Fodbold. AGF har brugt dåselyd på stadion for at peppe hele den tilskuerløse superligaoplevelse en smule op. Det giver ifølge Jacob Nielsen, administrerende direktør i AGF, ikke kun et bedre helhedsindtryk, men giver også et ekstra skub og får spillerne til at præstere på et højere niveau. »Spillernes feedback er, at det giver en højere intensitet i kampen, uanset om du er hjemme- eller udehold. Om det så er i tacklingerne eller i spilletempoet, så er det i hvert fald med til at give en bedre kamp«, siger Jacob Nielsen ifølge Ritzau.
Virtuelle tilskuere og falsk fanlyd: Superligaens comeback var mere besynderligt end smuktFodbold. Hvis landsholdsspilleren Pierre-Emile Højbjerg ikke forlænger sin kontrakt med Premier League-klubben Southampton, risikerer han at blive frataget anførerhvervet. Det siger Southampton-manager Ralph Hasenhüttl i et interview med BBC. Højbjergs kontrakt med den engelske klub udløber næste sommer.
Golf. Den amerikanske PGA Tour i golf starter igen i næste uge efter næsten tre måneders coronapause. For at kunne afvikle turneringerne sikkert vil PGA have tre mobile testlaboratorier til alle turneringer fremadrettet. Alle tre enheder vil være bemandet med en chauffør og tre teknikere. De vil ankomme lørdagen før turneringsstart og sørge for, at alle spillere, caddies og personale bliver testet inden turneringsstart.
Ishockey. Sønderjyske får schweizisk modstand i 16.-delsfinalerne af denne sæsons Champions Hockey League. Onsdag aften var der lodtrækning med de sidste 32 hold i bowlen, og her blev ZSC Lions Zürich trukket op som danskernes modstander. Opgøret afvikles over to kampe, ude og hjemme, og forventes spillet til oktober, skriver Sønderjyske i en pressemeddelelse.
Fodbold. Præsidenten for det internationale fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantinos, anerkendelse af spilleres støtteerklæringer til den døde amerikaner George Floyd, har fået de tyske myndigheder til at droppe mulige sanktioner mod Borussia Dortmunds angrebsstjerne Jadon Sancho og tre andre spillere i den tyske Bundesliga. Det meddeler det tyske forbunds præsident, Fritz Keller. Fodboldlovens paragraf 4 forbyder ellers politiske, religiøse eller personlige slogans, udsagn eller billeder.
Fifa meddelte mandag, at nationale forbund bør udvise ’sund fornuft’ i sagen. En pointe Inafantino understregede sent tirsdag: »For at fjerne al tvivl: De seneste demonstrationer fra spillere i turneringer under Fifas regi fortjener en hyldest og ikke en straf. Vi må alle sige nej til racisme og alle former for diskrimination. Vi må sige nej til alle former for vold«, lød det fra Infantino. Afroamerikaneren George Floyd døde, da en hvid politibetjent under en anholdelse i sidste uge pressede sit knæ mod Floyds hals og nakke i flere minutter.
Golf. Danmarks bedste spillere samles til invitationsturneringen Jyske Bank Danish PGA Championship i Himmerland 24. til 26. juni. Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Anders Hansen, Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen, brødrene Rasmus og Nicolai Højgaard, Nicole Broch Larsen og Nanna Koerstz Madsen er blandt navnene på startlisten, oplyser turneringsarrangør Flemming Astrup til Ritzau. Det er dog uklart, om de spillere, der bor i udlandet - herunder den fra European Tour midlertidigt udelukkede Thorbjørn Olesen – skal i coronakarantæne forud for turneringen. »Men de har alle intentioner om at komme«, siger Flemming Astrup, der har fået grønt lys fra sponsorer til at invitere netop den omdiskuterede Thorbjørn Olesen, som i England er tiltalt for berøring af seksuel karakter uden samtykke samt beruselse på et fly. »Selvfølgelig var der overvejelser, men de var ikke lange«, siger Flemming Astrup.
Fodbold. Brøndby-træner Niels Frederiksen udpeger sit hold som favorit til at tage bronzemedaljerne i Superligaen. Det sker efter tirsdagens 1-0-sejr over Sønderjyske på Brøndby Stadion. »Jeg har bemærket, at alle de andre trænere har udpeget andre klubber end dem selv. Der er sgu ikke nogen, som har nævnt os, så jeg vil tage mig den frihed at nævne os selv som favorit til det«, siger han og begrunder over for Ritzau: »Det er vi, fordi vi har et godt hold. Vi har nogle ærgerrige spillere og et godt koncept«.
Superligaens 25. runde: 20-årig indskifter bliver helten i Brøndby-sejrFodbold. Tottenhams sydkoreanske angrebsprofil, Son Heung-min, har brugt coronapsusne på lidt af hvert. En brækket arm er hele og så har han aftjente sin værnepligt i Sydkoreas militær. Det siger han til den engelske Premier League-klubs egen tv-kanal. »Det var en god oplevelse. Jeg kan ikke fortælle alt, hvad vi lavede, men jeg nød det virkelig. Og det var sammen med nogle gode gutter«, siger han og tilføjer: »De tre uger var hårde, men jeg prøvede bare at nyde det«.
Fodbold. Rayo Vallecano og Albacetes kamp i den næstbedste spanske række blev aldrig færdigspillet i marts, da dommeren afblæste opgøret ved pausen efter upassende tilråb fra tribunen. Rayo-tilhængerne råbte angiveligt mod Albacetes angriber Roman Zozulya og beskyldte ham for at være nazist og tilhøre højreorienterede grupper. De sidste 45 minutter af opgøret spilles 10. juni og bliver dermed det første opgør i Spanien efter coronapausen.
Fodbold. Spillere med kontraktudløb i denne måned forbliver i stor stil loyale over for deres nuværende arbejdsgivere. Senest har AC Horsens-spillerne Peter Nymann, Ayo Simon Okosun, Erhan Masovic, James Gomez og Matthias Præst forlænget deres aftaler til udgangen af juli, så de kan spille sæsonen færdig for AC. Thomas Kortegaard fra trænerstaben er ligeledes forlænget med en måned, og målmand Michael Lansing har fået kontrakt for resten af året.
Fodbold. Randers FC har som AGF allerede været i aktion to gange i den genstartede Superliga. Frygt for skader klubben til at dosere træning og prioritere restitution, siger Tobias Elstrup, der er fysisk træner hos kronjyderne, til Ritzau. »Efter en kamp plejer vi at have et styrkepas, for dem der har spillet. Men for at de bedre kunne restituere inden Hobro-kampen (i mandags, red.), så valgte vi at sige, at de skulle lave så lidt som muligt«, siger Tobias Elstrup og tilføjer: »Og vi har haft særlig fokus på restitutionsprincipper omkring kosttyper som kulhydrat og protein og væskeindtag. Alt det, der kan optimere restitution, har vi kommunikeret ud til spillerne«. Randers’ møde med FCK på udebane på søndag bliver klubbens tredje kamp på ti dage.
Fodbold. Hvis der i den såkaldte fase 3 af genåbningen også åbnes for, at der kan afvikles breddekampe, så er serieklubbernes spillere på 325 hold for mænd og 92 kvindehold klar til at trække i støvlerne. For at afvikle 11-mandskampe skal forsamlingsforbuddet op på minimum 30 personer, og anbefalingen om at undgå interaktion mellem klubber skal ophæves. Fra DBU Jylland forlyder det, at der allerede fra 9. juni vil kunne afvikles kampe i DBU Pokalen 2020/2021 – altså næste sæsons udgave af den danske pokalturnering, hvor mere end et halvt hundrede seriehold skal kvalificere sig til 1. hovedrunde. DBU København satser fortsat på at få færdigspillet Københavnsserien samt de fem underliggende seniorrækker for mænd.
Sæsonen er slut for 300.000 fodboldspillere: København går enegang og håber på seriekampe i juni Næste sæsons pokalturnering er allerede kørt en smule af sporetFodbold. Den i Silkeborg IF netop fritstillede Marc Rochester fortsætter karrieren i Sverige. Her har han fået kontrakt hos Östers IF i den næstbedste række.
Håndbold. De tvangsnedrykkede klubber EH Aalborg, Nordsjælland Håndbold og Odder Håndbold fortsætter deres kamp for at blive i deres respektive rækker på skrivebordet. Således har de nu indsendt en klage til Håndboldens Appelinstans, så der nu kører to sager vedrørende sæsonafslutningen. Det oplyser klubberne i en pressemeddelelse. »Vi har påklaget den beslutning, som Dansk Håndbold Forbunds repræsentantskab traf 25. maj. Men for at medvirke til en hurtig afklaring for dansk håndbold er vores principale påstand, at det alene er beslutningen om tvangsnedrykning af de tre klubber, som skal erklæres ugyldig«, siger direktør Henrik Skals fra EH Aalborg. De tre klubber har i forvejen anket til appelinstansen under Danmarks Idrætsforbund, da de ikke mener, at Udvalget for Professionel Håndbold havde mandat til at afslutte turneringerne og træffe afgørelse om tvangsnedrykninger.
Hestesport. USA’s bedst tjenende galophest er død. Hingsten Arrogare, der havde tjent 116 millioner kroner til sine ejere i væddeløb fra den debuterede i 2016, blev 7 år. AP skriver, at Arrogare i sidste uge faldt om i stalden og måtte på dyrehospitalet, inden det blev besluttet at den skulle aflives. En obduktion skal nu fastslå dødsårsagen.
Antidoping. Appelsagen om den fireårige karantæne til Ruslands antidopingagentur (Rusada) for udlevering af manipulerede data er blevet rykket til 2. november, meddeler Den Internationale Sportsdomstol (CAS). Sagen er coronaramt og var oprindeligt berammet til juli.
Motorsport. Skulle en formel 1-kører blive coronasmittet, vil det ifølge formel 1-selskabets direktør Chase Carey ikke føre til grandprix-aflysning. »Vi opfordrer holdene til at have procedurer på plads, så en person kan komme i karantæne på hotel og blive erstattet med en anden. Et hold kan ikke få et løb aflyst. Hvis en kører er smittet, har holdene reserver til rådighed«, siger Chase Carey, der tirsdag kunne præsentere en sæsonplan med foreløbigt otte grandprixer.
Fodbold. Den ukrainske klub FC Karpaty meddeler, at der er 25 coronasmittede spillere og ansatte i klubben. Alle i klubben er nu i karantæne, skriver Ritzau. Den ukrainske liga er ellers lige genstartet og de mange positive test er en alvorlig streg i regningen.
Fodbold. Franske Lyon har udnyttet en købsoption på angriberen Karl Toko Ekambi, som klubben i januar lejede i spanske Villarreal. 27-årige Ekambi har fået en fireårig kontrakt med Lyon.
Ishockey. Ligaklubben Esbjerg har ansat den uprøvede 39-årige canadier Jason Jaspers som ny cheftræner. Jaspers, der kortvarigt har stiftet bekendtskab med NHL, stoppede sin aktive karriere i 2019, da han sluttede et 13 år langt ophold i den bedste tyske række. Kontrakten er toårig.
fortsæt med at læse




























