0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om EM 2021

Jakob Fuglsang er da uskyldig, indtil det modsatte er bevist

Kommentar. Det er selvfølgelig væsentligt, at cykelsporten har undersøgt en af sine stjerner for forbindelser til en dopinglæge. Derfor har Politiken skrevet om Jakob Fuglsang-rapporten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

Samarbejdet med Alexander Vinokourov stempler på ingen måde Jakob Fuglsang, men danskeren må leve med, at doping har 'brændemærket sporten'.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.​

Det bærende princip gælder selvfølgelig også Jakob Fuglsang.

Nyheden om, at cykelsportens egen antidopingmyndighed har undersøgt, om den danske cykelrytter har været i kontakt med den bandlyste italienske dopinglæge, Michele Ferrari, har fostret den udbredte opfattelse, at Politiken, DR og det norske medie VG har fældet dom over en uskyldig.

Det er ikke tilfældet.

Nyhedens essens er, at efterforskningen helt uafviseligt har fundet sted. Det er hverken Politiken, DR eller VG, der har baseret undersøgelsen af Jakob Fuglsang på efterretninger fra cykelsporten. Det er CADF.

Da kontakt til den italienske læge ville være en overtrædelse af dopingreglerne på linje med brug af præstationsfremmende midler og give op til to års karantæne, er det i sig selv opsigtsvækkende, at den bedst placerede dansker på verdensranglisten har været efterforsket ud fra en mistanke om netop det.

Selv om omerta – tavshedens lov – i vid udstrækning stadig hersker i cykelsporten, er efterretninger om et påstået samarbejde mellem Jakob Fuglsang og den kontroversielle læge fra feltet nået til Politiken og de to andre medier.

I forbindelse med research af de oplysninger er medierne kommet i besiddelse af rapporten, der bekræfter, at det påståede samarbejde er blevet undersøgt fra officielt hold.

På den baggrund skal Politiken selvfølgelig offentliggøre den væsentlige nyhed om, at cykelsportens antidopingmyndighed (CADF) af egen drift har efterforsket en af verdens bedste cykelryttere i så alvorlig en sag.

Efterforskningen har fundet sted

Præmisserne for den globale kamp mod doping er i vid udstrækning baseret på anonyme whistleblowere og observationer. Det kan man begræde, men må samtidig acceptere det som en nødvendig konsekvens i kampen mod den type svindel, for i langt de fleste lande er det – i juridisk forstand – lovligt at bruge doping. Overtrædelse af reglerne fører ’kun’ til sportslige sanktioner.

Det forhold begrænser i høj grad mulighederne for egentlig efterforskning og understøtter til gengæld den lukkede munds politik i miljøet.

Derfor er det klart, at direktøren i Anti Doping Danmark, Michael Ask, ærgrer sig over, at de tre medier er kommet i besiddelse af rapporten. Han har utvivlsomt ret i, at offentliggørelsen af indholdet vil svække den gensidige tillid i det internationale samarbejde og måske kan besværliggøre den fortsatte undersøgelse af eventuelle forbindelser mellem Jakob Fuglsang, Astana og Michele Ferrari.

Politikens opgave er imidlertid ikke at bekæmpe doping, men at fremlægge væsentlige oplysninger i formidlingen af nyheder.

Omdrejningspunktet for den journalistik er faktabaseret dokumentation som for eksempel rapporter udarbejdet af officielle myndigheder. Og det er helt fundamentalt en indlysende og solidt funderet nyhed, at Jakob Fuglsang er blevet undersøgt for forbindelser til Michele Ferrari.


Lige så indlysende er det også, at Jakob Fuglsang og Astana bryder sig meget lidt om at blive nævnt i den sammenhæng.

Fortidens syndere har imidlertid gjort det til en del af arbejdsopgaverne i professionel cykelsport at forholde sig til dopingmistanke – ikke mindst for en cykelrytter som Jakob Fuglsang, der i sin karriere har samarbejdet tæt med Michael Rasmussen, Bjarne Riis, Johan Bruyneel og Alexander Vinokourov.

At de alle fire har været tæt forbundet til doping, stempler naturligvis på ingen måde Jakob Fuglsang.

»Brændemærket med doping«

Et kvart århundredes historik har imidlertid »brændemærket cykelsporten med doping«, som Tour de France-direktør Christian Prudhomme udtrykte det under præsentationen af de danske etaper i 2021, i en sådan grad, at hele feltet kører med konstant mistænkeliggørelse i drikkedunkene.

Derfor fik Jakob Fuglsang og Astana også seks dage til at forholde sig til undersøgelsens centrale punkter, men trak i sidste ende et tilsagn om at udtale sig tilbage og ønskede ikke at »kommentere en rapport baseret på indikationer og rygter, da der ikke foreligger en officiel meddelelse fra UCI eller CADF«. Først efterfølgende udsendte de kommentarer i form af pressemeddelelser.