Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bøde for corona-tilråb, dansk VM-føring og endnu en dansker til tysk håndbold

Følg med i strømmen af nyheder i sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Brescia er af Det Italienske Ligaforening blevet idømt en bøde på 10.000 euro (ca. 75.000 kr.), fordi klubbens tilhængere under fredagens Serie A-kamp mod Napoli gentagne gange råbte »Napoli, coronavirus« efter udeholdets spillere og tilhængere. Ligaens disciplinærkomité kalder råbene »vulgære og fornærmende«. Brescias fanklub har ifølge AFP undskyldt tilråbene. » Vi forstår, at vi har lavet en fejl, eftersom vores land står over for en mulig spredning af sygdommen, og vi undskylder over for de involverede italienske familier«, hedder det i erklæringen.

Håndbold. Med den syvende ligasejr i træk avancerede GOG til andenpladsen i mændenes liga. GOG vandt en intens duel mod Bjerringbro-Silkeborg med 32-29. På blandt andet 7 mål af Johan Hansen førte Bjerringbro-Silkeborg 17-16 ved pausen, men i anden halvleg kom ligatopscorer Lasse Møller i gang, og med blandt 3 mål i træk til 22-22 nåede han op på 8 mål og 8 assists.

Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Siden skiftet fra FC Nordsjælland har Andreas Skov Olsen scoret 1 mål i 18 kampe for Bologna i Serie A.

Fodbold. Dansk Boldspil-Union har kåret Andreas Skov Olsen og Emma Snerle som Årets Talenter i 2019. Andreas Skov Olsen har scoret 6 mål for U21-landsholdet i 5 EM-kvalifikationskampe og skiftede fra FC Nordsjælland til Bologna, mens 18-årige Emma Snerle allerede har opnået 6 kampe på A-landsholdet.

Fodbold. Sammy Skytte har været på kontrakt i FC Midtjylland siden 2018, men aldrig spillet en officiel kamp for Superligaens tophold. Og i denne omgang kommer han heller ikke til det. FCM har nemlig solgt den 23-årige til norske Bodø/Glimt. Her har midtbanemanden fået en fireårig kontrakt. Sammy Skytte har det seneste halve år spillet på en lejekontrakt i Stabæk i Norge, og inden da var han udlejet til AC Horsens.

Fodbold. Forsvarsspilleren Victor Nelsson bliver klar til FC Københavns returkamp i Europa League på torsdag mod skotske Celtic. Det siger FCM-manager Ståle Solbakken ifølge Ritzau efter tirsdagens FCK-træning.

Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix
Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix

Det var både etapesejr og samlet føring til Adam Yates (Mitchelton-Scott) i UAE Tour.

Cykling. Den godt 10 km lange finalestigning til Jebel Hafeet på 3. etape i UAE Tour vendte fuldstændig op og ned på klassementet. Den 27-årige englænder Adam Yates (Mitchelton-Scott) angreb godt halvvejs oppe, og han holdt hjem med et forspring på 1.03 minut til det slovenske stortalent Tadej Pogacar (UAE Team Emirsates), mens en trio bestående af kasakheren Alexey Lutsenko (Astana), franskmanden David Gaudu (Groupama-FDJ) og Rafal Majka (Bora-hansgroge) fulgte yderligere 27 sekunder senere. Disse fem besætter nu også pladserne i toppen af den samlede stilling. Chris Froome (Team Ineos) var blandt dem, der slap allerede ved foden af stigningen, og han satte 10.49 minutter til. Niklas Eg (Trek-Segafredo) kom som bedste dansker i mål som nr. 14 og er nr. 15 sammenlagt 2.23 minutter bagude.

Håndbold. Odense-profilen Stine Jørgensen skifter til sommer til tyske Bietigheim. Her har landsholdsanføreren fået en toårig kontrakt. Odense får til gengæld tilgang af norske bagspiller Malene Aambakk på en toårig kontrakt.

Sejlsport. Den forsvarende danske verdensmester Anne-Marie Rindom ligger øverst på pointtavlen ved VM i laser radial efter en andenplads i tirsdagens enlige sejlads på vandet ud for Melbourne. Anne-Marie Rindom og de andre sejlere indledte VM søndag. Her tog danskeren en sejr, som blev fulgt op med en tredjeplads mandag. Den hollandske OL-guldvinder Marit Bouwmeester er nummer to sammenlagt og Anna Munch ligger nummer 30 efter de tre første sejladser. Ved VM i RS:X ligeledes i Australien er Lærke Buhl-Hansen sammenlagt nummer 16 efter førstedagens placeringer som nummer 10, 18 og 17.

Triatlon. Anders Hofman afsluttede tirsdag formiddag en ironman på 3,8 km svømning, 180 km cykling og et maratonløb - i Antarktis. Det oplyser de folk, der er rejst med ham til Antarktis, på Twitter. Det tog Anders Hofman 72.54,09 timer at fuldføre den vanvittige bedrift. Den 29-årige er ifølge Ritzau den første til at gennemføre en ironman i Antarktis.

Coronavirus. Frygten for spredning af den dødelige virus fortsætter med at skabe kaos i idrætsverdenen. Her er et udpluk af det seneste døgns aflysninger.

Annonce

  • Italienske fodboldfans kommer ikke til at se Christian Eriksen og Cristiano Ronaldo i aktion, når Juventus søndag tager imod Inter i Serie A. Kampen er en af de seks, som den italienske regering har besluttet skal spilles for lukkede døre uden tilskuere på grund af frygten for det potentielt dødelige coronavirus.
  • VM i bordtennis for hold, der skulle afvikles i Sydkorea fra 22. marts, er blevet udskudt. Aflysningen sker af hensyn til spillernes, tilskuernes og andres sikkerhed. Turneringen vil muligvis blive afviklet fra 21. juni.
  • Fra Italien forlyder det, at cykelløbene Tirreno-Adriatico samt forårsklassikeren Milan-Sanremo kan være i fare for at blive aflyst på grund af coronavirus.
  • Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) kommende Council-møde skulle foregår i Asuncion i Paraguay, men er nu i stedte blevet til en videokonference.
  • En afdeling i para-svømmernes World Series i italienske Lignano er aflyst grundet coronafrygt, og i Iran er samtlige sportsbegivenheder suspenderet i 10 dage, skriver Insidethegames.biz.
  • Den japanske fodboldliga har besluttet at udsætte 94 liga- og pokalkampe fra 28. februar til 15. marts.

Fodbold. På en aften, hvor spillet ikke for alvor gled for Liverpool, vandt de engelske titelbejlere alligevel og satte tilmed rekord. På hjemmebanen Anfield kom West Ham foran 2-1 ved Pablo Fornals i 54. minut, men superangriberne Mohamed Salah og Sadio Mane fik vendt det hele til en 3-2-gevinst for Liverpool. Det var den 18. sejr i træk i Premier League for Liverpool, der således tangerede Manchester Citys 18 sejre på stribe fra efteråret 2017. Liverpools forspring til netop Manchester City i Premier League er på 22 point. »Jeg kan ikke ønske mig en bedre position inden de sidste 11 kampe i ligaen«, siger Liverpool-manager Jürgen Klopp ifølge BBC. Liverpool er fire sejre fra at vinde det første mesterskab i 30 år. Det kan komme i hus allerede 21. marts.

Fodbold. Målmand Frederik Rønnow sad på bænken, da hans tyske klub Eintracht Frankfurt tabte 1-2 på hjemmebane til Union Berlin i Bundesligaen.

Ishockey. Efter to nederlag i træk hentede Herning Blue Fox mandag en ventet udesejr over Rødovre Mighty Bulls. Midtjyderne vandt 4-1 efter perioderne 2-0, 1-1 og 1-0. Morten Poulsen blev dobbelt målscorer. Dermed ligger Herning på andenpladsen i Metal Ligaen, mens Rødovre ligger som nummer otte. (Ritzau)

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden