I mange år har begrebet bloddoping været en uønsket del af eliteidrætten, og dopingmetoden, hvor en atlet tapper noget af sit eget blod for senere at pumpe det tilbage i kroppen, har været svær at afsløre. Nu viser et dansk studie, at det er muligt med stor sikkerhed at påvise spor af plastik fra blodposer efter blodtransfusioner, så der er potentiel udsigt til, at nettet strammes om snyderne.

Forskere på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har i samarbejde med afdelingen for Klinisk Immunologi og afdelingen for Anæstesiologi på Rigshospitalet opdaget, at bloddopede forsøgspersoner har spor af plastik i urinen i flere dage efter en transfusion. Resultaterne kan udvikles til et mere effektivt våben end ’Det Biologiske Pas’, som antidopingmyndighederne i øjeblikket råder over i jagten på mistænkelige blodværdier.

»Vores studie viste, at vi er i stand til at spore plastik i urinen på alle dem, der havde fået blodtransfusion, i op til to dage efter bloddopingen havde fundet sted. Og på tredjedagen kunne vi stadig spore to tredjedele af dem. Der er en meget lille risiko for, at disse sporstoffer findes i urinen af andre årsager, og den risiko kan man minimere yderligere ved at teste atleterne over en længere periode«, forklarer postdoc Jacob Bejder, Institut for Idræt og Ernæring.

Videre til studie med blod

Forsøget, der har været finansieret af Partnership for Clean Competition og Anti Doping Danmark og siden publiceret i Medicine & Science in Sports & Exercise, havde deltagelse af 12 forsøgspersoner, som i løbet af godt et halvt år fik testet deres urinprøver under varierende forhold – nogle fik blodtransfusion, andre saltvandsbehandling – og studiet er første del af et større projekt.

»Vi har færdiggjort arbejdet med urinprøver, som blev muliggjort af ny teknologi til at tjekke et meget stort antal metabolitter, og nu skal vi videre med blodet, hvor det drejer sig om plasma og røde blodceller. Vi er allerede i gang med støtte fra de samme parter, og for os er det vigtigt at være med til at skabe en mere fair sport. Vi taler om ekstremt vigtige resultater, da forskningsinstitutioner er de eneste, der kan udføre denne type arbejde, og hver brik i antidopingkampen er vigtig«, siger lektor Nikolai Nordsborg, der er institutleder for Institut for Idræt og Ernæring.

Han kan ikke med sikkerhed sige, hvornår de nye opdagelser kan tages i brug i kampen mod doping.

»Efter urinen vil arbejdet med blod nok tage et par år. Vi er forskere, og vores projekter skal publiceres, men derefter er det op til antidopingmyndighederne at vurdere, hvornår det kan implementeres i antidopingsystemet. Det kan måske også tage et par år. Men efter IOC (den Internationale Olympiske Komite, red.) satte midler af til at oprette en biobank, er det muligt at benytte nye metoder på for eksempel gamle blodprøver«.

Hvilket vil sige, at der om en række år vil kunne gennemføres nye analyser på de urin- eller blodprøver, der for eksempel bliver taget under næste års Tour de France på dansk grund.

Blodposer giver særligt aftryk

Der er ifølge både Jacob Bejder og Nikolai Nordsborg tale om en meget sikker ny metode, når det gælder sporingen af plastik i urin efter bloddoping, også selv om atleter måske kan finde på at ville skabe tvivl om analyserne.

»Snyderne kan via en diæt med især fjerkræ, olier og mejeriprodukter få plaststoffer i kroppen, men her bliver niveauet i registreringen vigtig, for blodposer afgiver et særligt niveau. Og hvis en atlet siger, at han eller hun har spist mad med plast i, er der også en række andre biomarkører, der kan bruges til at fastslå, om der er tale om doping«, siger Nikolai Nordsborg.

Prøverne fra det afsluttede studie undergår i øjeblikket analyse andre steder, og når det næste er klar, vil resultaterne blive analyseret i både Tyskland og USA.

Mere arbejde venter

Hos Anti Doping Danmark (ADD) kalder den videnskabelige seniorkonsulent, Jakob Mørkeberg, de nye resultater »lovende«, men understreger også, at der er stykke vej endnu.

»Vi har kendt lidt til plastmarkørerne tidligere fra bl.a. spanske forsøg, men da det viste sig, at nogle personer havde relativt høje niveauer, som kunne stamme fra fødevarer eller anden eksponering, tøvede man med at gå videre. Det nye danske studie er interessant, fordi det viser, at man kan påvise plast specifikt fra blodtransfusioner, selv om nogle af forsøgspersonerne fik saltvand, som også havde været opbevaret i plastikposer. En kombination af markører er her afgørende for at få den bedste sporing«, siger Jakob Mørkeberg.

»Med i billedet skal man have, at forsøgspersonerne i det danske studie fik tildelt ret store portioner blod, og at atleter forventeligt doper sig med mindre mængder blod. Derfor skal metoderne forfines, og selvfølgelig skal studierne kunne gentages samtidig med, at der skal kunne føres beviser for de forskellige, mulige variationer i en større gruppe, som ikke doper sig. Det er afgørende for os i antidopingsystemet, at ingen uskyldige bliver dømt«.

Det uendelige arbejde med at skabe en renere sport skrider altså videre med dansk aftryk, og om et par dage starter Tour de France, som nok mere end nogen anden sportsbegivenhed gennem årene har skabt debat om doping. Deriblandt bloddoping.

fortsæt med at læse

Storhold satser kraftigt på nykåret mester i Touren:

Kasper Asgreen skal både jagte etapesucces og hjælpe til i massespurterne