådt i 89 kampe i Serie A for Palermo, Roma og Atalanta. Simon Kjær bliver den sjette dansker i AC Milan efter Jørgen Leschly Sørensen (1953-55), Brian Laudrup (1993-94), Jon Dahl Tomasson (2002-05), Martin Laursen (2001-04) og Thomas Helveg (1998-2003).
Fodbold. Christian Eriksen sættes kraftigt i forbindelse med et skifte til den italienske storklub Inter, men danskeren har næppe spillet sin sidste kamp for Tottenham endnu. Mandag siger Tottenham-manager José Mourinho på et pressemøde, at Eriksen kommer på banen i tirsdagens FA Cup-kamp mod Middlesbrough. Til gengæld er det ikke sikkert, at danskeren vil være en del af det hold, som lørdag spiller en ligakamp mod Watford. Midtbanespillerens præstationer gennem sæsonen har fået uvant meget kritik, og José Mourinho er da også overbevist om, at hysteriet om fynboens fremtid har påvirket ham. »Det er normalt at en spiller i den situation – og jeg vil ikke kritisere ham – ikke præsterer på sit højeste niveau. Men han har hjulpet os i de kampe, som han har spillet for os. Han har haft gode præstationer og bidraget mod Olympiakos og Norwich«, siger Mourinho.
Fodbold. Jon Dahl Tomasson får en hollænder som assisterende træner i den svenske klub Malmö FF. Mandag blev 58-årige Remy Reijnierse præsenteret på en treårig kontrakt. Han kommer direkte fra et job som assisterende træner hos Sheffield Wednesday, der spiller i Englands næstbedste række. Tidligere har han været tilknyttet Det Hollandske Fodboldforbund i flere trænerroller gennem 15 år.
Håndbold. I aftenens EM-kamp mod Ungarn er Danmarks trup suppleret med årets spiller i Bundesligaen. Landstræner Nikolaj Jacobsen har skiftet OL- og VM-guldvinderen Morten Olsen ind i stedet for Jacob Holm, men han må stadig se bort fra fløjspillerne Lasse Svan Hansen og Magnud Landin, der begge er skadede. Morten Olsen spillede sin første slutrunde for Danmark under OL i 2016, da han som nu spillede for Hannover-Burgdorf, der i denne sæson indtager andenpladsen i Bundesligaen, hvor klubbens bedste placering ellers er en 6.-plads.
Morten Olsen havde egentlig opgivet landsholdet, da gennembruddet komHåndbold. KIF Kolding har skrevet en 2-årig kontrakt med den 26-årige venstreback Torben Petersen, der næste sæson kommer til klubben fra Århus.
Tennis. Resultater fra de seneste turneringer på WTA Touren har gjort, at Caroline Wozniacki løfter sig fra nr. 38 til nr. 35 på ranglisten. Serena Williams, der i Auckland vandt sin første titel i tre år, trækker én plads frem og er nr. 9, mens amerikanerens landsmand og finalemodstander i Auckland, Jessica Pegula, hopper 18 pladser fra nr. 82 til nr. 64. En af de store tabere i rangeringen er den 25-årige hviderusser Aliaksandra Sasnovich, der er faldet fra nr. 69 til nr. 99. Det hjælper ikke på sagen, at Sasnovich som wildcard tabte i 1. runde i denne uges turnering i Adelaide til USA’s Danielle Collins.
Motorsport. Den tidligere racerkører Tom Belsø er død efter længere tids sygdom, 77 år gammel, skriver B.T. Tom Belsø blev i 1974 den første dansker, der kørte et formel 1-løb. Før da havde han haft en lang karriere som den førende dansker i standardvogne. Han flyttede efterfølgende til England og blev professionel med starter i formel 2 og formel 5000-klassen. I 1974 kørte Belsø to formel 1-løb, hvor han udgik i Sydafrika og blev nr. 8 i Sverige. Efter Tom Belsø har kun tre andre danskere været til start i formel 1: Nicolas Kiesa, Jan Magnussen og Kevin Magnussen.
NFL. Efter at have været bagud 0-24 mod Houston Texans er Kansas City Cheifs klar til AFC-finalen i NFL-slutspillet. Kansas City Chiefs vandt på hjemmebane 51-31 efter at have ført 28-24 ved pausen. Modstanderen i AFC-finalen bliver Tennessee Titans, der overraskende besejrede Baltimore Ravens.
Direkte sport i tv
Mandag 13. januar
TV 2
20.30 Håndbold: EM, Danmark-Ungarn (m)
TV 2 Sport
6.30 Tennis: Adelaide International (k)
18.15 Håndbold: EM, Island-Rusland
20.30 Håndbold: EM, Serbien-Kroatien
TV3 Sport
1.05 Ishockey: Washington-Carolina
Eurosport 1
10.00 Vinter-OL: Alpint, ungdom
12.45 Vinter-OL: Alpint, ungdom (k)
14.00 Billard: Snooker, London Masters
01.25 Tennis: Adelaide International (m)
Eurosport 2
10.00 Tennis: Adelaide International (m)
00.00 Tennis: Australian Open, kval.
Badminton. Verdensmester Kento Momota er kommet lettere til skade ved en trafikulykke i Malaysia, der kostede en 24-årig chauffør livet.
Badmintonstjerne i voldsom trafikulykke få timer efter sejr mod danskerTaekwondo. Kimia Alizadeh, der er Irans eneste kvindelige medaljevinder ved et OL, har i protest mod styret i sit hjemland forladt Iran og vil aldrig vende tilbage. Hun begrunder sin beslutning med, at hun ikke ønsker at være en del af et samfund præget af ’hykleri, løgn, uretfærdighed og smiger’. »Jeg er en af millioner af undertrykte kvinder i Iran, som de (styret, red.) har leget med i årevis«, skriver den 21-årige taekwondokæmper på Instagram.
Irans kvindelige OL-helt hopper af i protest mod styret: »Jeg er en af millioner af undertrykte kvinder i Iran«Fodbold. Juventus er alene i spidsen for Serie A efter en udesejr på 2-1 over Roma, mens Inter hjemme måtte nøjes med 1-1 mod formstærke Atalanta. Merih Demiral og Cristiano Ronaldo scorede for Juventus, inden Diego Perotti reducerede på et straffespark midt i anden halvleg.
Fodbold. Real Madrid vandt den spanske Super Cup via en straffesparkskonkurrence i finalen mod Atlético Madrid. Efter 120 minutters spil var stillingen 0-0, og i straffesparkskonkurrencen kunne Atlético heller ikke score på de første to forsøg, hvorefter Real vandt 4-1.
Ishockey. Sønderjyske blev den første danske klub til at vinde en europæisk turnering, da en 3-1-sejr over polske Carcovia Krakow sikrede sejren i Continental Cup, der rangerer under Champions League. Sønderjyske havde indledt slutspillet i Vojens med at besejre britiske Nottingham Panters og hviderussiske Neman Grodno. Sejren giver Sønderjyske adgang til næste sæsons Champions League.


























