Direkte sport i tv
Onsdag 12. februar
TV 2 Sport
11.00 Tennis: St. Petersburg Ladies Trophy
18.30 Håndbold: Viborg-København (k)
20.30 Håndbold: Aalborg-TTH Holstebro (m)
TV3 Sport
14.00 Fodbold: U19, Rangers-Atl. Madrid
16.00 Fodbold: U19, Porto-RB Salzburg
18.00 Fodbold: U19, Real Zaragoza-Lyon
20.00 Fodbold: Chelsea-Birmingham (k)
01.35 Ishockey: Boston-Montreal
TV3 Max
19.00 Håndbold: Kiel-Veszprem (m)
21.00 Fodbold: Lyon-Marseille
Eurosport 1
11.00+19.45 Snooker: Welsh Open
Eurosport 2
08.00 Cykling: Tour de Langkawi
Fodbold: Inter og danske Christian Eriksen kan få svært ved at nå Coppa Italia-finalen. Milano-klubben kom i hvert fald ikke tættere på, da den første semifinale mod Napoli onsdag aften blev tabt med 0-1 på hjemmebane. Eriksen startede på bænken, men blev skiftet ind midtvejs i anden halvleg, kort efter at Fabian Ruiz havde scoret det, der viste sig at være Napolis sejrsmål. Eriksen fik hurtigt sat sit præg på kampen. Efter fem minutter forsøgte han sig med venstre fod, men danskerens langskud gik forbi. Kort før tid prøvede han igen, men denne gang blev afslutningen blokeret, så bolden gik til hjørnespark. Det lykkedes ikke for Inter at slå tilbage, og nu er en sejr i stedet påkrævet i returkampen på udebane. Den spilles 5. marts. Den anden semifinale er et anliggende mellem Milan og Juventus. Det første opgør spilles torsdag, mens returmødet er programsat til 4. marts i Torino.
Fodbold. Christian Eriksen, Kasper Schmeichel, Thomas Delaney eller Yussuf Poulsen. En af disse fire landsholdsspillere bliver årets fodboldspiller hos mændene i 2019, efter at de onsdag blev nomineret til prisen af Dansk Boldspil-Union. Det skriver DBU på sin hjemmeside. Det er alene de danske fodboldfans, der bestemmer, hvem der skal have prisen. Således åbnede en afstemning onsdag, og den kører frem til 21. februar. Schmeichel har fået prisen tre af de seneste fire år, i 2015, 2016 og 2018, mens Eriksen modtog hæderen i 2011, 2013, 2014 og 2017. Spillerforeningen har allerede kåret sit bud på årets fodboldspiller for 2019. Her fik Schmeichel prisen, mens Eriksen og Delaney var de to andre nominerede. Hos kvinderne er Pernille Harder, Rikke Sevecke, Sanne Troelsgaard og Sofie Svava nomineret til prisen hos DBU.
Håndbold. THW Kiel er som den første klub klar til kvartfinalerne i Champions League. Med brødrene Niklas og Magnus Landin på banen vandt tyskerne nemlig topbraget i gruppe B mod ungarske Telekom Veszprém HC og Rasmus Lauge 29-28 på hjemmebane. Sejren betyder, at Kiel med 20 point ikke længere kan hentes på førstepladsen af nummer to Veszprém, der har 16 point, inden de to sidste runder, da tyskerne er bedst indbyrdes. Vinderne af gruppe A og B stryger direkte i kvartfinalerne, mens de øvrige avancerende hold går videre til ottendedelsfinalerne. Derfor var Kiel-jublen stor, da den knebne sejr var hjemme. Kiel førte med 29-26, da kampen gik ind i sine sidste otte minutter, men derfra scorede tyskerne altså ikke en eneste gang. Ungarerne havde dog også svært ved at score i slutfasen, og Kiel-keeper Niklas Landin snuppede det sidste forsøg i sidste sekund, da Veszprém i det sidste angreb jagtede udligningen.
Fodbold. PSG sikrede sig onsdag aften billet til semifinalerne i den franske pokalturnering, Coupe de France, da holdet på udebane besejrede Dijon 6-1. Hjemmeholdet hjalp med to selvmål, og ellers var det Mbappé, Silva og Sarabia (to), der nettede. Rennes kom videre tirsdag, Lyon-Marseille spiller sent onsdag, og Epinal møder Saint-Étienne torsdag aften.
Håndbold. Viborg HK er nu nærmeste udfordrer til førerholdet Team Esbjerg i HTH Ligaen. I en direkte kamp om andenpladsen vandt Viborg onsdag på hjemmebane 33-30 over København Håndbold. Det var Viborgs syvende ligasejr i træk, hvilket bragte holdet på 31 point for 20 kampe. København bliver på 29 point for samme kampantal.
Fodbold. Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og det sydamerikanske ditto, Conmebol, underskrev onsdag en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem forbundene på de to kontinenter. Aftalen lægger ikke bare op til et intensiveret samarbejde mellem forbundene, men sender også et signal til Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), som de to har været utilfredse med, skriver nyhedsbureauet AFP. Omdrejningspunktet for utilfredsheden skal blandt andet findes i næste års VM for klubhold i Kina. Uefa har været kritisk over for Fifa-præsident Gianni Infantinos planer om at lade 24 klubber deltage ved VM, men trods modstanden fra Uefa vedtog Fifa planen.
Motorsport. Det kinesiske formel 1-grandprix i Shanghai bliver ikke gennemført som planlagt i april. Den internationale motorunion har på grund af coronavirus-udbruddet i Kina udsat løbet. Organisationen vil kigge på alternative datoer, hvis situationen i landet forbedres, skriver unionen i en pressemeddelelse.
Fodbold, VM-atletik og måske Formel 1: Coronavirus har skabt mindst 30 aflysninger eller udskydelser i sportens verdenFodbold. FC København må undvære Viktor Fischer, når Superligaen genoptages fredag aften med en kamp mellem københavnerne på udebane mod Esbjerg. Viktor Fischer blev skadet under FCK’s træningslejr i Portugal og meldes ude i et par uger. Dermed er han heller ikke med, når FCK møder Celtic torsdag 20. februar i den første Europa League-1/16-finale i Parken, hvor samtlige 36.000 billetter er solgt. FCK er i forvejen uden de langtidsskadede Jonas Wind og Nicolai Boilesen.
Badminton. Letland hører til blandt badmintonsportens mindre lande, og balterne fik som ventet ikke et ben til jorden onsdag mod Danmarks herrelandshold ved EM i Frankrig. Danskerne vandt 5-0 i et opgør, hvor ingen af de fem kampe varede mere end 20 minutter. Letlands status i det internationale hierarki illustreres fint ved, at landets bedste spiller, Andis Berzins, er rangeret som nr. 1.407 i verden. Han kunne intet stille op mod Viktor Axelsen, der lagde for ved at vinde 21-6, 21-9. Jan Ø. Jørgensen fulgte op ved at give sin modstander henholdsvis 7 og 8 point i de to sæt, mens Hans-Kristian Vittinghus tog den tredje singlesejr med 21-1, 21-14. Heller ikke de to doubler Mathias Boe/Mads Conrad-Petersen og Kim Astrup/Anders Skaarup havde de fjerneste problemer med deres lettiske modstandere. Fredag møder danskerne Schweiz. Det danske kvindelandshold vandt ligeledes 5-0 i en kamp mod Irland.
Håndbold. Randers HK må klare sig uden en af sine største profiler i resten af denne sæson. Den mangeårige svenske landsholdsspiller Jamina Roberts er gravid og kommer ikke på banen mere for den østjyske klub, hvor hun har kontraktudløb til sommer. 29-årige Jamina Roberts har spillet for Randers siden 2018. Tidligere i karrieren havde hun også et toårigt ophold hos Team Tvis Holstebro.
Sejlsport. Det igangværende VM i Geelong i Australien skal afgøre fordelingen af tre danske OL-billetter, og det kan blive et tæt drama især for kvindernes 49erFX. Efter de første to dages indledende sejladser er Anne-Julie Schütt/Iben Nielsby på en samlet 3.-plads, mens sidste års VM-bronzevindere, Ida Marie Baad/Marie Thusgaard, er nr. 13 og dermed lige nu er overhalet i den interne danske OL-duel. I mændenes 49er var der to danske førstepladser i onsdagens sejladser, der efterlader Mads Emil Lübeck/Nikolaj Hoffmann Buhl som bedste danskere på en 15.-plads, mens den tidligere OL-guldvinder Jonas Warrer sammen med Jakob Precht Jensen er nr. 19 og dermed fortsat fører den danske OL-kvalifikation. Sidste års VM-sølvvindere i nacra 17, Lin Cenholt/Christian Peter Lübeck, har fået en skidt start og er sammenlagt nr. 16.
Fodbold. Efter fyringen af nordmanden Kåre Ingebrigtsen har APOEL Nicosia ansat den 51-årige græker Marinos Ouzounidis som ny cheftræner for bl.a. Mike Jensen. Ouzounidis afsluttede sin aktive karriere med to sæsoner i APOEL, hvor han også var cheftræner fra 2006 til 2008, inden han vendte hjem til Grækenland, hvor han har været i blandt andet Panionios, Panathinaiskos og senest AEK Athen.
Cykling. Adskillige professionelle cykelryttere er blevet ramt af skader i den indledende fase af landevejssæsonen, og senest er den tyske veteran André Greipel (Israel Start-Up Nation) sat ud af spillet i godt tre måneder, efter at han brækkede venstre skulder ved et styrt under træning. I forvejen er den 37-årige tyskers ny holdkammerater belgieren Ben Hermans og australieren Rory Sutherland ukampdygtige i længere tid. Heller ikke den hollandske etapeløbsstjerne Tom Dumoulin (Jumbo-Visma) er tilsmilet af heldet. Han skulle have gjort comeback i det nyligt afviklede Volta a Valenciana efter cirka otte måneders pause på grund af en knæskade, men måtte melde fra i sidste øjeblik. I morgen skulle han så have indledt en højdetræningslejr med henblik på deltagelsen i næste måneds Tirreno-Adriatico og Milano-Sanremo, men nu er også disse opgaver strøget af programmet.
Ishockey. NHL-kampen mellem Anaheim Ducks og St. Louis Blues blev afbrudt i første periode, da den 36-årige Blues-spiller Jay Bouwmeester kollapsede lige efter at være blevet udskiftet. Ifølge en udtalelse fra Blues-holdets general manager, Doug Armstrong, var der tale om et problem med hjertet. »Han kunne bevæge alle dele af kroppen og blev transporteret til UC Irvine Medical Center. Jay er ved bevidsthed og opmærksom og bliver testet yderligere af Anaheims læger«, skriver Doug Armstrong.
Fodbold. Brentfordtræner Thomas Frank gjorde brug af fire danske spillere, da det blev 1-1 i oprykningsduellen mod Leeds i den engelske Championship. Henrik Dalsgaard, Christian Nørgaard og Mathias Jensen var med fra start, mens Emiliano Marcondes kom på banen i anden halvleg. Leeds er på andenpladsen fortsat 2 point foran Brentford, der var foran i 13 minutter, inden Leeds udlignede efter 38 minutter.
Alle resultater og stillinger i Championship
Ishockey. Tvillingerne Mikkel og Martin Højbjerg scorede med 15 sekunders mellemrum de to sidste mål, da Aalborg Pirates i ligaen vendte 3-4 til en sejr på 5-4 i topopgøret mod Herning Blue Fox. Dermed er Aalborgs forspring til Herning på andenpladsen på 19 point.
fortsæt med at læse




























